10 ugers boostkur – Anmeldelse af den nye bog fra Frk. Skrump

10 ugers boostkur

Totalt ubemærket har damerne bag Frk. Skrump lanceret en ny bog. Jeg vidste intet om den før den for et par dage siden blev udgivet, og jeg følger jo ellers med i alt 🙂 Bogen hedder 10 ugers boostkur – tab 10 kilo. Den er skrevet af Majbritt Louring Engell og Alice Apel Hartvig. Dem kender vi fra bøger som “Spis dig i balance”, “Vis bare arme” og “Diabetes kuren”, for bare at nævne et par stykker.

Da jeg intet havde læst eller hørt om bogen, så havde jeg ingen forventninger. Mit første indtryk af bogen var at den er flot. Det er en hardback med flot cover. Som altid bladre jeg først opskrifterne igennem, og her må jeg indrømme at jeg blev lidt skuffet. Faktisk så meget at jeg lagde bogen og tænkte, at den ville jeg ikke læse og anmelde. MEN jeg tænkte lidt over hvem der står bag bogen, og bestemte mig for, at det kunne bare ikke være rigtigt at de udkommer med en kedelig bog 😉 Så jeg gik i gang med at læse og det er jeg faktisk rigtig glad for. Bogen er nemlig ikke en opskriftsbog og bestemt ikke en smart kur bog. Faktisk blev jeg meget overrasket over indholdet 🙂

Det er den første bog som jeg har set, der henvender sig overvægtige mennesker, på en god og sund måde. Her er hele mennesket taget med. Det er ikke kun maden og det gør bogen anderledens. Jeg er nemlig lidt træt af bøger der diktere en kost, og så anbefaler dig at dyrke motion. Ja tak, det er ligesom afprøvet 10000000000000000 gange. Og var det så nemt – ja, så var jeg nok ikke tyk. Den her bog, går helt ind der hvor det gør ondt, og giver en mulighed for at arbejde med det mentale også. Og det er så vigtig en del af et vægttab, samt det at holde et vægttab. Der er øvelser med, så man arbejder med f.eks kerneværdier, livsstilsfærdigheder, damage control, mentale øvelser, træning, afspænding osv.

Men lad os starte fra starten 😉 Bogen starter med en lille test, hvor du kan se om du er parat til en boostkur. Hvilket faktisk er ganske fornuftigt. For måske er der andre områder man lige skal have styr på først – som stress og søvn. To vigtige emner som der også skrives om i bogen. Så går bogen i gang med boostkuren. Vi starter lige med et overblik, hvor de 10 uger bliver beskrevet. Kort fortalt går kuren ud på at du har basisdage bestående af 1400 kcal, boostdage med 800 kcal og fridage. Personligt skriger mine alarmklokker ved synet af 800 kcal (og for den sags skyld også ved 1400 kcal). Men der er god teori fra bogens forfattere, om at hvis man kører samme antal kcal. hver dag så vil forbrændingen hurtig stabilisere sig. Det virker jo fornuftigt nok og man må altså også anderkende at de to forfattere har MEGET erfaring i at hjælpe folk med at tabe sig 🙂

Så når vi frem til de klassiske fejl, som mange begår. Så som at springe måltider eller kulhydrat over for at få vægttabet til at gå hurtigere. Eller nogen kører måske boost hele tiden. Her skriver forfatterne om, hvad der sker i din krop, når du gør det og hvor det er en dårlig idé. I dette afsnit bliver der også skrevet om vigtigheden i at have familie med, planlægning osv. Bogen springer så til træning. Her må jeg indrømme at jeg ikke har læst så grundt, da jeg selv desværre ikke kan trænet (grundet sygdom), men det ser ud til at være super gode øvelser, hvor (næsten) alle kan være med.

Vi er nu nået frem til afsnitte om den mentale del i et vægttab. Og det er her jeg synes, bogen virkelig skiller sig ud fra forfatternes andre bøger. Det er så vigtig en del for at et vægttab lykkes, at man har det mentale med. Bogen har et par øvelser med, men starter med noget så vigtigt som, at man skal vende sit vægttab på hovedet. Man skal ikke have fokus på kilo, men på de positive ting, som følger med ved et vægttab (bedre helbred, at man bedre kan rører sig, lege med sine børn  osv.). Man får også råd om at forholde sig til fremtiden, sine værdier, leveregler, værdikonflikter osv. Det er virkelig et godt afsnit, og det kan være afgørende for dig, hvis du før har tabt dig og taget det hele på igen 😉

Der er en del mere at læse om i bogen, end det jeg har skrevet. Gode velskrevne ting, hvor du virkelig kan lære noget og tænke over tingene. Men jeg vil gerne skrive lidt om opskrifterne også, samt nogle nyheder for os PCOkvinder 🙂 Der står i bogen at alle opskrifterne er egnet til os med PCO/S. Så det er dejligt. Dog viser opskrifterne og teksten at kost anbefalingerne til os med PCO virkelig har ændret sig de sidste år – også fra Frk. Skrumps side. Og det er dejligt at få den nyeste viden fra deres side. Jeg hæfter mig ved nogle fødevarer som jeg ofte får spørgsmål om er ok. Der er i bogen omtalt hvid hvede, grov valset havregryn, fuldkornspasta, kartofler, rodfrugter, proteinboller fra Lidl – Rema 1000 –  Kohberg, quinoa, rugbrød, brune og parboiled ris, fuldkorns tortillas, melon, appelsin, banan, klementin. Disse varer er alle omtale som ok 🙂 Men igen (som jeg 1000 gange før har skrevet), så skal de indgå i et kombineret måltid. Så det er selvfølgelig IKKE ok at spise 8 kartofler uden andet til et måltid 😉 Men det er spændende og dejligt at se en lidt lettere holdning til madvarerne.

Opskrifterne i sig selv er ikke banebrydende. Jeg synes faktisk at de er lidt kedelige. Men jeg er jo også en rigtig madnørd 🙂 Det jeg hæfter mig ved med opskrifter (og som jeg tænker mange af jer kan bruge), er at de er super nemme at gå til. Nemme i den forstand at man ikke skal lave så meget. Pizza med en bund af tortilla er jo super nemt og hurtigt at lave. Og det er vel egentlig det vi alle gerne vil have – altså nemme løsninger til hverdagen 🙂 Hvis det bliver for besværligt, så får vi det aldrig lavet 😉 Opskrifterne er alle noget jeg kunne spise. Lækre salater, kød, fisk osv. Der er endda også lidt desserter, morgenmad osv. Jeg synes faktisk at de er ok, hvis jeg ikke anser det som en kogebog (og det er det jo ikke).

Min mening om bogen
Jeg er overrasket og vil varmt anbefale denne bog, til dig der gerne vil tabe dig. Personligt har jeg meget modstand på kure, men har altså også gennem årene indset at engang imellem må det jo til og det her er så en af de rigtig gode. Især fordi den mentale del også er med. Jeg vurdere at bogen kan bruges til at følge slavisk i de 10 uger, hvorved man uden tvivl vil tabe sig på en god og sund måde. Men jeg synes også at bogen kan bruges af sådanne en som mig 😉 Jeg er af den type at jeg aldrig kan overholde en kur og pga. sygdom har jeg svært ved at tabe mig, da motion ikke er muligt. Sygdommen gør også at jeg er stresset og sover dårligt konstant. Men jeg har stor glæde af den mentale del i bogen. Øvelserne, rådene og ikke mindst får den mig til at tænke lidt dybere over, hvorfor er jeg tyk.

Som skrevet er den en meget anderledens bog en vi før har set fra Majbritt og Alice. De har begge utrolig meget erfaring i at hjælpe folk med at tabe sig, og i denne bog er der ingen tvivl om, at de har samlet al deres viden og erfaringer. Det meget positivt og hvis du skal tabe dig, så er det en bog du bare må læse 🙂 Og jeg fik lært lidt om at læse indholdet, før jeg lægger en bog væk – tænk hvis jeg havde misset al den gode viden i denne bog 🙂

 

Comments

  1. Lone topkjlr says:

    Send mig venligst ti ugers booster. adresse: Lone Topkjlr. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx På forhånd tak.

    1. Nina Ebdahl says:

      Hej Lone
      Jeg sælger ikke bøger 🙂 Prøv at rette henvendelse til forlaget Politikens forlag. Den kan helt sikkert hjælpe dig 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *