Interview med Majbritt L. Engell forfatter til “Graviditetskogebogen”.

Jeg bringer hermed et interview med Majbritt L. Engell. Forfatter til “Graviditetskogebogen”. Men Majbritt står også bag mange andre projekter. Bla. kan nævnes Frk. Skrump, Netslank  – Samt bøgerne, Spis maven slank, Hold maven slank og  Når mor er på skrump.

Majbritt er virkelig en stor forgangsperson for specielkost til os PCOpiger. Den nye “Graviditetskogebogen” er ingen undtagelse. Læs anmeldelse af bogen her:http://pcoliv.dk/anmeldelse-af-graviditetskogebogen-skrevet-af-majbritte-l-engell/

Interview med Majbritt L. Engell.

PCOliv: Først et kæmpe tillykke med at du igen skal være mor. Er det din egen
(denne og den tidligere)  graviditet der her inspireret til bogen?

Majbritt: Under min første graviditet tænkte jeg meget over det materiale man som den gravide får udleveret.
Alt om kost omhandler hvad du IKKE må spise og drikke og hvor forsigtig du skal være med dit og dat. Kostrådene er meget generelle, efter min mening: alt for generelle. Jeg fik derfor lyst til at dykke ned i litteraturen.  Om hvad der sker i kroppen, med hormoner, blodsukker, sult, smag osv.  for dermed at kunne ruste den gravide til forstå hvorfor kroppen opfører sig som den gør og hvorfor man så nemt craver efter kulhydrat. Så det er afgjort min egen, første graviditet, der har inspireret mig til at hjælpe andre gravide med kosten så de oplever færre gener og bedre kan styre den vægtstigning der skal finde sted.

PCOliv: Hvorfor en kogebog til gravide og hvorfor titlen?

Majbritt: Der findes jo ikke rigtig nogen kogebog til gravide, som både indeholder en masse lækre opskrifter og som forholder sig til de fysiologiske forandringer. Alt der findes er “følg de otte kostråd” og materiale om hvad du skal passe på med. Det motiverede mig til at skrive en bog, en kogebog, i en anderkendende tone med opskrifter for alle gravide. Opskrifterne indeholder typisk meget fedt og protein og den stivelse jeg har anvendt er lav glykæmisk. De sikre at blodsukkeret ikke går amok. Derfor kan PCO-piger som ikke er gravide med fordel anvende dem. Der er dog ikke kalorieberegninger på opskrifterne da dette ikke var vigtigt for bogen.

PCOliv: Du brænder meget for kost til Pcopiger. Kan “Graviditetskogebogen” bruges
af Pcopiger, der ikke er gravide?

Majbritt: JA. Jeg har altid PCO-pigerne med i mine tanker og denne bog er lavet således at opskrifterne kan bruges af piger med PCO. Enkelte opskrifter indeholder en ingrediens som ikke er PCO-venlig. Fx er der i en kødsovs, en lille smule gulerod, men det er bare at undlade dem eller erstatte med fx rød peberfrugt.
Opskrifterne er sødet med sødestoffer eller tørrede abrikos/tørrede svesker og de er derfor PCO-venlige.

PCOliv: Hvor finder du inspiration til dine opskrifter?

Majbritt: Først og fremmest brænder jeg for at lave mad der minder om det vi normalt spiser, men som bare lige er 50% sundere fordi sammensætningen biokemisk er i top og kalorieindholdet ikke for højt. Jeg tror meget på at man skal give mulighed for traditionelle madoplevelser ligesom nye sjove sammensætninger er vigtig. Desuden skal det være mad der både passer til den travle og til den der vil bruge tid i køkkenet.
Jeg inspireres meget af gourmetmad, Jamie Oliver, Camilla Plum ligesom jeg er meget fascineret af udenlandsk mad.

PCOliv: Hvilken opskrift synes du er den bedste i bogen:-)

Majbritt: Jeg er nødt til at skrive 2: Fræk sushisalat og drømmeagtig-kage.

PCOliv: Har du nye spændende ting/projekter i ærmet?

Majbritt: Ja det har jeg. Pt kan i også følge mig i Alt for damerne hvor jeg skriver indlæg til deres sund og slank. I denne uge er temaet spis maven flad. Ellers kan kun sige at alle PCO-piger kan se frem til 2012.

 

.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *