Knasende nougat.

På sådanne en kold og blæsende dag, hvor nogen af os måske bliver hjemme, passer det da helt godt med en konfekt opskrift:-) Det er jo sne over alt og her på landet er det da fuldstændig umuligt. Jeg kørte fast da jeg skulle køre børnene i børnehaven og vuggestuen, så nu bliver jeg inde resten af dagen:-)

Jeg er blevet forelsket – I frysetørret hindbær;-) Det er så flot og så smager de faktisk rigtig godt. Så der kommer frysetørret hindbær på al juleguffen i år;-) Nej, jeg har faktisk også købt frysetørret jordbær. De smager også godt, men synes ikke de er helt så fotogene som hindbærene:-)

Det værreste med al den juleguf, det er jo at man spiser det;-) Jeg kan ikke lade det være. Når man åbner køleskabet og der står sådan en flot fyr, så må man da spise den;-) Nå, det er jo kun jul en gang om året.

Hvad med jer??Får I juleguffet?

 

Knasende nougat

6 spsk. Fiberstrø
1 spsk. Sukrin+
60 g. chokolade
60 g. hasselnødder
1 spsk. kokosolie.
1 spsk. fløde

Pynt: Frysetørret hindbær.

Smelt chokoladen og kokosolien over et varmt vandbad. Blend hasselnødderne til helt fint mel. Bland piskefløde med nøddemelet. Tilsæt sukrin og bland langsomt massen i den varme chokolade. Tilsæt forsigtigt fiberstø. Det må ikke blive knust, så skal bare vendes forsigtig i. Fyld massen i små konfektforme (eller lav toppe på et stykke bagepapir). Drys frysetørret hindbær over.

Opbevares koldt

Der er ikke udregnet energifordeling på denne opskrift, da jeg ikke synes man skal kigge på det her i julen;-)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *