Hakkebøf med bacon jam

Kan I huske mit kød indkøb fra Jelling naturkød? I går fik vi smagt det hakket oksekød. For at være ærlig, så havde jeg tænkt om det kunne betale sig at købe, sådanne noget simpelt noget som hakket kød. For man kan jo få det til 15 kr. i supermarkeder, for samme mængde. Men endnu engang må jeg konstatere at man får hvad man betaler for 😉

Det var simpelthen de bedste hakkebøffer. Det første jeg lagde mærke til var at jeg faktisk kunne stege dem. Måske lyder det mærkeligt, men det er mange år siden at jeg har kunne stege hakket kød. Det afgiver normalt så meget væske og fedt, at det bliver kogt 😉 Så fantastisk at få stegeskorpe på sin hakkebøf 🙂 Dernæst observerede jeg at bøfferne beholdte deres størrelse – det er også mange år siden jeg har oplevet det. Ofte står jeg med bøffer der er halv størrelse af det jeg startede med, også selv om jeg køber kød med lav fedtprocent. Så var der selve smagen. Uhmmmm, bøfferne smagte bare så lækkert. De smagte af kød 🙂 og konsistensen var også meget bedre. Supermarked kødet er altid i de der pølser som er umulige at få væk med mindre man rører kødet sammen med æg, mel osv. Men kødet fra Jelling naturkød var ikke i pølseform;) og der var meget mere bid i. Bøfferne var møre, saftige og fulde af smag. Bestemt ikke sidste gang at vi skal have det 🙂

Jeg valgte at lave en ret simpel ret, da jeg gerne ville kunne smage kødet og det var et godt valg 🙂 Bacon jam på toppen var en også en kæmpe succes. Men det vidste jeg jo næsten på forhånd. For hvad kan gå galt med bacon, løg og whiskey? 😉 Tænker at denne bacon jam også vil være fantastisk i en sandwich med kylling, eller i en god burger. Det skal udforskes lidt – også selvom der er kæmpe debat om bacon i disse dage 😉

Vil også lige nævne at de tre retter (Whiskey marineret okseculotte med rodfrugt chips, LCHF burger og disse hakkebøffer) som  jeg har fået ud af mit køb hos Jelling naturkød, virkelig har været en god oplevelse. Man kan smage forskel på det udpinte kød man får hos supermarkederne og på den gode kvalitet som man får hos f.eks Jelling naturkød. Hos sidst nævnte læggers der vægt på kvalitet og dyrevelfærd. Og det smages altså 🙂 Min samvittighed bliver også lidt bedre, når jeg ved at det kød jeg spiser kommer fra dyr, som er behandlet med respekt og som har levet et godt liv.

Hakkebøffer med bacon jam

Hakkebøffer med bacon jam 1Hakkebøffer med lækker bacon jam, persille og salat

Bacon JamBacon jam – en fantastisk oplevelse. Hvis du ikke allerede har smagt det, så må du absolut gøre det 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *