Læs Tina´s rørende historie, om det perfekte liv, der pludselig forsvinder. Og ikke mindst jagten på at finde det perfekte liv igen:-)

Drømmen om det perfekte liv – af Tina Jepsen

Jeg har valgt at dele mit liv med jer, da jeg føler jeg falder lidt uden for den ”normale” pcopige, og jeg håber det kan hjælpe andre piger i min sitiation.

Lidt fakta om mig:

Navn: Tina
Alder: 24 år
BMI: 20
Civiltilstand: Gift
Uddannelse: blomsterdekoratør

Mit liv har været godt. Har altid været stille, smilene, stor sports dyrker, tynd, lille og altid glad. De første tegn på puberteten, kom da jeg begyndte at få rigtig meget akne, meget fedtet hår og menses. Problemet var bare at menses aldrig var som de andres, og jeg havde fedtet hår konstant. Min mor sagde, at det var normalt når man var så ung at den ikke var reglmæssig, så det var jo nok normal. Det glædelige var, at jeg kunne spise lige det jeg havde lyst til. Slik, chips, chokolade, fløde, fedt, alt det usunde, og jeg tog ikke det mindste på (det skal også lige siges at jeg dyrkede meget motion). Jeg var konstant træt. Jeg kunne sove hele tiden og over alt. Men jeg var jo i puberteten så det var jo nok normal.

 Da jeg stoppede på efterskolen, stoppede min sportsdyrkning med et. Men det gjorde ikke meget ved vægten: jeg var stadig tynd og lille. Menses fortsatte som den havde lyst til, og jeg kunne sove hele tiden og følte mig aldrig udhvilet. Så mødte jeg min elskede mand. Han er verdens dejligste mand. Vi blev gift da jeg var 20, og vi bestemte at vente lidt med børn, (selvom vi egentlig var klar til at skulle have børn), for at have tid til at nyde hinanden lidt inden de kom. Jeg begyndte derfor på p-piller, og for første gang havde jeg normal menses, totalt mærkeligt og utrolig rart.

Vi havde det super godt, nød hinanden, fik uddannelser, og jeg var begyndt at tage på. Ikke bare lidt, men på det første år tog jeg næsten 10 kg på, så jeg var oppe på næsten  60 kg. Jeg var stadig ikke overvægtig eller noget, men jeg synes stadig det var vildt.

Efter 2½ år købte vi et lille hus på landet med en kæmpe have til. Det var lige drømmehuset. Det var der vi skulle få den dejligste familie. Som i kan se, en ren drømme senarie.

Vi bestemte os for, at jeg skulle smide p-pillerne og vi skulle prøve at få nogle børn som vi ventede med længsel efter. Det var ikke nemt, da jeg i forvejen havde problemer med at gennemføre et samleje, da jeg havde ufattelige smerter hver gang vi prøvede. Jeg blev henvist til en gynækolog som gav noget at smøre med. Det hjalp og det blev meget sjovere;-) Men der stoppede problemerne ikke.

Da jeg stoppede på p-pillerne, begyndte den mærkelig menses igen. Da jeg var ved gynækolog for at få tjekket op på problemerne med smerterne, som var forsvundet, fortalte jeg om problemet med menses. Der var på det tidspunkt gået 1 år siden jeg smed pillerne, og der var ikke sket noget og havde heller ikke haft menses i 5 mdr. Jeg blev scanet og fik vist et billed med min æggestokker som var fyldt med cyster. Jeg som troede jeg var sund og normal fik smidt det direkte i hovedet, at jeg havde PCOS og nok havde meget svært ved at få børn. Jeg fik at vide, at hvis vi ikke var blevet gravid efter 3 mdr. synes hun at jeg skulle komme ind, og vi så skulle får noget hjælp til at komme videre med noget fersilitetsbehandling. Jeg gik hjem med en brocure over hvad det var og det var så det.

Jeg var i chok. Jeg troede jo jeg havde et perfekt liv, jeg var sund og rask og følte mig frisk. Men det hele begyndte at give mening. Der var en forklaring på hvorfor menses ikke var normal. Der var en forklaring på min træthed. Der var en forklaring på mit fedtet hår. En forklaring på akne. En forklaring på vægt forøgningen.

Man begynder at tænke jeg aldrig ville får børn. En drøm som ligesom fløj sig en tur. Jeg købte bogen ”spis dig gravid” og begyndte at læse hvad jeg fejlede. Den gav lidt ro på tankerne, og drømmen kom flyvende tilbage om at få børn. Jeg snakkede med min læge og blev henvist til en diætist. Hun var ung og nyuddannet og jeg følte ikke rigtig hun vidste hvad pco var. Skær ned på fedtet og spis du bare løs af ris, pasta, kartofler og hvidt brød.

Min mand og mig begyndte på kost omlægningen, og fulgte både diætisten og pco kosten. Det var ikke nemt og jeg søgte en masse på nettet om pco, og fandt ud af at jeg ikke var den eneste der havde det. Men fandt også ud af at jeg var lidt anderledes, da jeg var tynd. Det gav da også hurtig problemer, da jeg tabte mig utrolig hurtig. Jeg gik fra at veje ca 60 kg. til at veje ca 50 kg. på under ½ år. Heldigvis er den stoppet. Vi snakkede om vi skulle have hjælp til at få børn, men blev eninge om at vi ville give det lidt tid, da vi var så unge. Drømmen om at få børnene på normal vis, var stadig håbet.

Vi blev enige om, at dette her ikke var noget der skulle holdes hemmeligt. Vi fortalte alle som ville vide noget om det, hvad jeg fejlede, og at vi havde svært ved at få børn. Vi så ingen grund til at tie stille om det, da det måske kunne hjælpe andre. Og det ville heller ikke være nemt at holde det hemmeligt, når der var mange ting man ikke måtte spise, så ville der bare blive snakkerri i krogene.

Det var ikke nemt at følge kosten, og finde alternativer til kartofler, pasta og ris. Heldigvis fandt jeg hjemmesiden PCOliv.dk. Jeg tror det var min redning til at finde alternativer, plus jeg fik en masse gode kogebøger om emnet.

Nu er der snart gået 1 år siden jeg fik konstateret PCOS, og 2 år siden jeg smed p-pillerne. Og der er ikke sket noget endnu. Jeg synes det er ved at være hårdt at vente. Mine venner begynder at få børn og det bliver sværer og svære at glæde sig over andres lykke. Men det holder også en op på at følge kosten. Og det har givet pote. Jeg har haft min menses 2 gange i træk til normal tid. Det er en super følelses at det hjælper at spise rigtigt og motivere en endnu mere. Trætheden er også næsten væk, og aknen døjer jeg ikke meget med mere.

Vi har givet det ind til sidst i april uden hjælp, hvis der ikke er sket noget inden da vil vi søge hjælp.

Håbet og troen på at det lykkeds er der. Der skal bare holdes fast på den.