Hjemmelavet pasta med fyld og ostsauce. Opskrift nr. 500:-)

500 opskrifter

Det er da en del:-) Det er godt nok ikke mine alle sammen da I er fantastiske til at sende opskrifter ind:-) Jeg overraskes stadigvæk over at det som jeg startede, bare for at holde styr på mine egne opskrifter, i dag er blevet til det det er:-) 700-900 daglige besøg på bloggen, et stort forum, indlæg fra diætister, kendte kokke osv. Hvor er det fantastisk:-)

Nå, men til dagens opskrift:-) Da jeg så denne opskrift for et par dage siden, så måtte jeg kaste mig ud i et ligendende forsøg http://www.lavkarbogjortenkelt.net/?p=3252. Tanken om at kunne lave pasta på en sund og nem måde tiltaler mig. Vi må jo gerne få mel, så har lavet om i opskriften, for at få mere pasta end omelet. Og det blev helt fantastisk:-) Faktisk så fantastisk at jeg må kaste mig ud i at lave det som fettuccine også:-)

Jeg er ikke vild med madpandekager, da jeg synes det er alt for fedtet. Men på denne tilberedningmåde bliver dejen mere som pasta end pandekager. Og jeg må indrømme at jeg er en klovn til at lave pasta (måske fordi jeg ingen pastamaskine har). Har forsøgt mange gange, men smider det ud hver gang. Men dette er super nemt. Faktisk er selve opskriften nem. Jeg lavede dobbelt potion, så vi havde til to dage. Det tager lidt tid at lave, men er ikke svært. Og så er det MEGET mættende;-)

Pasta med fyld og ostesauce.
– 4 personer

Pasta
2 æg
50 g. Kamutmel
2 spsk. Husk/Skallin
1 dl. Mælk
lidt Salt

Fyld
2 stk. Kyllingbrystfilet
200 g. hvidkål
100 g. frossen hel Spinat
1 snack Peber
1 Løg
1 fed Hvidløg
Salt og peber
1 spsk flydende kyllingbouillion

Ostesauce
200 g Minimum Flødeost
2 dl. Mælk
2 fed Hvidløg
lidt salt
Oregano

Pynt. 100 g revet mozzarella 10% fedt fra Levevis

Bland ingredienserne til pastaen, lad det trække i 10 minutter til dejen er tyk. Smør et stykke bagepapir med lidt olie og hæld dejen ud på bagepapireret (der ligger på en bageplade). Fordel dejen i et tyndt firkantet lag. Sørg for at kanterne er tykke. Bag pastapladen 8-10 minutter i en 150 grader varm ovn. Tag pastaen ud og afkøl. Del den i passende stykker. Jeg delte i 6 stykker.

Skær kyllingfilet i små stykker. Hak hvidkålen i tynde strimler. Og hak løget. Svits løget i lidt olie, tilsæt kyllingen og rist det godt igennem ved ikke for høj varme. Tilsæt kålen, hvidløget, salt, peber og kyllingbouillion. Lad det simre i ca. 5 minutter. Tag den optået spinat. Tryk vaske ud og hak det groft. Put det i gryden.  Lad det simre et par minutter. Tilsæt den hakket peber. Tag det af varmen.

Læg fyld på et stykke pasta. og rul det sammen. Læg rullen i et ovnfast fad (gerne på et stykke bagepapir, hvis du ikke hælder sovsen over). Gentag med al pastaen. Hæld lidt revet ost over og sæt det i oven til osten er gylden. Ca. 15 minutter ved 200 grader.

Hæld alle ingredienserne til saucen i en gryde. Smelt flødeosten ved svag varme. Lad saucen simre i 5 minutter. Husk at rører ofte.

Jeg valgte at serverer saucen ved siden af, da ikke alle i familien, kan lide ostesauce. Men man kan sagtens hælde den over pastaen inde man sætter det i ovnen.

Læs smagsdommernes anmeldelser her http://adoptionsverden.dk/pconet/index.php?/topic/605-anmeldelser-af-hjemmelavet-pasta-med-fyld-og-ostesauce-18-marts/

Hvis det serveres med 4 revet gulerødder, så ser energifordelingen sådanne ud:

Energifordeling
1820 g. 1460 kcal – 365 kcal pr. person

33% Kulhydrat
30% Fedt
37% Protein.

 

 

 

2 thoughts on “Hjemmelavet pasta med fyld og ostsauce. Opskrift nr. 500:-)

  1. Det er virkelig fantastisk:-)

    Jeg skal prøve det med is fra ISIS og så lidt hjemmelavet chokoladesovs…

    1. Ja, har også tænkt på en dessert udgave;-) Det kan da kun blive godt:-) LIdt sødestof i dejen og så skulle det være der;-) Tænker måske også dejen som roulade eller en anden form for kage:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *