PCO, behandling hvor er kvinden i dette? – Af Svend Lindenberg, Professor dr. med

For noget tid siden skrev jeg til Svend Lindenberg, ang. PCOkvinder og overgangsalderen. PCO er jo ikke kun fertilitetsbehandling og noget man har i den periode man ønsker børn. Desværrre har man PCO hele livet. Jeg kunne ikke finde materiale om emnet og det var derfor naturligt at henvende sig til den førende forsker på området:-) Det er der kommet dette spændende indlæg ud af, hvor du kan læse mange andre gode opslysninger om PCO.

Du kan læse mere om Svend Lindenberg  her  Copenhagen Fertility Center.

 

 

 

PCO, behandling hvor er kvinden i dette?

Af Svend Lindenberg, Professor dr. med. Copenhagen Fertility Center.

PCO tilstanden er oftest resultatet af mange forskellige påvirkninger af kroppen, som sammen giver de kendte klassiske PCO symptomer. Ofte ikke dem alle sammen samtidigt og meget ofte i forskellige fremtoninger. Således ser man følgende typiske tegn:

  • Overvægt, specielt omkring den nedre del af kroppen,

  • Hårvækst som hos en mand

  • Uregelmæssige menstruationer

  • Dårligt humør eller depression

  • Træthed specielt om eftermiddagen

  • Trang til at overspise en gang imellem

PCO tilstanden kan ubehandlet få følgende følgevirkninger:

  1. Det metaboliske syndrom som er ovenstående sammen med forhøjet blodtryk, ofte efter kvinderne er gået i overgangsalder.

  2. Sukkersyge oftest type 2.

  3. Blodpropper pga. forhøjede cholesteroler.

  4. Cancer i livmoderen pga. mangelsen menstruationer.

  5. Barnløshed.

For at forstå den store kompleksitet i denne tilstand forklarer jeg først de generelle forhold og så til sidst de helt specielle forhold hos den meget unge PCO kvinde, og hos kvinden i menopausen.

Hvordan opstår PCO?

Ja, – som man kan se af ovenstående, er der flere forskellige forhold som skal spille sammen, før man får disse symptomer. Dette betyder også, at behandlingen af PCO kan have mange facetter, og hver kvinde skal have en skræddersyet behandling, for netop at komme ud af hendes problemer.

Der er 4 forhold man skal tænke på, når man ser på årsagen til PCO tilstanden:

  1. Insulin resistensen.

  2. Hvor meget fedt man har på maven og i bughulen

  3. Arvelige årsager

  4. Sociale og miljøet man lever i

Insulin resistensen.

Insulin resistensen er den tilstand, at kroppens muskler ikke kan føle insulinet så godt. Derfor laver kroppen mere insulin end normalt, for at presse sukkeret ind i musklerne. Denne øgede insulin koncentration i kroppen stresser kroppen betydeligt.

Denne forhøjede insulin stresser også hjernen, så man bliver træt og ofte også ked af det. En større de af kvinder med PCO end forventet, får antidepressiv medicin.

Ligeledes ophobes der mere og mere fedt på maven, da mave fedtet ikke er insulin resistent og derfor optager sukker fra maden hurtigt.

Æggestokkene kan heller ikke tåle det høje insulin niveau og udvikler derfor mange små æggeblærer men ingen store. Dette resulterer i, at kvinden får produceret mange mandlige hormoner, men næsten ingen kvindelige hormoner.

Således kan kvinden også opleve blødningsforstyrrelser eller slet ingen blødning.

Ægløsningen er derfor ikke i orden, og en del PCO kvinder har derfor også et fertilitetsproblem.

Det mest interessante for PCO kvinder med insulin resistens er at motion i sig selv kan reducerer insulin resistensen betydeligt. Det er ikke så meget fordi man ved motion brænder kalorier af, men det, at aktivitet i selve musklen ændre følsomheden  for insulin i gunstig retning.

Hvor meget fedt man har på maven og i bughulen!

Fedt vævet omkring tarmene optager det sukker, som er i blodbanen bedre end resten af vævet i en PCO kvinde. Derfor oplever PCO kvinder ofte, at maven vokser på dem, selv om de ikke spiser særlig meget.

Dette fedtvæv udsender en masse hormoner (mange som vi slet ikke kender funktionen af), og nogle af disse styrker insulin resistensen yderligere, således, at en kvinde med meget fedt på maven alene af denne grund kan ligne en PCO kvinde. Derfor vil mange PCO kvinder have glæde af, at komme af med dette fedt depot, så insulin resistensen kan komme længere ned.

Dette fedt depot styres også af andre forhold som bakterierne i tarmkanalen. Helt ny forskning fokuserer netop på, at tarmens bakterier også har en betydning for fedt dannelsen og insulin resistensen. Man kan nu bedre forstå hvorfor nogle PCO kvinder skal ned på meget lave kalorie indtag før de taber sig, mens andre den PCO taber sig betydeligt, selv om de kan spise meget mere.

Arvelige årsager og miljøet.

Der er to typer af arv. Den som styres af generne, og den som styres af det miljø man lever i.

Den der styres af gener får man fra sine forældre, og ofte ser man PCO gå i arv fra moder til datter. Mænd kan også have PCO genet, og her udvikler de det som man kalder det metaboliske syndrom. Det er ofte her man ser de værste symptomer i form af fedme, skaldethed og meget hår på kroppen.

Men miljøet har også en rolle. De fleste problemer for PCO kvinder starter i den tidlige pubertet, hvor hormonerne i samspil med insulin resistensen omfordeler pubertetsfedtet til PCO fedt (fordelingen)  meget hurtigt. Her kan man meget effektivt bryde den første onde cirkel i insulin resistensen, ved at lade pigerne spise korrekt (se senere) og motionere meget. Mange af de såkaldte tynde PCO piger har dyrket sport på højt niveau netop i denne pubertetsperiode, og dermed undgået betydelige problemer  senere i livet. Da vi ved at børn spejler sig i deres forældre og voksnes madvaner, er det vigtigt at påvirke både forældrer og børn i denne pubertets tid, og lade forældrene forstå deres betydning her. Motion og kost uden for meget sukker er nøglen til et godt liv senere for disse børn. Ligeledes kan fedme alene i denne alder påvirke pigen i en PCO retning, uden hun har generne for det.

Hvordan ser vi så på PCO kvinden og lægen?

PCO tilstandens påvirkning af den kvindelige krop kan deles i to forhold: det kvinden oplever og det som lægen ser på.

Kvinde oplever alt efter hvor hun er i sin alder hudproblemer, fedme, barnløshed, træthed, hårtab, depressioner, spiseforstyrrelser, blødningsforstyrrelser, sukkertrang, humør forstyrrelser og meget mere.

Man bør dog også nævne at 15-20 % af kvinder med medicinsk tegn på PCO, ikke selv oplever de har et problem.

Lægen ser ofte problemerne som vægt, cholesterol problemer, blodtryks problemer, risiko for blodpropper og sukkersyge for patienten.

Hvad kan kvinden selv gøre?

Den arvelige disposition til PCO kan man ikke selv gøre noget ved, men alle følgetilsandende som påvirker insulin resistensen, kan man normaliserer.

Det vigtigste er, hvad man spiser og drikker.

For ikke at genere tarmen, dens bakterier og fedtvævet i bughulen har man rent erfaringsmæssigt set, at undgår man klassisk sukker (de korte kulhydrater) og kun spiser kulhydrater af den lange type (dvs. spiser med lavt GI (Glycæmisk indeks), så kan man få styr på noget af insulin resistensen. En meget praktisk måde at se om man spiser rigtigt, er at se 3 timer tilbage på det man spiste der, når man får disse ”æde flip” (craving), som mange PCO piger får. Så har man spist sukker. Sukker kan gemme sig i mange ting. Specielt de unge får meget sukker gennem sodavand (Cola etc.). Hvilket er direkte skadeligt i denne sammenhæng.

Motion er også vigtig.

En pige med PCO vil få det betydeligt bedre mht. træthed, madindtag  og hår problemer ved at dyrke hård motion. Det vil sige bevægelse af de store muskelgrupper i mere end 45 minutter, mindst 3 gange om ugen. Her vil man hurtigt opdage, at trætheden bliver mindre og humøret bedre. Desværre er nogle PCO piger så kraftige, at det er vigtigt, de ikke belaster deres knæ for meget i starten. Her vil cykling og Cross træner være at foretrække.

Man må forstå, at man skal starte langsomt og kun unge under 30 år kan komme hurtigt i form. Ældre skal bruge op mod et halvt til et år, før led og sener kan tåle den belastning.

Det vigtige her er at forstå motion meget ofte kan erstatte medicinsk behandling og for mange med begyndende sukkersyge (som jo 30 % af PCO pigerne har) helt kan undgå, at få den sygdom ved at motionere korrekt.

Hvad kan lægen gøre for PCO kvinden?

Lægen ønsker primært, at undgå PCO patienten ender i nogle af de risici grupper som er følgerne af en ubehandlet PCO tilstand. Men også her er det vigtigt, at se på, hvad kvinden i den aktuelle situation har behov for.

Nogle kvinder kommer ikke med andre problemer, end de er ufrivilligt barnløse. De tynde, uden andre klager. Her fokuserer lægen på barnløshedsproblemet alene, men også rådgivning som er givet ovenfor er vigtig, da fertilitetslægen jo kun ser PCO patienten i kort tid og resten af hendes liv må hun jo leve med den viden. For eksempel er det vigtigt at PCO kvinder kender den gode effekt af amning på deres risiko for, at få senfølger efter PCO.

Lægen skal også sikre sig, at det kvinden tror er PCO tilstanden, måske  er en anden sygdom. Man siger lægen skal udelukke differential diagnoser (andre lignende sygdomme).

Så skal man lave en risiko profil på PCO patienten, for bedre at kunne vejlede hende. Dette indebærer en masse blodprøver af lever, nyre, sukker omsætningen og stofskiftet. Ligesom fedt indholdet i blodet skal måles.

På denne baggrund, og sammenholdt med kvindens andre klager, kan man sammensætte en hjælp, for at få PCO pigen ud af sine problemer og livs risici.

Hvad gør lægen så?

Det primære er, at se på patientens klager og hendes ricisi.

60% af PCO kvinderne har problemer med vægten sammen med en eller flere af de andre klagepunkter. Her må man så angribe vægtproblemet.

Dette gøres ved rådgivning med motion og diæt. Er der manifest insulin restens kan man også hjælpe, ved at give Metformin, som både virker på insulin resistensen, men også direkte på æggestokkenes produktion af mandligt kønshormon.

I svære tilfælde, kan man også anvende et andet stof Victoza, der også er med til at ændre tarmens funktion både bakterierne, mætheden og mad optagelsen.

Man anvender også nogle gange hormoner mod det mandlige kønshormon, specielt i de tilfælde hvor man ser hudproblemer. Her er det ofte Spiron, lægen anvender.

De tynde PCO piger kan også have glæde af metformin, til at reducerer deres insulin resistens og de følgetilstande dette giver som depression, spiseforstyrrelser og” æde flip”, ligesom barnløsheds behandling kan blive lettere, når kvinden samtidigt spiser Metformin.

Så konklusionen på PCO behandlingen er, at man skal motionerer meget, ændre sin spise stil og i nogle tilfælde også få hjælp af medicin.

PCO kvinden i overgangsalder.

Når en kvinde når overgangsalderen sker der de samme ting i hendes ovarie funktion, som hos alle andre kvinder i overgangsalderen. Æggestokkenes hormon produktion sænker sig indtil den helt stopper.

Men ingen af de andre ting som insulin resistens er årsagen til, forsvinder. Ofte udvikler symptomerne sig yderligere, da vægtproblemet nu bliver sværere for kvinden at styre.

Ligeledes ser det ud til, at hår problemerne, som man tilskrev den forhøjede androgen produktion i æggestokkene (de mandlige kønshormoner), stadigt har en virkning, da huden nu bare bliver mere følsom for den lille mængde hormon, der er tilbage.

Desværre er kvinden også tættere på mange af de følgesygdomme som en ubehandlet PCO tilstand medfører nemlig:

  • Sukkersyge

  • Blodpropper

  • Fedme

  • Livmoder cancer

  • Forhøjet blodtryk

  • Det fulde Metaboliske Syndrom

Så historien om at PCO forsvinder i overgangsalderen, er ikke rigtig. Mange af problemerne er jo slet ikke relateret til æggestokkene, og de vil selvfølgeligt følge med over i menopausen.

Alligevel er der forhold som er anderledes.

Behandlingen er næsten den samme: Vægten skal ned, da det fedt der sidder på maven stadig er skadeligt. Motion er nu endnu vigtigere, for udover at holde insulin resistensen nede,  stimulerer motion også til, at fastholde kalken i knoglerne, så man undgår frakturer.

For nogle udvikler det hele sig til det Metaboliske syndrom, som består af fedme, forhøjet blodtryk, forhøjede fedstoffer i blodet (cholesteroler og triglycerider) og sukkersyge.

Det metaboliske syndrom gælder det om at undgå, ved at holde vægten nede og motionere. Ofte må man også hjælpe med Metformin behandling.

Derfor er det vigtigt for kvinder i eller efter overgangsalderen med en historie med PCO, at de  søger hjælp, hvis de ikke kan holde vægten nede, bliver depressives, eller bare meget trætte. Disse 3 symptomer er nemlig de hyppigste for tidligere PCO kvinder efter menopausen. Det er dog vigtigt, at disse kvinder bliver undersøgt for andre sygdomme også, da de samme symptomer jo kan skyldes andre lidelser som stofskifte etc.

Specielt må man forstå, at kvinder med PCO efter menopausen skal behandles, ikke kun for deres forhøjede blodtryk, men have hele problemet undersøgt med sukkersyge, insulin resistens, tarm problemer og diæt og hvor motion skal være en integreret del af behandlingen.

PCO kvinden i barndommen.

Som beskrevet er der meget arv og miljø i PCO tilstanden og det er derfor vigtigt, at komme ind på den rette bane med behandling af livsstil tidligt. Mange af problemerne kan undgås ved at sætte ind meget tidligt endda. I udlandet behandler børnelæger allerede insulin resistensen fra 12-15 års alderen. I Danmark bliver de fleste først opmærksomme på problemet sent i puberteten (ved 16-19 års alderen) fordi kvinden ikke menstruerer eller er holdt op med dette. Ligeledes er hår problemer og fedme meget dominerende her. I mange år har man kunne behandle blødningsproblemet og en del af hårvæksten med P-piller, som på den måde er meget anvendelige. De behandler dog ikke en af de til grundlæggende problemer, fedmen, som man i de senere år er blevet mere og mere klar over kan afhjælpes med en indsats fra kvinden selv, forældre og lægen. Ofte er det bedre, at behandle med metformin end P-piller, da flere af problemerne på denne måde løses samtidigt. Det er også i denne alder en del PCO piger får diagnosen spise forstyrrelse, hvor de i virkeligheden forsøger, at løse deres fedme problem ved direkte at sulte, da de har set, at får de sukker bliver de ustyrligt sultne (Craving), som jo netop er et problem for PCO piger. Disse piger kan så hjælpes med den rette information om sukker og insulin resistensen.

På Copenhagen Fertility Center kan du få yderlige råd se her:

PCO og arv:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/arver-mit-barn-min-pco-.htm

Når jeg har PCO hvad så med mine børn ?

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/nr-jeg-har-pco–hvad-s-med-mine-brn-.htm

Hvad sker der ved samtale med lægen når man har pco:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/hvad-sker-der-ved-en-pco-samtale.htm

Medicin man anvender ved PCO behandlingen:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/hvilken-medicin-anvendes-ved-pco.htm

Seneste nye om PCO og insulin resistens:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/nyt-om-pco-og-insulin-resitens.htm

PCO klinikken:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken.htm

Hvad er PCO:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/pco—klinikken/hvad-er-pco.htm

Fedme og PCO den nyeste viden:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/nyheder/news-86.htm

PCO og amning:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/nyheder/news-64.htm

PCO, anorexi og depression:

http://www.copenhagenfertilitycenter.com/nyheder/news-204.htm

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *