Brevkassen igen åben – med Mai-Britt Andreasen

 

Endelig kan jeg fortælle jer om et nyt spændende samarbejde, som jeg har indgået med Mai-Britt Andreasen. Det betyder her til at starte med at brevkassen åbner igen 🙂 Læs mere om hvem Mai-Britt er her.

Mai-Britt kender nogen af jer måske allerede. Hun er ganske kendt i PCOkredse. Det er nemlig Mai-Britt der stod bag bogen “Sund Base” der udkom helt tilbage i 2010. Det var en af de første bøger med fokus på Low Carb kost. En helt fantastisk bog, med meget lækre opskrifter 🙂 Yderligere har Mai-Britt også været formand for PCOforeningen i nogle år (dog ikke mere). Så Mai-Britt kender alt til PCO/S. Hun har følgende uddannelser Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, Integrativ Coach og Terapeut, Stressmentor og -coach. Yderligere er hun ved at uddanne sig til Integrativ psykoterapeut. Det vil sige at Mai-Britt kan hjælpe jer på både det fysiske og psykiske plan 🙂

Har du spørgsmål i forbindelse med PCO/S og nok især kosten så kan du kontakte Mai-Britt via denne mail nrebdahl@hotmail.com, til at starte med. Spørg bare løs 🙂

Du finder i øvrigt Brevkassen lige her
Brevkassen med Mai-Britt Andreasen

 

Jeg er rigtig glad for samarbejdet og ser frem til hvad det vil indbringe af spændende fornyelse til bloggen 🙂 Mai-Britt har også lovet os at komme med spændende indlæg her inden længe. Det bliver dejligt med faglig viden på bloggen og nyt liv.

Velkommen til Mai-Britt.

 

 

Mai-Britt Andreasen
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed
Integrativ Coach og Terapeut
Stressmentor og -coach
Under uddannelse til Integrativ psykoterapeut

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *