Et år af mit liv – afsnit 2. En læser fortæller.

Amalie fortæller her 2. afsnit af sin historie. Endnu engang tak for at du deler, Amalie. Jeg ønsker dig al verdens held og lykke i fremtiden 🙂

Efterlad gerne en kommentar her på bloggen til Amalie. Det vil være rart for hende at vide om du læst hendes historie og om du evt. kan bruge den 🙂 Du kan i øvrigt finde første del af historien lige her – 1 år af mit liv. Skulle du selv have lyst til at fortælle din historie om hvordan du lever med PCO, behandling, kost eller andet PCOrelateret, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

12-1-2015
Hold da op en tid jeg har været igennem. Klaus meddelte i starten af december, at han ikke ville være sammen med mig mere. Så han flyttede et par dage efter. Glædelig jul du. Næsten 5 år har vi været kærester og har boet sammen det meste af tiden. Det smed han bare væk, som var det en dårlig rosin. Jeg var fuldstændig færdig af sorg. Burede mig inde i flere dage og græd, græd, græd. Til sidst havde jeg ikke flere tårer og begyndte at tænke lidt mere fornuftigt. Vi havde jo virkelig haft det dårligt sammen det sidste års tid, så måske var det til det bedste.

Men det som jeg sørger over er, at jeg tænker jeg aldrig får børn. Nu skal jeg jo først møde en ny mand, vi skal have et forhold op at køre og så skal vi prøve at blive gravide. Magter det simpelthen ikke. At skulle starte helt forfra er bare ikke til at overskue.

Julen og nytåret har bare været elendigt. Jeg har bare været sammen med min familie og været alene mest muligt. Trist med trist på.

Jeg er ikke helt nået til at date endnu, men det er jo vejen frem. Håber jeg får taget mig sammen til at komme i gang med det. Men synes det er sådanne en overvindelse. Jeg er tyk, behåret og skal fortælle at jeg har svært ved at få børn. For pokker da, det er ikke lette odds. Tanken om at en mand skal se mig uden tøj er ikke let. Tænk at han skal se min tykke mave og alle mine hår. Det er da nok til at sende en hver mand væk. Tror jeg tager en periode uden mænd – så vil jeg se om jeg kan overvinde det på et tidspunkt.

7-3-15
Træning er min ven. Jeg træner hver dag og det gør mig godt. For det første kommer jeg væk hjemmefra, hvor lejeligheden bare er tom, men jeg får det også godt i hjernen.  Min veninde er ikke med hver dag, men så ofte hun kan. Det gør ikke noget. Jeg kan faktisk gøre det alene 😉 Det havde jeg aldrig drømt om for bare et år siden. Vildt. Jeg har også tabt nogle kilo. Vejer nu 89 kilo og er begyndt at synes lidt mere om min krop. Men der er stadigvæk hår over alt. Hvor er det bare trættende. Nå, har valgt at være ligeglad. Barbere det af jeg kan og så må det være sådan. Jeg skal jo alligevel ikke være sammen med nogen.

Klaus er så godt som ude af mit liv. Vi har ingen kontakt og jeg savner ham ikke. Nyder faktisk ikke at have alle de skænderier. Men må da indrømme at tankerne omkring børn stadigvæk kræser i mit hjerne engang imellem. Synes det virker så umuligt.

28-3-15

Træner stadigvæk hver dag og må indrømme at der nu er noget andet der trækker lidt i træningscentret 🙂 En dag hvor jeg sad på en af cyklerne. Total svedende og lugtede knapt så godt, kom der en mand hen til mig. Satte sig på cyklen ved siden af mig og begyndte at snakke. Han havde set mig hver dag det sidste stykke tid og synes jeg ser sød ud, så han ville da gerne snakke med mig 🙂 Den cykeltur blev lidt længere end beregnet, for Benjamin var bare super hyggelig at snakke med. Nu ses vi næsten hver dag dernede og træner sammen. Det er rigtig hyggeligt. Han er så sød og ser rigtig godt ud. Er høj, har blå øjne og er bare lækker. Han er også lidt for stor og træner hårdt for at smide de kilo (det kender jeg jo). Er lidt flatteret over at han vil snakke med mig, når jeg er svedig og ulækker. Men det er han ligeglad med.

Jeg har ikke tabt mig mere, men holder vægten. Og jeg holder mig til kosten. Har det rigtig godt på det område. Er dog begyndt at gå lidt i byen engang imellem og der drikker jeg både øl og drinks, hvilket jo ikke lige er en del af PCO kosten 😉 Men jeg har valgt at gøre det.

13-5-2015
Hold nu op – jeg kan slet ikke følge med lige nu. Jeg er så forelsket 🙂 Jeg var til julefrokost i slutningen af november i træningscentret. Benjamin var også med og ja – så gav det jo næsten sig selv. Vi har været sammen siden. Og jeg elsker ham bare. Jeg er slet ikke nervøs, genert eller utilpas når vi er sammen. Da jeg var sammen med Klaus, så var jeg altid utilpas for jeg vidste at han bare ikke kunne lide min krop. Han havde nævnt flere gange at jeg havde for meget hår og var for tyk. Selvom det kun blev sagt få gange, så hang det altid i mig. Med Benjamin er det hele bare ok. Han startede jo med at se mig svedig og i træningssituationen, så det kunne jo næppe blive værre 😉

Benjamin har spurgt om vi ikke skal flytte sammen. Det vil jeg jo vildt gerne, da jeg bare ved det er ham. Og han siger det samme. Men jeg har endnu ikke fortalt ham om min PCO og det vil jeg ikke holde hemmeligt for en jeg bor med. Jeg tænker på det hver gang vi er sammen, for jeg vil gerne være ærlig over for ham, men ved ikke lige hvordan jeg skal få det sagt.

2-6-2015
Benjamin flyttede ind for et par dage siden. Jeg fik fortalt ham om min PCO, kort tid efter jeg skrev sidst. Jeg var så nervøs og så var det bare ingenting 🙂 Han kiggede bare på mig og sagde at der jo er mange måder at få børn på. Så det skal vi nok finde ud af. Nu ville han bare nyde mig. Er han ikke fantastisk? Jeg er så lykkelig. Tænk at der findes en mand som Benjamin, der bare elsker mig for den jeg er. Med hår, PCO, deller og det hele. Jeg er jordens heldigste kvinde 🙂

23-7-2015
Ja, så har jeg fået fortalt jer om det sidste års tid i mit liv. Det har budt på rigtig meget og hvor har jeg dog været oppe og ned i følelserne. Men har endnu ikke fået fortalt jer den bedste nyhed – jeg er gravid 🙂 Og selvom jeg ikke troede jeg kunne blive mere lykkelig, så er jeg nu ved at sprænge af lykke.

Jeg opdagede det næsten lige efter at Benjamin var flyttede ind. Og gik fuldstændig i selvsving. For jeg vil jo vildt gerne have børn, det har jeg jo drømt om i flere år. For ikke engang et år siden fyldte det jo alt i mit liv. Men jeg må indrømme at jeg gerne ville vente lidt pga. Benjamin. Jeg var virkelig nervøs for at fortælle ham det. Tænk hvis han synes det var for tidligt og at han ikke kendte mig nok. Vi har godt nok været to om at droppe sikkerheden, men jeg har jo fortalt ham at jeg ikke kan blive gravid.

Jeg har været til gynækologen, som smilede og sagde at nogle gange er der bare ting man ikke kan forklare. Det kunne handle om at Klaus og jeg ikke havde kemi sammen – ja, det sagde han 🙂 Men hvor Benjamin og jeg bare passer sammen 🙂 Det vælger jeg at tro på 😉 Tænker også at min krop ganske enkelt ikke var parat til en graviditet for Klaus og jeg havde så dårligt et forhold. At min krop bestemte at vi ikke skulle have børn sammen. Og det er jeg faktisk glad for i dag 😉

Efter et par dage, fik jeg taget mig sammen. Jeg var rystende nervøs og kunne næsten ikke sige det. Benjamin sad lidt og tænkte, så sprang han op “JEG SKAL VÆRE FAR” råbte han ud over det hele 😉 Han er så glad for det og hev mig straks ned i en babybutik 🙂

Så på et år er jeg gået fra total elendighed, til total lykke. Jeg skal være mor (er i 15.uge) og har jordens bedste kæreste. Hvor er jeg bare heldig 🙂 PCO´en var ved at ødelægge mit liv totalt fordi jeg lod den overtage og fylde hele mit liv. Det er jo heldigvis vendt nu, og jeg har lært at den aldrig mere skal få lov til at ødelægge mig 🙂

Tak fordi du læste med 🙂

 

Comments

  1. Marianne says:

    Stort tillykke med graviditeten (: Hvor er det fantastisk at lade. Tænk at det kan lade sig gøre. Held og lykke med det hele.

  2. Maja says:

    Vil bare sige at jeg har læst med på din rørende historie og genkender mange af de ting du skriver om. Især alt det med din kropsbehåring. Hader det bare så meget. Men tillykke med at du skal være mor. Dejligt.

  3. Gigi says:

    Dejligt med en lykkelig slutning, som jo egentlig ikke er en slutning med starten på alt det nye 🙂 Benjamin lader til at have en supercool indstilling til tingene, og hey – findes der egentlig nogen større kompliment end at blive “bagt på”, når man selv føler sig allermindst tiltrækkende? 😉 I to bliver da helt sikkert de sødeste og sejeste forældre!
    Stort tillykke og pøj-pøj med det hele! 🙂

  4. Merete says:

    Ej hvor min historie ligner din på nær lige slutningen. Jeg er i gang med fertilitet behandlingen sammen med min kæreste, som jeg mødte for 1 1/2 år siden efter at min kæreste gennem 6 år kom i tanke om at han ikke ville have børn alligevel. Tak for din historie.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *