Louises historie.

Jeg har fået et indlæg fra en læser. Det omhandler hendes liv med PCO. Mange tak for indlægget Louise. Hvor er det dejligt at du vil dele din historie.  Det er tankevækkende at læse en historie, som minder så meget om min egen. Håber andre også kan få glæde af at læse dette og måske forstå at de ikke står alene med udfordringen.                        

Mit navn er Louise. Jeg er i dag 19 år og bor med min kæreste gennem næsten 3 år.

Da jeg var 12 år fik jeg min første menstruation. Jeg kan tydelig huske det. Min mens. var de første på år mere eller mindre regelmæssig, men det begyndte langsomt at ændre sig, for til sidst at stoppe helt. Som teenager er det temmelig mærkeligt, at ens klassekammerater både havde mens. og fik bryster, mens jeg ingen af delene havde. Til gengæld fik jeg en voldsom appetit, hvilket resulterede i at jeg begyndte at tage på i vægt. Jeg begyndte også at få hår forskellige steder på kroppen, i ansigtet og på maven – steder hvor kvinder normalt ikke normalt har hårvækst. Alle disse ting gjorde også, at jeg blev mere og mere ked af mit udsende, og jeg fik derfor også en lavere selvtillid.

De følgende år blev jeg tjekket på kryds og tværs og jeg fik taget diverse blodprøver, men intet gav resultat. I en alder af 15 år blev jeg sendt til gynækolog. Jeg forklarede hende mine symptomer, og fik lavet en undersøgelse. Allerede ved undersøgelsen forklarede hun at jeg havde cyster i mine æggestokke, hvilket var endnu et tegn på PCO. Nogle uger efter fik jeg svar på nogle blodprøver, som konstaterede at det var PCO – og at jeg havde alle 3 tegn på det; Udebleven mens, forhøjet mandligt kønshormon samt cyster i mine æggestokke. På mange måder var jeg lettet, for nu havde jeg endelig fået et svar på hvorfor at min mens stoppede, den øgede hårvækst og at jeg ikke udviklede mig som andre piger på min alder.
Efter vi havde fået svar, skete der ikke mere. Mine forældre og jeg blev aldrig informeret om hvad pco gjorde ved mig og hvad skulle jeg gøre for at have en chance for at få børn engang ud i fremtiden. Det eneste min læge sagde var, jamen du kan sagtens få børn, PCO er jo ikke en sygdom, men et symptom. Mine forældre gjorde derfor ikke mere ved den sag, og vi gik tilbage til vores livsstil – som jeg kan se i dag, absolut ikke har været god for min PCO.

Min familie er alle kraftige og overvægtige, så vi gik på diverse kure. Jeg prøvede at skære ned på mit forbrug af slik, og spise sundere – og det var bestemt ikke let, for intet hjælp. Jeg synes også det var svære angående omverden, som absolut ikke forstod hvad der skete med mig. Der er stadigvæk folk i dag, som ikke forstår min frustration over at jeg have PCO – men mange kender ikke engang til hvad PCO er, og hvor meget jeg kæmper mod den.

Jeg har stadigvæk problemer med min vægt, og har gennem diverse bøger og hjemmesider fundet ud af, at jeg er insulinresistens. Jeg tog beslutningen om kostomlægning, da jeg begyndte at læse om PCO i oktober 2010. Jeg fik pludselig en viden, som jeg ville ønsket mine forældre og jeg havde fået 4 år tidligere. I november 2010 begyndte jeg så min kostomlægning, og hold op hvor er der mange ting jeg pludselig skulle forholde mig til. Jeg har haft svært ved omlægningen, da det pludselig var hele min hverdag jeg skulle ændre. Jeg læste om KISS kuren, som er en insulin sænkende diæt, som bliver anbefalet i bogen Spis dig Gravid + at jeg følger denne blog som kommer med en masse fantastiske opskrifter.  Jeg har på disse måneder oplevet et vægttab på 5 kg, det er ikke meget men det er en god start. Jeg drømmer om at tabe mig 10-15 kg mere, og derefter at kunne holde vægten.

Mit største ønske er, at jeg en dag kan blive frugtbar og få et barn, forhåbentlig uden hjælp udefra.

Med venlig hilsen

Louise

.

3 thoughts on “Louises historie.

  1. Dejligt at høre at du har success med at tabe dig med KISS kan kun anbefale den. Og JA du kan højst sandsynligt gøre dig selv mere frugtbar efter vægttab og med den rigtie kost og motion.
    Knus en der har tabt 45 på 7 mdr med KISS og nu er gravid efter 13 år uden prævention !!!!

  2. Kære Louise.

    Tak fordi du deler din historie med os alle. Den inspirer mig meget og er så tæt på min egne historie. Jeg var dog ca. 10 ældre end dig, da jeg fandt ud af at jeg har PCO. Tak:-)

  3. Tak for din historie. Det med pludselig at skulle ændre kost, det er ikke lige til højrebenet.. kender det alt for godt, men nu er jeg igang med støtte fra mand og børn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *