Burgerpresser – til fyldte hakkebøffer og burgere.

burgerpresser 3

Jeg har også for nyligt anskaffet mig denne lækre lille sag – en Burger presse. Den er rigtig sjov og laver bare de flottes bøffer. Man kan putte fyld efter eget valg og det gør unægtelig burgeren eller hakkebøffen lidt mere sjov 😉 Faktisk en nyttig ting til køkkenet.

Det her er ikke en opskrift men mere en beskrivelse 🙂  Man skal lige finde ud af at bruge “maskinen”.  Jeg har fundet denne video, men har også prøvet at vise det i billeder  her under. Det er helt enkelt, når man lige har luret det 🙂 Min erfaring er at man ikke skal bruge for meget kød. Der går en del til. Jeg bruger ca. 180 g. i skålen og 50 g. til låget. Man skal ikke fylde for meget fyld i. Kødet skal gerne være koldt og bøfferne skal stå et par timer i køleskabet inden de grilles. Det fungere bedst for mig på den måde 🙂

Man kan fylde hvad som helst i. Bacon og mozzarella er jo altid et hit. Billederne herunder er fra 2 forskellige gange hvor jeg har lavet det. Den ene gang var fyldet den nye baconflødeost fra Buko og så rød peber. Den anden gang brugte jeg Sweet Baby Ray´s grillsauce (kæmpe hit her i huset), mozzarella, rød peberfrugt og forårsløg. Den sidst nævnte kombination var bare total lækker. Den blev penslet med Sweet Baby Ray´s grillsauce og lagt på en smedejernspande på grillen. Der fik de ca. 12-15 minutter.

Denne lille ting er bestemt at anbefale også selvom du ikke har en grill. Man kan sagtens stege bøfferne på en almindelig pande. Det er en super måde at få mere smag ind i bøffen, og til os der gerne vil have fedt er den helt oplagt 😉

Jeg vil hen over sommeren lege mere med denne bøf presser for det er en nem måde at friske hverdagsmaden op på. I denne uge skal jeg lave det med hakket kylling 🙂 Det skal I nok høre mere om. Men se her hvor let det er at lave en lækker hakkebøf.

(Den grillsauce jeg omtaler her i indlægget – Sweet Baby Ray´s – er ikke specielt PCOvenlig. Den indeholder sukker. Men den er mit kompromis. Du kan altid brugen en anden eller lave din egen).

 

 

BurgerpresserKødet i presseren og så er det bare at trykke løs. Her er det oksekød.
Burgerpresser 4I med fyldet. På billedet er det Buko med bacon og rød peber.

Burgerpresser
Bøffer lige klart til grillen eller panden. Læg dem koldt et par timer, inden tilberedningen.

Burgerpresser 1Steg dem på grillen eller på komfuret. Jeg giver mine ca. 12-15 minutter.

Burgerpresser 2Og så er der serveret. En kæmpe stor lækker bøf. Der er saftig og smattet 🙂 Vi fik stegt spidskål til.

burgerpresser 3

 Fyldet i denne udgave er Sweet Baby Ray´s grillsauce, mozzarella, rød peberfrugt og forårsløg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *