Mød Trine Eskelund og få et godt tilbud.

Her kan du læse lidt om Trine Eskelund, samt se det gode tilbud hun har til dig:-)

Hej alle sammen

Mit navn er Trine Eskelund, jeg er 38 år, mor til Aske og kæreste med Dennis.

Jeg er så glad for at Nina vil præsentere mig her på pcoliv, et site jeg selv er stor forbruger af.

Jeg har, set i bagspejlet altid døjet med pco, men fik det desværre først konstateret for 3 år siden, da jeg og min kæreste begyndte at undersøge hvorfor en graviditet lod vente på sig. Havde jeg, som mange af jer fået det konstateret, da jeg begyndte at tage på i mine teeageår. Ja så havde jeg måske langt tidligere forstået hvad det indebærer at have PCO. Det giver mening for mig nu hvorfor jeg i de perioder, hvor jeg ikke spiste stivelses produkter havde det bedst og var normalvægtig.

Det har altid været et problem for mig at holde min vægt og det har resulteret i et liv på slankekur. Jeg har også i perioder været fit og motioneret meget, der er bare ikke NOGET SOM HELST i mig, som synes at det er fantastisk. Det er en daglig kamp at gøre det til en vane.

I dag er vi jo blevet en familie og en del af grunden hertil, tror jeg er, at jeg i lang tid spiste efter bogen: Spis dig gravid, samtidig brugte jeg pcolivs opskrifter. Jeg tabte mig og levede godt, for der var jo masser af lækkerier jeg kunne spise. Jeg kom til fertilitetssamtale på en behandlingsklinik hvor det for første gang blev nævnt at jeg havde PCO, kort tid efter fandt vi ud af at jeg var blevet spontan gravid. Jeg nægtede på daværende tidspunkt at begynde på metformin, jeg tror vi besluttede at vi ville give det 3 mdr mere uden medicin. Da var det jo allerede lykkes.

 Efter min graviditet og fødsel kunne jeg ikke komme af med de ekstra kilo. Jeg havde taget knap 20 kilo på og jeg blev ved med at tage på, selvom jeg spiste lavglykæmisk kost. Det viste sig at mine insulin tal var alt for høje og uanset hvad jeg på daværende tidspunkt spiste, satte det sig fast på min i forvejen knap så skønne krop. Jeg er nu på metformin og taber mig langsomt. Håber meget på, at jeg indenfor et år kan slippe dem og igen selv styre PCOen med kost og motion. Men nu må vi se.

 Jeg har de sidste mange år specialiseret mig i at hjælpe andre med forskellige udfordringer i deres hverdag og nu er det kun naturligt for mig også at kunne tilbyde støtte og behandling til andre kvinder med PCO. Jeg synes der er god hjælp at hente i forhold til fertilitet og kost, men jeg synes der mangler hjælp til at holde motivationen, hjælp til at støtte os der lever med PCO og de udfordringer det giver i vores hverdag, hjælp til information om virksomme kosttilskud og hjælp til at føle sig smuk og dejlig på trods af vores forskellige symptomer.

 Du kan læse meget mere om behandlingen her: http://www.trineeskelund.dk/pco-stotte-og-behandling/

Som bruger af pcoliv/pconet får du en hel speciel pris. Normalpris 650 kr. DIN PRIS 480 KR. Du skal bare nævne at du kommer fra PCOliv eller PCOnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *