Årets kok 2011 Mette Gassner´s vinder opskrift.

Mette Gassner vandt meget velfortjent d. 26. februar titlen, som året kok 2011. Som den første kvinde nogen sinde.   Mette er kok og indehaver af restaurant Ti Trin Ned, der ligger i Fredericia.

Jeg så konkurrencen live i tv. En meget spændende konkurrence. Jeg var dog slet ikke i tvivl om at Mette ville vinde. Det var nogle fantastiske rette hun lavede. Og det er en af disse retter Mette har sendt til os. Den er lettere omskrevet, så den passer til os PCOpiger. Mange, mange tak Mette. Jeg glæder mig til at prøve den. Kan jo nok ikke få den til at ligne billedet helt, men vil forsøge:-)

Her er de retter som Mette lavede til konkurrencen. Et kæmpe tillykke med titlen her fra.

Forret: Pocheret havtaske med havskum, porre med estragonsmør og persille-kartofler, syrlige æbler med foie gras creme, emulsion af urteolie.
Hovedret: Øko-kalv i egen fars, sauce med røgede svinekæber og brisler, svampecreme og røgede selleri samt sur tyttebær, grønne nødder og forkullede kartofler, jordskokker med pastinakcreme.
Dessert: Karameliseret pære og krystaliseret bitter chokolade, sprøde elementer af saltede mandelkiks og marengs.

Læs mere om Restaurant Ti Trin Ned her http://www.titrinned.dk/dk/index.html Personligt ville jeg meget gerne bo nær Fredericia, så jeg kunne prøve Mette´s skønne mad.

Jordskokkeis med pastinakmousse
På saltede nøddekiks, krystalliseret bitter chokolade og karamelliseret æble
Sprøde mælkeflager og marengs

 

Mælkeflager
1 l mælk
100 g Maizena

Maizena udrører i koldt vand og mælken jævnes.
Massen blendes og smøres tyndt på silikonemåtter. Tørres ved 95 grader.

Jordskokkeis
4 dl mælk
1 dl fløde
65 g sukker –  sødestof i samme mængde
10 jordskokker
2 bl husblas

Mælk, fløde, sukker og hakkede jordskokker koges op. Trækker i min. 1 time og den udblødede husblas smeltes deri.Isen køres på maskinen.

Pastinaksifon
1,5 dl pastinak juice
1 dl mælk
2,5 dl fløde
2 bl husblas

Mælken koges op med sukker. Tilsæt fløde, udblødt husblas og til sidst juicen. Massen hældes på sifon og skal stå i 4 timer.

Nøddeknas
50 g smeltet smør
100 g nøddemel
Salt
50 g rugmel
75 g mandelmel (original opskrift – Mel)
1 æggeblomme

Alle ingredienser blandes og bages ved 165grader indtil den er gylden.

Karamelliseret æble
50g Sirup – Tilsvarende sødestof
2 æbler

Siruppen karamelliseres og de skrællede æblestykker koges møre deri. Massen blendes og afkøles.