Posted by admin on november - 22 - 2012 | 0 Comment

Jeg har fået denne opskrift fra Trine:-) Og jeg synes da at I skal have den selvom der mangler billed:-) Her er hvad Trine selv skriver om Balade Muffins:

“I dag prøvede jeg atter at bage og denne gang blev det lidt mere vellykket. Det er Banan-chokolade Muffins(som min mand kalder Balade Muffins) og på trods af at de ikke blev vildt kønne, smagte de fantastiske.

Opskriften er en viderbygning på dine æblemuffins du lavede for et godt stykke tid siden. Jeg har med vilje ikke vedlagt billede da mine blev lidt deforme. Ville ikke have folk skulle undlade at lave dem på grund af mine manglende evner:)”

Balade Muffins - af Trine Toft Warming

150 g Sukrin

50 g koksmel(fint)

4 æg

1 tsk vanilie

150 g fedtreduceret mandelmel

150 g A38

1 tsk bagepulver

1 1/2 banan

50 g Mørk chokolade(85%)

Pisk Sukrin og æg til en luftig masse. Tilsæt Vanilie, bagepulver og kokosmel og rør rundt. Tilsæt mandelmel, A38 og det moste banan. Til sidst tilsæt chokoladen som er hakket i mindre grove stykker.(Man kan tilsætte lidt ekstra A38 hvis man synes dejen er for tyk) Fordel dejen jævnt i formene.

Ovnen skal stå på 180 grader og 15-25 min. Tjek med en tandstik for at se om der hænger noget fast.

Jeg fik 12 Muffins.

Der er ca. 228 kcal pr. 100 g.