Begyndelsen på mit nye liv – af Lykke Gitte Hjorth

En stor tak til modige Lykke, der her deler sin historie om sit nye liv, efter diagnosen PCO. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele 🙂

spring-1441896-m

 

Mit navn er Lykke og jeg er 25 år. Min historie starter i starten af 2013 hvor jeg oplevede at min menstruation ikke kom i 2 måneder. Jeg gik til lægen og svarede på alle de sædvanlige spørgsmål:

  1. Er du gravid?
  2. Er du stresset for tiden?
  3. Er du ked af det?
  4. Har du taget meget på her på det sidste?
  5. Har du tabt dig meget her på det seneste?
  6. Hvor meget træner du? Mere en 5 gange om ugen?
  7. Har du ændret din kost de seneste måneder?
  8. osv.

Alle disse spørgsmål blev svaret med et ”Nej”, hvor efter min læge kigger på mig og siger ”hmmm måske har du det der Pco, men jeg ved intet om det. Så du får en henvisning til en gynækolog.” Det var rart at min læge gjorde det klart at hun ikke havde den rette kendskab til at kunne hjælpe.

Så jeg kontaktede den gynækologiske klinik i Hvidovre under dr. Tri Huu Nguyen, her fik jeg heldigvis en tid efter 2 uger. Så det var til at overskue. I de 2 uger gik jeg rigtig meget og tænke over hvad Pco var og hvilken betydning det kunne have på mit liv.

Dagen kom endelig hvor jeg skulle til gynækologen, jeg kom ind og blev stillet en masse spørgsmål som lignede dem min læge havde stillet mig. Dog spurgte de også til mit sukkerforbrug, ekstra hårvækst og uren hud, til disse kunne jeg kun svare: Jeg er en sliknarkoman, synes ikke selv jeg har ekstra hårvækst udover det normale og som du kan se har jeg uren hud. Jeg blev scannet indvendigt og det tog hende ikke lang tid at konstatere at jeg havde pco, da mine folikler lå i en fin perlerække i bunden af min æggestok. Hun kunne dog se at min menstruation var på vej, så det var da en god nyhed, men jeg fik ikke rigtig noget information om hvad pco var eller hvad det betød.

Hun (gynækologen) mente at jeg skulle have lavet en blodprøve og så kunne vi næste gang snakke om kost og om jeg skulle tage Metformin. Jeg var lidt chokeret over diagnosen pco, så jeg spurgte ikke rigtig til det, da jeg gik ud fra at de ville fortælle mig om det?

Når, men jeg tog dagen efter hen og gik taget blodprøven og ventede tålmodigt i 2-3 uger på at få svar på mine blodprøver. Her fik jeg så mit første chok, da jeg fik svaret på en SMS! Her fik jeg at vide at jeg manglede D-vitamin og skulle købe nogen på apoteket og tage dem i 3 måneder og se tiden an. Må ærligt indrømme at den SMS gjorde mig ret så rasende. De kunne i det mindste have givet mig en tid, så man havde en chance for at stille spørgsmål.

En dag kom jeg i tanker om at en af mine mostre eller retter dem begge har svært ved at få børn. Den ene havde aborteret flere gange og min anden moster havde fået begge sine børn via reagensglas behandling. Så jeg ringede til hende og fik snakket med hende. Det viste sig at hun har pco og får metformin. Hun havde fået af vide at hun har 5-10 % chance for at få et barn naturligt og det skete ikke. Men eftersom jeg havde fået min menstruation igen, valgte jeg ikke at tænke mere over det. For nu så det ud som om det hele fungerede normalt igen.

Et par måneder efter kom den lykkelige besked at min moster med pco var blevet gravid på naturligvis 13 år efter hun havde fået sin diagnose. Året gik og 2014 kom, det var dog ikke en fantastisk start på 2014, som jeg kunne ønske mig, udover at jeg i januar blev kusine til en skøn lille dreng. Dog var jeg i december 2013 lige blevet udlært økonomaassistent og havde fået job med det samme. Men i december blødte jeg max hvad der svare til spidsen af en tampon og i januar blødte jeg slet ikke, heller ikke i februar eller marts. Så kom jeg til at tænke på pco igen og besluttede mig for at tage kontakt til gynækologen igen for at bede om hjælp.

Denne gang håbede jeg på at få mere ud af dem. Jeg kom til scanning hos en ny gynækolog i klinikken og skulle svare på de samme spørgsmål. Jeg måtte indse efter at have været på vægten af jeg havde taget næsten 8 kg på siden sidst jeg var hos dem, det gjorde mig meget ked af det. Det var her jeg toppede 94,7 kg og besluttede mig for at nu var det nok! Efter jeg var blevet scannet snakkede gynækologen med mig om at droppe sukker, ændre mine kostvaner og komme i gang med at træne, så jeg kunne tabe mig og igen skulle jeg have taget nye blodprøver. Det fik jeg gjort den næste dag og fik at vide at der godt kunne gå 1-2 måneder før jeg fik svar på prøverne igen pr. SMS. Men denne gang kunne gynækologen ikke se at min menstruation skulle være på turen i den nærmeste fremtid. Dette var som at få et slag i maven, aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle ønske at få min menstruation.

I den 1,5 måned der gik før jeg fik svar, brugte jeg tiden på at søge alt hvad jeg kunne finde om pco på nettet. Det var kristi himmelfarts aften hvor jeg sad og så en film med min kæreste i sofaen da en SMS tikkede ind. ”Du har PCOS og et for højt pro-insulin niveau, du skal begynde på Metformin 2×500 mg om dagen, en morgen og en aften” Tak for kaffe tænke jeg bare! Jeg skulle bestille en tid til kontrol og scanning igen om 3 måneder, det gjorde jeg den efterfølgende dag og tog på apoteket for at hente Metforminen.

De første 2 uger fik jeg diarre flere gange om dagen, jeg havde fået at vide at de første uger var hårde for maven. Så jeg holdte ud og siden jeg begyndte på Metforminen har jeg ikke haft diarre medmindre jeg spiser usund mad og for mange kulhydrater. Jeg stoppede d. 25/5-2014 med at spise sukker og drikke cola, jeg besluttede mig simpelthen for at tage en kold tyrker og har ikke fortrudt det.

I dag har jeg ikke lyst til slik, chips, chokolade eller cola. Samt vejede jeg 94,7 kg d. 25/7-2014 og vejer i dag 85,7 kg d. 17/08-2014, jeg har tabt 9 kg ved hjælp af kost, motion og Metforminen. Min historie er dog ikke slut endnu, da næste kapitel bliver når jeg vil have børn. Jeg fik at vide at hvis jeg ikke er gravid efter at have prøvet i 6 måneder, så skal jeg højest sandsynligvis have medicinsk hjælp for at blive gravid. Men tiden må vise hvad der sker, lige nu handler mit liv om min nye livsstil og at blive normalvægtig.

Skrevet af Lykke Gitte Hjorth

Du kan læse andre PCOpigers beretninger her Har du selv lyst til at dele din historie (kan også gøres anonymt), så skriv til mig på nina@pcoliv-forum.dk

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *