Fertilitetsbehandling og manglende lyst – af sexologisk rådgiver Lisa Martinsen

Sexologisk rådgiver Lisa Martinsen skriver her lidt om den manglende sexlyst, som kan opstå når man er i fertilitetsbehandling.

baby-love-1208286-m

Fertilitetsbehandling og manglende lyst

I begyndelsen af februar blev der efterlyst en sexolog på PCOlivs facebookgruppe, som kunne skrive et indlæg til bloggen om fertilitetsbehandling og manglende lyst. Jeg tænkte at det lige var en opgave for mig da jeg er uddannet sexologisk rådgiver, dog med pædagogikken som fagligt fundament og med et netværk med mange kompetente sexologiske fagpersoner.

Jeg gik på litteraturjagt og spurgte rundt, samt læste i de sexologiske fagbøger, som jeg har stående. Det viste sig, at Astrid Højgaard, som er ledende overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital(1), har indsamlet viden om fertilitetsproblemer og seksualitet sammen med en kollega. Hun har været så venlig at sende en litteraturliste til mig, som jeg kunne arbejde videre med. Jeg fandt hurtigt ud af, at sexlysten er ét af flere områder, der kan bliver stærkt påvirket af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.

Den manglende sexlyst.

Fertilitetsproblemer kan medføre en masse stress, som kan skabe krise i parforholdet med medførende konflikter. En af de områder, som kan påvirkes af problemerne med fertiliteten og den fertilitetsbehandling som tit medfølger, er sexlysten.

Fokus på den reproduktive del af seksualiteten, kan komme til at tilsidesætte den del af seksualiteten som handler om nærhed, intimitet, kærlighede, samt behovet for spænding og afspænding. I en periode er skemalægning, temperaturkurver og ægløsninger omdrejningspunktet og der er fokus på at præstere på kommando. Jo længere tid der går, jo flere forsøg med at blive gravid er endt i skuffelser. Dette kan medføre, at glæden og fornøjelsen ved sex bliver væk, man kan føle sig ulykkelige efter samleje og tanken om sex kan ende ud i tristhed og frustration. Dette kan have en negativ påvirkning på sexlysten.

For mange par er dalende eller manglende sexlyst, hos den ene eller begge parter, en midlertidig konsekvens af fertilitetsproblemer og den behandling som de er igennem. Andre par har behov for professionel hjælp for at få sexlysten tilbage.

Hvad kan man selv gøre?

Kommunikation og rummelighed i parforholdet er vigtigt når man som par gennemlever en seksuel krise grundet fertilitetsbehandling. At man kan have forskellige oplevelser og følelser omkring hele processen i forsøget på at få et barn, er vigtigt at forholde sig til og tale om, inkl. problemer med manglende lyst.

Fandt dette link, som jeg gerne vil give videre.

http://www.netdoktor.dk/fertilitet/behandling_psykisk_par.htm

 

Lisa Martinsen
Socialpædagog og Sexologisk Rådgiver
Kontakt: sexologi.lisa@gmail.com

 

1: Astrid Højgaard: Ledende overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital. Er speciallæge i gynækologi og har mange års erfaring i behandling af menneskers sexuelle problemer – hos begge køn. Derudover leder hun et center med 10 behandlere, der tager sig af alle typer af seksuelle dysfunktioner samt ofre for voldtægt.

 

Læs også dette indlæg om emnet. Der er bla. en god PDF -fil som er meget interessant.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *