Madlavnings kursus i Aalborg

madlavningskursus

 

En meget ihærdig kvinde, ringede i går til mig. Nu måtte jeg altså komme til Nordjylland og holde kursus, var beskeden;-) Selvfølgelig sagt på en pæn måde;-) Kvinden var så træt af at alt foregår i København (vist en betegnelse for Sjælland). Og nu måtte det altså være jydernes tur. Jeg måtte give hende ret.

Jeg sidder faktisk i disse dage og planlægger diverse kurser – også i Jylland og på Fyn. Så jeg sendte hurtigt bolden tilbage til den søde kvinde. “Hvis du finder et køkken jeg kan leje i Aalborg, så kommer jeg”. Der gik 10 minutter og min telefon ringede igen. Ja, nu havde kvinden altså et køkken til mig, så hvornår jeg kunne komme. Se det er da noget man ikke kan sige nej til;-) Faktisk, at handle så hurtigt.

Så derfor kan vi takke denne ihærdige (og søde) kvinde for, at jeg afholder madlavnings kursus i Aalborg d. 15. januar:-) Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge jer i Nordjylland og håber at sprogbarrieren ikke er for stor;-)

Selve kurset bliver en rigtig hyggelig aften, hvor vi sammen laver nogle dejlige PCOvenlige retter. Jeg vil fortælle lidt om hvordan jeg laver PCOvenligt mad og vi kan snakke om hvordan I gør derhjemme. Du får lov til at lave maden sammen med andre PCOpiger i en lille gruppe og sammen spiser vi det lækre måltid. Der bliver massere af tid til at dele erfaringer, inspirerer, snakke og hygge.

Kom og vær med til en glad aften i PCOéns tegn. Få inspiration, opskrifter (dem vil laver på kurset), hygge, samvær og få fingrene helt ned i kødgryderne.

Der er kun 20 pladser på dette kursus, så skynd dig at tilmelde dig. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til Aalborg igen;-)

Jeg tænker at maden vi skal lave bliver PCO i balance. Men hvis du spiser efter LCHF, så skriv til mig. Så laver vi også det på kursuset.

Husk at hvis du vil give kursuset her i julegave til en du holder af, kan du sende mig en mail på nrebdahl@mail.dk. Så sender jeg dig et fint gavekort.

Du kan læse mere om kursuset her

Madlavnings kursus Aalborg

Husmor

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *