Dagbog – min Graviditet. Læs forfatterens historie.

For et par dage siden udkom en ny bog. Det er Jonna Nørgård Pedersen der er forfatter til bogen. Bogen er en dagbog til gravide. Jonna har selv PCO og har skrevet sin  historie til os her på PCOliv. Læs mere om bogen her og læs Jonnas meget personlige beretning.Først får I pressemeddelelsen.

“Det var min dagbog fra graviditeten, der hjalp mig til at forstå min reaktion på det at blive mor. Og det er netop denne oplevelse der gør, at jeg rigtig gerne vil hjælpe andre kvinder til at få så skøn og ubekymret en graviditet som muligt.”

At vente og få sit første barn er nok en af de største begivenheder i en kvindes liv. Og uanset hvor skønt, smertefuldt, spændende og skræmmende det er … så kan du ikke huske særlig meget af det bagefter!

Det er her, Min graviditet – uge for uge kommer ind i billedet. Det er din bog – eller rettere: Det bliver det, når du begynder at skrive om alle de tanker, følelser og oplevelser, du har i løbet af de 40 uger, en graviditet varer. Små indgangstekster til alle ugerne plus en lange stribe spørgsmål og praktiske fif kan hjælpe dig i gang med at skrive.

Brug dagbogen som et lille ’helle’ i en særlig tid, og gem den som et uvurderligt minde for dig selv – og dit barn, når han eller hun bliver større.

Bogen, som er i familie med Gads Forlags Fortæl-serie for bedsteforældre, mødre og fædre, er naturligvis også en oplagt gave til en vordende mor!

Jonna Nørgård Pedersen (født 1981) begyndte at skrive dagbog, da hun ventede datteren Caroline og skulle have styr på alle de nye følelser og tanker – positive som negative – som meldte sig i takt med at maven voksede. Hun bor i Skovlunde ved København med kæresten og deres fælles datter, der kom til verden i 2013.

Jonna Nørgård Pedersen
Ca. 128 sider
Forlag: Gyldendal
Forlagets pris: 199,95
Udkom 27. maj 2015

 

Min-graviditet-WEB

Kære alle I dejlige PCO-piger

Mit første møde med PCOliv var for ca. 3 år siden, da min kæreste og jeg besluttede os for at prøve at få et barn. Jeg vidste heldigvis allerede, at jeg havde PCO, da jeg havde fået min læge til at henvise mig til en gynækolog allerede flere år før vi begyndte på ”Projekt baby”.

Jeg søgte derfor alt den information jeg kunne finde om emnet, herunder blandt andet om maden og det glykæmiske indeks, hvilket naturligt bragte mig forbi PCOliv.

Vi var heldige: jeg lagde min kost om til PCO-venlig kost og baby blev til ret hurtigt.

Så skulle man jo tro at lykken var gjort. Vi ventede vores første barn – hvad mere kan man ønske sig?

Og jeg var lykkelig – meget lykkelig. Det var det største øjeblik at se de to streger på graviditetstesten og få dage efter få lægen til at bekræfte, at ”jo, den er god nok – du er gravid”. Jeg havde svært ved at tro det. Det var mit største ønske der gik i opfyldelse, og det var noget jeg i lang havde frygtet ikke kunne ske – pga. PCO’en.

MEN, samtidig med den store lykke var også konstant frygten for at miste den lille baby der voksede inde i mig! En frygt jeg aldrig slap som gravid og heller aldrig slipper som mor!

Jeg fik en hård start på graviditeten; få uger efter at jeg opdagede, at jeg var gravid begyndte jeg pludselig at bløde! Jeg kom til kontrol hos lægen og på sygehuset, men heldigvis så alt fint ud, og dette førte til en scanning og vores første møde med baby inde i maven.

Få uger senere var vi til nakkefoldscanning på hospitalet, hvor en rigtig fin scanning pludselig blev vendt på hovedet, da resultatet fra min blodprøve – den såkaldte doubletest – viste at vores risiko var 1:51. Jeg blev så ked af det og bange; min verden gik i stå, og det føltes som om alt håb var ude, og at jeg nu skulle miste det mest dyrebare jeg havde.

Jeg fik lavet en moderkagebiopsi og heldigvis var alt fint, og vi fik samtidig at vide at vi ventede en lille pige 🙂 Det var dejligt at vide at alt var fint, men samtidig fulgte også en vis uro for om indgrebet kunne have påvirket baby; efter moderkagebiopsien følger nemlig en periode på 14 dage, der er forbundet med en lille risiko for abort.

Jeg kom igennem de 14 dage, havde fået bekræftet at baby var sund og rask, og var også kort efter til jordemoder, hvor jeg hørte babys hjertelyd første gang. Alt var godt, så nu var det tid til at slappe af og tage det stille og roligt og bare lade baby vokse sig stor og stærk…

Men hvordan gør man så det, når første halvdel af ens graviditet har været så turbulent og fuld af bekymringer? Jeg synes det var svært at lære at slappe helt af, og jeg synes, at det var svært at finde den støtte jeg havde brug for. Ingen lod til at forstå min bekymring, for jeg havde jo ”en helt normal graviditet og baby var sund og rask”.

Jeg fandt trøst i min dagbog og brugte den til at skrive mine bekymringer ned (og selvfølgelig også alle de glade tanker 🙂 ). Og det er jeg glad for at jeg gjorde, for det var netop min graviditetsdagbog, der hjalp mig til at forstå min reaktion på det at blive mor, den dag Caroline endelig kom til verden.

Som enhver anden mor glædede jeg mig vildt til at hun endelig skulle komme ud til mig og sige hej til verden. Så kunne jeg HELE TIDEN se hende og sikre mig, at hun havde det godt. Jeg havde blot glemt en lille detalje; jeg skulle jo også sove – jeg kunne ikke våge over hende 24/7, som jeg havde planlagt. Jeg gjorde dog et forsøg og vågede over hende dag og nat i fem døgn! Jeg sov ikke i fem døgn af frygten for, at der skulle ske min lille prinsesse noget, før jeg endelig fik hjælp til at finde ro. Jeg fik 6 timers søvn den aften/nat, da jeg endelig sov, og jeg vågnede som et helt nyt menneske 🙂

Derefter begyndte det at gå stille og roligt fremad, og jeg blev langsomt bedre til at finde ro, selvom jeg fortsat havde et stort behov for at tjekke til min lille pige. Et behov jeg aldrig slipper og heller ikke ønsker at slippe; hun er jo det mest dyrebare jeg har!

Jeg tror min reaktion og sårbarhed blandt andet skal findes i den indgangsvinkel jeg som PCO-pige havde til det at blive gravid. Jeg havde længe gået rundt med bekymringen om ”kan jeg nu blive gravid” og det gjorde bare det hele meget større, og følelserne og sårbarheden var helt overvældende, da det så lykkedes.

Jeg synes min historie viser, at man som PCO-pige aldrig skal opgive håbet om at blive mor, og at det godt kan lade sig gøre at blive gravid. Men samtidig skal man være klar over at lykken ikke nødvendigvis er gjort når det så lykkes, og at graviditeten og moderskabet også kan byde på udfordringer; netop fordi graviditeten/moderskabet kan føles så overvældende og STORT, når det ikke lige er noget, man bare tager for givet.

Da jeg læste min dagbog efter fødslen, forstod jeg hvorfor jeg havde reageret som jeg gjorde. Jeg havde haft en skøn graviditet og dagbogen var fuld af glade tanker om den lille babys komme, MEN den var også fuld af alle mine bekymringer og angsten for at miste. Dagbogen blev derved en stor hjælp for mig til at kunne forstå min reaktion og derved komme ovenpå igen 🙂

Jeg vil anbefale alle andre gravide at skrive dagbog i løbet af deres graviditet – både for at få styr på alle de urolige tanker, der nok desværre er en del af de fleste kvinders graviditet, men selvfølgelig primært for at have et fantastisk minde fra en skøn tid efterfølgende 🙂

De bedste hilsner fra en PCO-pige

Jonna

Jonna Nørgaard Pedersen 1 (c) mew komprimeret

 

Jeg har modtaget en bog fra forlaget, men må indrømme at jeg ikke har planer om at blive gravid 😉 Så jeg vil give bogen til en af jer. Skriv herunder hvis du vil have den (den går til den første). Du skal enten hente den her i Holbæk eller betale portoen 🙂

 

 

Comments

  1. Ina Andersen says:

    Rørende fortælling, ville så gerne modtage den bog. Vi prøver selv på at blive gravide og det er hårdt, meget hårdt som PCOpige 🙁

    1. Nina Ebdahl says:

      Ina bogen er din, hvis du vil hente den eller vil betale portoen 😉

      1. Didde says:

        Har du fået den solgt?? Ellers vil jeg nok gerne købe den, hvis den ikke er skrevet i 🙂

        1. Nina Ebdahl says:

          Hej Didde
          Ja, den er solgt 🙂 Beklager.
          vh. Nina

          1. Didde says:

            Okay, tak for hurtigt svar 🙂

    2. Jonna Nørgård Pedersen says:

      Kære Ina,
      Tak for din kommentar. Ønsker dig/jer alt det bedste. Håber du snart bliver gravid og får en skøn oplevelse med bogen 🙂
      Kærlige hilsner Jonna

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *