Kikærte-fladbrød – af Louise

Hermed opskriften på de lækre Kikærte-fladbrød, der indsendt af Louise. Opskriften er også vinder af vores konkurrence – vind bogen “Hold maven flad”. Jeg kan varmt anbefale fladbrøddene. De smager rigtig godt:-)

Kikærte-fladbrød

100 g. Kikærtemel
4 spsk Olivenolie
ca. 2 dl. Vand
lidt Salt

Put melet i en skål og tilsæt olivenolien. Pisk godt mens vandet tilsættes. Dejen skal være rimelig tyk, men skal kunne hældes ud af skålen.

Varm panden godt og tilsæt lidt olie. Hæld halvdelen af dejen på panden og steg på begge sider.

Brødet kan fryses.

Man kan også tilsætte krydderier, fx hvidløg, fint hakket koriander eller lidt reven citronskal.

.

6 thoughts on “Kikærte-fladbrød – af Louise

  1. Jeg arbejder på en italiensk restaurant hvor vi serverer disse pandekager/fladbrød – de spises meget i Toscana og hedder Cecina. Kokkene blander ofte rosmarin og pinjekerne i, det giver lidt bid og en dejlig smag. Jeg er vild med dem og laver dem derfor også der hjemme. Jeg har blandt andet forsøgt med hakket mandler og timian, det er også en virkelig lækker kombination. Jeg kom en dag til at ødelægge pandekagen, lige inden den var begyndte at sætte sig helt. Det gav små faste sprøde bidder, oplagt til pco-venlig biksemad, hvor bidderne var er skøn erstatning for kartoffel. Bland bare med kød rester fra dagen inden, løg, friske krydderurter, et spejlæg og den gode sukkerfrie ketchup fra Cervera.

  2. Det er superlækre brød. Jeg bruger også nigellafrø i dejen, hvilket får brødene til at minde lidt om naanbrød. Tak for opskriften!

  3. Hvor lang tid skal det have på hver side? Synes nemlig ikke rigtig jeg kan vende det, men måske det skal være “brunt” først?

  4. Super lette og lækre brød 🙂 Der skal helt sikkert eksperimenteres med dem.
    God olie og god varme giver den brune farve. Start forsigtigt med varmen og skrue lidt mere op til sidst 😉 Det fungerede godt her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *