Babydrømmen, afsnit 5 – af Camilla

Camilla afslutter hermed sin fortælling om sin babydrøm. Vi  har fyldt hende siden februar 2013 og det har været spændende. Personligt vil jeg gerne takke Camilla for at dele sin historie. Det har givet mig mange tanker og husket mig på følelser fra dengang vi selv havde de drømme 🙂 Jeg ønsker dig held og lykke fremover Camilla. Til dig og din familie 🙂

 

776590_hands

 

 

Babydrømmen, afsnit 5

af Camilla

 

Livet på neonatal afd.

De første 2 uger af min søns liv var jeg indlagt med min søn på neonatal afd. en tid jeg husker som var det i går, og i skrivende stund er det næsten 1 år siden.

De første 2 dage som nybagte forældre var vores søn indlagt på neonatal afd. og min mand og jeg sov på patient hotel, det var det hårdest og mest hjerteskærende. Min forestilling og drøm om at føde var knust. Hvad nu? Jeg kunne ikke selv tage min søn op, jeg skulle ringe til sygeplejersker, der måtte hjælpe mig, da han var tilkoblet c-pap, sonde, elektroder, drop i armen til antibiotika og så en pulsmåler på foden. Jeg var lykkelig for at han var kommet til verden, og at han havde det godt, men samtidig ulykkelig over hele situationen, jeg følte mig snydt for alt det jeg havde drømt og forestillet mig – at føde og bare nyde min søn, få besøg af alle mine nærmeste, så de kunne se mit lille vidunder og så komme hjem. Jeg måtte lave om i hele min forestilling, med en søn der kun måtte blive holdt af mor og far, meget få besøg, for han skulle have ro, ingen bakterier og for meget larm. Men jeg kunne heller ikke overskue besøg, jeg kunne ikke en gang overskue at besvare opkald.

Så jeg var indlagt alene med min lille fyr, han vejede 2165 g og 50 cm. Lige så snart jeg var kommet op fra fødestuen, skulle jeg bruge en brystpumpe, så jeg kunne stimulere min mælkeproduktion. Min søn var også for lille til at kunne die hos mig, så han fik de første 10 dage af sit liv mælk gennem sonden. De første dage hvor jeg ingen mælk havde, fik han donermælk, doneret af kvinder der har masser af mælk – jeg har selv efterfølgende doneret mælk til samme formål. Så det var brystpumpe på begge bryster 10 min 6 x dagligt, i neonatal afdelingens malkerum, hvor andre kvinder også sad. Det var i starten grænseoverskridende, men dette rum blev min redning, for jeg mødte en anden nybagt mor, som jeg i dag stadig har kontakt til i dag. Vi har talt næsten hver dag i 1 år og det har hjulpet mig igennem hele dette forløb. Hun er en fantastisk mor og helt igennem fantastisk menneske. Ville sige at hun nok har reddet mig fra at blive skør. Vi har talt sammen om alt og det hjalp at have nogle der var i samme båd at tale med. Hun vidste lige præcis hvad jeg gik igennem og hvilke følelser jeg sad med. Jeg har mange skønne mennesker omkring mig og det har selvfølgelig også hjulpet, men her var en anden der var lige der hvor jeg var.

Som skrevet var jeg alene med min dreng det meste af dagen, da min mand måtte passe sit arbejde og vente med orlov til vi kom hjem. Jeg kunne ikke overskue besøg, men havde dog besøg af mine tætteste. Min mor var den eneste udover min mand som jeg kunne overskue at snakke med. Jeg har som skrevet i de andre indlæg, et meget tæt forhold til min mor. Det er hendes første barnebarn. Hun hjalp både psykisk, men også praktisk, hun købte tøj til min lille mand, for han kunne jo ikke passe noget af det jeg havde købt, han skulle have en str. 40, hun lavede mad til os og kom med guf til mig.

Min bedste veninde som i dag er gudmor til min søn kom også, og det betød alverden for mig, hun er der for mig i tykt og tyndt og bare det at se hende var nok. Vi valgte hende som gudmor allerede da vi fik af vide vi ventede os, og den beslutning har vi ikke fortrudt – hun er der for min søn og han elsker hende, man kan se han lyser op når hun besøger os.

Min far kom også på besøg, han sørgede for mad da man selv skulle sørger for mad. I starten forstod min far ikke at ”det ikke bare var som på en alm. Barselsgang”. Jeg var lidt vred på min far, i dag tænker jeg tilbage og er lidt ked over jeg var sur på ham, men ved i dag, at det ikke var ham jeg var sur på men hele situationen. Hans måde at reagere på var bare, at hjælpe mig, han vidste jo ikke alt det der foregår på en neonatal afd. og det gjorde jeg heller ikke. Han er den bedste far og er der virkelig for mig på hans helt egen måde. Han er en super morfar. Mange forstod ikke hvad det ville sige at føde for tidligt. De blev ved med at sige ”så skal han bare tage på” men hvis det bare handlede om det.  Meget er anderledes når man føder for tidligt, ens tanker omkring senfølger, at skærme ham for, for mange indtryk, og hele tiden regne hans alder og udvikling fra hans termin og ikke hans fødsel. Det har været svært for mig, men i dag tænker jeg ikke over det, han er jo hans helt egen – helt fantastiske lille mand.

Som skrevet var jeg indlagt alene da vi ventede med min mands orlov. Kigger jeg tilbage og skulle lave noget om var det det. Han skulle have taget sin orlov, mens vi var indlagt, da det var der min søn og jeg havde allermest brug for ham. Men dengang tænkte vi at det var bedre, når vi kom hjem. For det var mere skræmmende, der var vi jo alene og ingen sygeplejersker man lige kunne ringe på klokken til. Det var hårdt at være alene, især om natten.

Jeg tænker tit tilbage på de første par uger, det var en hård tid, men hver gang jeg kiggede på min søn, der som oftes lå på min bare bryst –hud mod hud ja så var jeg bare lykkelig over at have fået ham, lykkelig over at han jo trods alt havde det godt. Jeg ved at der er mødre og fædre der tilbringer længere tid på neonatal afd. med babyer i kuvøse og i livsfare, men alle ophold er forskellige på hver sin måde.

I dag er der gået næsten et år, og det har uden tvivl været det mest fantastiske og mest hårdeste år i mit liv. Tak fordi jeg måtte dele min historie – min rejse igennem fertilitets behandling og hvad det betød for mig at føde for tidligt. Det har hjulpet mig at få skrevet det ned og delt. Jeg skal tilbage på arbejde om 3 uger og jeg håber også jeg snart kan få taget mig sammen til at leve efter min pco – da jeg jo ved jeg får det bedre.

Kærlig hilsen

Camilla

 

 

Læs afsnit 1 http://pcoliv.dk/babydr%c3%b8mmen-af-camilla/

Læs afsnit 2 http://pcoliv.dk/babydr%c3%b8mmen-afsnit-2-af-camilla/

Læs afsnit 3 http://pcoliv.dk/babydrommen-afsnit-3-af-camilla/

Læs afsnit 4 http://pcoliv.dk/babydrommen-afsnit-4-af-camilla/

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *