Høstmarked på Stensbølgård – lækre friske grøntsager

I sidste weekend var der høstmarked på økogårdene i Danmark. Vi valgte at køre ud og besøge Stensbølgård. Gården ligger nemlig ikke så langt fra hvor vi bor. Vi var der, da de åbnede kl. 10,00 og havde nogle rigtig hyggelige timer. Hvor vi fik købt super lækre grøntsager med hjem og honning. Vi fik set dyrene, markerne og lærte en masse om blomster og bier 😉

Vi startede med at kigge lidt rundt på gårdspladsen, hvor ejerne og deres hjælpere var ved at sætte ting op. Gårdbutikken var flyttet ud i anledning af arrangementet. Der var en bod hvor man kunne købe honning, kager, kaffe, frokost (senere) og is. Alt sammen så lækkert ud. Børnene synes dog at der skulle ske lidt, så vi gik rundt på gården og kiggede lidt. Vi fandt de sødeste killinger.

gårdbesøg 3En af de søde killinger som børnene straks skulle nusse.

Gårdbesøg 2Der var også en sjov ko i haven. Eller var den en tigerko? Sjov var den og flot.

Der var rundvisning på gården og markerne kl. 11,30. Det var noget sent og vi havde lidt svært ved at få tiden til at gå. Men jeg benyttede mig af chancen for at handle godt ind af alle de skønne grøntsager. Der var så mange lækkerier, og jeg kunne have købt meget mere 😉 Jeg købte tomater, hvidkål, grønkål, rød grønkål, borlottibønner, lilla blomkål, sølvbeder, bolche beder, rødbeder og meget mere. I vil sikkert få nogle af opskrifterne her på bloggen, i løbet af de næste par uger 😉 I morgen kan jeg love jer en lækker opskrift på sølvbeder med kylling (det var så lækkert).

Butikken havde også et kæmpe udvalg af økologisk lækkert kød fra egne dyr. Desværre havde jeg ikke plads i fryseren, men det så godt ud og var rimeligt i prisen. Hvor ville jeg dog ønske at der var så flot et udvalg at varer i alle supermarkeder. Kan slet ikke forstå at vi skal have spirende kartofler, slatne salater, bløde gulerødder osv. Når der findes så flotte produkter lige udenfor byen. Det giver ingen mening 😉

Gårdbesøg 5Desværre havde jeg ikke set de lækre spaghetti squash. Dem ville jeg ellers godt have haft et par stykker af. Eller de sjove hvide squash.

Gårdbesøg 6Her kan man se nogle af de flotte grøntsager, som jeg blev så fristet af. Det er noget bedre end Nettos udvalg 😉

Vi fik også prøvesmagt lækkert honning og købte et glas med hjem. Vi hørte en masse om bierne. Hvordan de levede, hvad de spiste og osv. Det synes min datter på 9 var sjovt, men min søn på 6 år synes det var noget kedeligt. Han er dog rigtig glad for honningen herhjemme 😉 Og hver gang den kommer på bordet, snakker vi om hvor den kommer fra 🙂 Det er hyggeligt.

Gårdbesøg 7Hele 3 forskellige slags honning kunne man købe.

Gårdbesøg 8Laura valgte denne udgave og den smager godt 😉

Endelig blev det tid til rundvisningen. Der var kommet en del mennesker. De fleste med børn. Man kunne se at mange havde den samme tanke som os. Nemlig at vise børnene hvor maden kommer fra og vise hvordan en gård ser ud 🙂 Jeg må dog indrømme at selv jeg blev lidt skuffet over at se hvor uromantisk det hele var. Havde nok en meget romantisk forestilling om, hvordan et økologisk landbrug så ud 😉 Så jeg lærte bestemt også noget den dag 🙂

Gårdbesøg 9De to ejere af Stensbølgård. Johan er 4. generation på gården.

Gårdbesøg 4Så skulle vi op og se køerne og kalvene. Der var dog ikke så mange, da de fleste går på græs 🙂

Gårdbesøg 12Børnene fik også lov til at klappe kalvene. Denne var vist kun et par uger.

Gårdbesøg 11Og ja, der lugter fælt på landet 😉 Nicolai er lidt sart og skulle ud og have frisk luft 😉

Gårdbesøg 13Så skulle vi en tur i drivhuset. Og det er beviset på at jeg var med (i den røde bluse).

Gårdbesøg 14Drivhuset var fyldt med massere af lækre tomater, som vi også købte med hjem og fik den lækreste tomatsalat

Gårdbesøg 15Der var også agurker og mange forskellige chillier. Her sorte???

Gårdbesøg 16Og de meget stærke røde

Gårdbesøg 18Så nåede vi op til hønsene. De gik på en stor mark og havde et mobilt hønsehus. Nicolai synes de var søde 🙂

Gårdbesøg 17Det smarte mobile hønsehus

Gårdbesøg 19Man kunne åbne en låge og så lå æggene lige der. Det var super smart.

Gårdbesøg 20Og her er markerne hvor miraklerne sker 😉 Det så fantastisk ud.

Gårdbesøg 21

Majsmarken.

Til sidst var det tur til en majsmarken. Der måtte jeg give op og sætte mig og vente på gårdspladsen. Jeg har helt ødelagt, men synes jeg havde gjort det godt. Robert og børnene fik dog en tur igennem majsmarken, hvor der var en sjov labyrint og hvor man kunne plukke majs. Vi har fået hele 2 gange majskolber siden og de er så lækre.

Tilbage på gården kunne man købe frokost. Det var økologiske pølser med hjemmelavet kartoffelsalat. Pølserne var med kød fra gårdens produktion. Det så yderst lækkert ud.

Gårdbesøg 10Der blev grille pølser og majskolber

Jeg var dog alt for tæt til at blive, så vi vinkede pænt farvel til Stensbølgård, dyrene og de ansatte. Og vi takkede for nogle hyggelige timer. Det var en meget hyggelig oplevelse og børnene (og jeg) fik lært en masse om hvordan en økologisk går kan fungere.

Jeg tænker at jeg vil besøge gården engang imellem, for at få de lækre grøntsager. De er bestemt en lille køretur værd og det vil jeg glæde mig til 🙂

Selve arrangementet kunne måske godt have været lidt mere børnevenligt. På hjemmesiden stod lidt om en halmlegeplads. Den fandt vi aldrig 😉 og det havde været sjovt at smage flere af produkterne. F.eks frisk mælk (altså lige fra koen). Der kunne måske også godt have været nogle gode tilbud i butikken. Men det er kun et par forslag. Vi havde nogle super dejlige timer på gården og glæder os allerede til køerne skal på græs til foråret 😉

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *