Fødselsdagskager gennem tiden :)

Da jeg åbnede bloggen for 5 år siden, var jeg slet ikke klar over hvad jeg lavede (tvivler engang imellem på at jeg ved det nu 😉 ) Men jeg nægtede at finde mig i ikke at kunne få kager. De få kager jeg kunne finde opskrifter på i f.eks “Spis dig gravid”, var total kedelige og kunne slet ikke dække mine behov for søde sager 😉 Der måtte simpelthen være en løsning, så jeg kunne få søde, bløde smasket kager.

Dengang bloggen startede, er vi i en tid før Low carb kom til Danmark. Der var ingen andre bloggere inden for det område. LCHF var heller ikke kommet hertil endnu. Eller det var det jo nok, men ikke sådan rigtigt endnu. Jeg begyndte at købe mandelmel, sukrin osv hjem fra Norge og Sverige (for det fandtes slet ikke i DK endnu). Og heldigvis var I også vilde med mine kager. Kageopskrifterne er faktisk de mest populærere opskrifter på bloggen 😉

I dag er der et kæmpe marked inden for Low carb. Man kan få mandelmel og sukrin i supermarkederne. Må dog indrømme at det havde jeg aldrig drømt om ville ske – men hvor er det fantastisk. Der er også kommet en mængde nye produkter til pofiber, sesammel, Sukrin gold, Sukrin +, Stevia produkter, kokosfibre, div. nøddemel osv. Der er endda færdige bagemix til brød og kager. Og så er der også færdig produkter som Low carb tortillas. Nettet flyder også over af lækre skønne opskrifter. Hvor er det hele dog blevet så meget lettere – heldigvis.

Når bloggen har fødselsdag får det mig altid til at tænke over de år der nu er gået. I år tænker jeg i kager 😉 Så derfor får I en tur ned af kagernes “memory lane” 😉

Pandekage kage 1Vi starter bagfra. Denne helt fantastiske Pandekagekage postede jeg til jer sidste år, da bloggen fyldte 4 år. Den bliver svær at slå 😉 Den viser lidt at nu er en almindelig kage ikke helt nok mere. Der skal en del til at fange jeres interesse, da udvalget af LC kager er stor. Men denne kage blev og er meget populær. Det er faktisk en af de mest viste opskrifter på bloggen 🙂

DSCN7521

Da bloggen fyldte 3 år blev det til disse lækre Flødeskums chokoladekager. De var en kæmpe udfordring for mig, for jeg savnede kartoffelkager fra bageren helt vildt. Så måtte jeg jo i gang 😉 Kagerne har en super lækker chokoladecreme inden i.

DSC04227

Med sine spæde 2 år var PCOliv stadigvæk en af de få LC blogge i Danmark. Dengang var smag nok til at fange læserens interesse. Det blev derfor til en knap så køn kage, men yderest velsmagende. Sådan en alle kan bage. Har du ikke smagt kagen endnu, så skulle du kaste dig ud i den 🙂 Kokoskage med limecreme

 

DSC01226Første fødselsdag – 1 år. Bloggen var meget mod min forventning blevet et kæmpe hit (og tak for det). Her havde jeg virkelig noget at bevise. Ikke mindst for mig selv. Kunne man lave en lækker kage – altså sådan en rigtig Fødselsdagskage ? Det lykkes meget godt. Gode bløde, men faste bunde, lækker creme og flotte farver 🙂 Jeg laver faktisk denne kage ind imellem stadigvæk 😉

 

Det var så en tur gennem de sidste 4 års fødselsdagskager. I år har jeg valgt at gå en helt anden vej og glæder jer til at vise hvilken, på mandag 🙂 Det er kage du forholdsvis hurtigt kan lave, men som ligner en million og vil overbevise alle tvivlere om at Low carb kager kan være fantastiske 🙂 Man behøver på ingen måde at “undvære” eller “nøjes” med bare fordi man har PCO. Vi kan også få kager 🙂

Comments

  1. Trine says:

    Nøj, det er altså noget af et farlige indlæg at læse 🙂 Især hvis man er bare en smule slik/kage-sulten på forhånd 😀

    Tror lige jeg skal forsøge mig med flødeskums chokoladekage – mums det lyder lækkert (billedet sælger det heller ikke dårligt 😀 )

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *