Elverbrød fra Guldbageren

 

Forestil dig at gå ind i en bager og købe et PCOvenligt  franskbrød. Det lyder lidt som en drøm. Men det er faktisk blevet virkelighed:-) Guldbageren har nu Elverbrødet på hylderne og det er egnet til os PCOpiger. Og så er det faktisk et brød som smager godt og minder meget om rigtigt brød:-) Man kan endda også købe brødmix poser, så man selv kan bage Elverbrødet derhjemme.

Jeg fik et par prøveposer af Guldbageren. Og måtte straks afprøve brødet:-) Det var super nemt at lave. Du kan se her hvor nemt Bagevejledning af Elverbrødet . Det er bare at hælde lidt vand, olie og bagemix i en skål. Rører det sammen og lægge det på en bageplade. Det skal bage ca. 45 minutter i ovnen.

Brødet er meget lille, men også meget mættende. Næste gang vil jeg dog bage 2 stk. da vi jo er 4 i familien;-) Og det er rart at have til et par dage. Brødet har en god krumme. Som et rigtigt brød. Hvis jeg sammenligner med Low Carb brødmix, (det er jo de eneste to brødmix vi kan spise), så er vi lidt delt herhjemme. Jeg kan nok bedst lide Low carb brødet, hvor resten af familien bedste kan lide Elverbrødet. Elverbrødet har 11 g. kulhydrat pr. 100 g, hvor Low Carb brødet har 4 g. pr. 100 g.

Jeg hilser det nye tiltag fra Guldbageren meget velkommen, for hvor er det dog fantastisk at kunne gå til bageren:-) Jeg ville ønske at jeg boede i nærheden af en Guldbager. Vi skal dog heldigvis ikke så langt;-) Og det er fantastisk nu at have to brødmix at vælge imellem:-)

I skal da også lige have prisen:-) For jeg synes faktisk at det er billigt. Især for det man bager selv. Det koster kr. 20,- for 1 brød hos GuldBageren – brødblandingen koster kr. 49,- for 500 g – dvs. til 4 brød, hvis du bager selv.

Du kan læse mere om elverbrødet her http://www.elverbroed.dk/elverbroed og se et par spændende opskrifter.

Birgitte Stilling fortæller her om Elverbrødets historie. http://www.youtube.com/watch?v=4haoFIgBi9Q

Læs også pressemeddelsen under billedet:-)

Pressemeddelelse

Nyt brød fra GuldBageren holder blodsukkeret stabilt og giver længere mæthedsfornemmelse. Da Danmarks største frivillige bagerkæde GuldBageren for få dage siden lancerede nyheden ElverBrød, var der i virkeligheden tale om en opskrift med mere end 20 år på bagen. Til gengæld er den først nu kommet frem i lyset til glæde for alle, der har brug for at holde deres blodsukker stabilt – og holde styr på vægten.

Hemmeligheden bag ElverBrød er en særlig opskrift, der gør det muligt at kombinere et højt indhold af kostfibre og protein med et lavt indhold af sukker og stivelse. Netop den kombination giver brødet en række egenskaber, der er særdeles gavnlige for mange mennesker, og som ikke mindst vil falde i god jord hos folk med diabetes, sportsfolk og folk, der ønsker at tabe sig.

Længe mæt
ElverBrød har den unikke egenskab, at det på grund af den særlige kombination af ingredienser giver en ekstra lang mæthedsfornemmelse. Spiser man blot to skiver til morgenmad, vil man således kunne holde sulten fra døren helt til frokost. Samtidig vil blodsukkeret forblive stabilt, hvilket yderligere er med til at reducere behovet for små og ofte søde og usunde mellemmåltider.

Internationale priser
Selvom ElverBrød er en vaskeægte nyhed, er opskriften alt andet end ny. Faktisk blev den udviklet af diætisten Birgitte Stilling i forbindelse med et diabetesprojekt på Rigshospitalet tilbage i 1980’erne. Birgitte Stilling måtte igennem utallige eksperimenter og ingredienser, inden det endelig lykkedes hende at opnå den helt rigtige kombination af egenskaber i brødet, bl.a. ved at benytte sojaprotein. Til gengæld var resultatet så opsigtsvækkende, at hun i årene efter vandt flere internationale priser og anerkendelser for sit arbejde – uden at brødet dog nåede ud til den brede befolkning.

Friskbagt eller hjemmebagt
ElverBrød fås i dag som friskbagt brød hos alle GuldBageren-butikkerne. Samtidig har kæden valgt at bryde en gammel barriere hos håndværksbagerne og også introducere nyheden som færdig brødblanding. Her skal kunderne blot tilsætte vand og olie for at bage deres eget ElverBrød.

I forbindelse med lanceringen har GuldBageren lavet en ny hjemmeside, der alene handler om nyheden. Se mere på www.elverbroed.dk.

20 thoughts on “Elverbrød fra Guldbageren

    1. Hej Tina.

      Det var godt du spurgte, for jeg havde da glemt at få det med:-) Jeg har nu skrevet det ind i indlægget;-)

      Det koster kr. 20,- for 1 brød hos GuldBageren – brødblandingen koster kr. 49,- for 500 g – dvs. til 4 brød, hvis du bager selv.

      1. Har købt det, og det skal prøves i aften, savner så meget hvid brød.. Tror du ikke man kan lave boller af dem?

  1. Det er den bedste nyhed længe!!! Tænk at kunne købe brød som helt ‘alm’ mennesker 🙂 Det skal helt klart prøves. Jeg har en illusion om at jo flere butikker/producenter som får øjnene op for PCO, jo nemmere vil vi få det mht. indkøb osv.
    Jeg er så heldig at have en søster som går hjemme, så hun har indvilget i at tage forbi vores guldbager en dag og få købt ind til mig – uhmm jeg glæder mig.

  2. Så er den bagt.. Troede næsten jeg var i himlen! Hvor har jeg savnet svampet hvid brød! Min man kan tilgengæld ikke så godt lide det, det smager for meget af fiberhusk siger han, men han er jo også van til godt franskbrød 😀

  3. Men der er ca 21 % hvedekim i m.v. det kan da umuligt være sundt, hvis det er til PCO?
    Undskyld hvedeklid og ca 9 % hvedekim

  4. Jeg spurgte hos Bjarne Stigsby og der er det også godkendt – og synes han udelader flere ting end fx netslank – så selv om der er hvedekim og klid i er det ok for os 🙂

    1. Havde også tænkt mig at spørge ham om det når jeg skal derop næste gang, men det behøver jeg så ikke nu du har spurgt 🙂 men har desværre også fundet ud af at jeg ikke bryder mig om det :-(, så det skulle kun være for at give viden vider til jer.

  5. købte dette brød i dag og jeg synes det smagte godt. så kan i hvert fald anbefale det:-)

  6. Kan det fryses ned? Spiser nemlig kun 1-2 skiver brød hver dag så sådan et brød når jo at blive kedeligt inden det hele er spist… 🙂

  7. Hvis man skal servere det for gæster kan man da ikke nøjes med ét brød – troede det ville blive større:-(

  8. Må jeg lige indskyde, at brødet indeholder 3 gram kulhydrat per 100 gram, og ikke 11 gram, som du skriver. De 11 gram er i selve brødmix – tørstoffet. Når først brødet er bagt, er der 3 gram per 100 gram, i det færdige produkt.
    Det står i al fald på posen. (og jeg har lige bagt – brødet samger godt og mætter meget :-))

  9. Jeg har lige prøvet at bage Elverbrødet, jeg købte brødmixen fra frk. Skrump men jeg får et stort hul i midten af brødet? Jeg er ikke den store bage-mester, så jeg tænkte at sådan en brødmix var perfekt til mig. Brødet smager fint med lidt trist med hul i 🙂 Nogen der kan fortælle hvad jeg har gjort forkert?

Skriv et svar til Christina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *