Mit livs kamp 12 – At lære at bede om hjælp

 

I dag havde jeg besøg af en meget klog sygeplejerske. Hun er lidt ældre og har været her nogle gange. Meget sød dame. I dag kunne mærke på mig at jeg havde en dårlig dag. Og det har hun ret i. Hun gav sig tid til at snakke lidt med mig og det er jeg rigtig glad for 🙂 I disse dag kæmper jeg den del med det psykiske. Det er nok først nu at det er ved at gå op for mig hvor alvorligt det her det er.

Jeg var for et par dage inde på Sundhed.dk og læse lidt. Der så jeg flere ting (og en masse rod) i min journal, som jeg ikke vidste. Det der slog lidt var at jeg hører til det man specificere som stadie 4. Det anede jeg ikke hvad betød og gik på kræftens bekæmpelse for at finde svaret.  Her er hvad de skriver.

Kræft i stadie IV har spredt sig til andre organer og har dårligere overlevelse, men vil ofte også kunne blive behandlet med succes. Behandlingen er ofte kemoterapi, mens operation sjældent er mulig.

Jeg har hele tiden vidst at statistikken  er imod mig, men må indrømme at jeg har ignorere det. Men at læse det, gjorde det bare så virkeligt. Det er som om at jeg først mærker alvoren nu. Og det gør ondt. Jeg har skrevet et langt indlæg om mine tanker i alt det her, som I får en anden dag. For dette indlæg skulle ikke lige handle om det 😉

Den kloge sygeplejerske lyttede til mig og sagde så disse kloge ord. Nina, siger du tydeligt nok hvad du har brug for og hvad du kunne ønske dig. Lige nu er du et sted i livet, hvor du skal  have al det bedste og alt det som du har brug for. Du skal ikke holde dig tilbage, men bede om det. Det er den eneste måde du vil overleve på. Folk kan ikke gætte hvad du tænker og hvad du har brug for, så meld det ud. For det vil hjælpe dig i din kamp.

Fantastiske ord, som virkelig gjorde indvirkning på mig. For jeg ved ikke om jeg er her om 5 år. Jeg ved ikke om der kommer tilbagefald, jeg ved ikke om jeg ser mine børn blive voksne eller bare unge, jeg ved ikke noget som helst. Jeg ved at oddesne er blevet dårlige. Og jeg ved til gengæld også, at jeg er her NU. Og jeg ved at jeg har brug for hjælp. At få hjælp til de ting som nære mig, giver energi, velvære og livskræft, så jeg kan kæmpe mod det lortekræft (sorry). Det betyder jo at du måske kan hjælpe mig i min kamp 🙂 Derfor har jeg bestemt mig for, at lave en liste hvad du måske kan byde ind med 🙂 Og med du mener jeg alle de dejlige mennesker, der er i mig liv og som jeg elsker. Familie og venner 🙂 Måske sidder der også andre læsere, der gerne vil hjælpe og I skal være så hjertelige velkomne.

Det er første gang i mit liv at jeg så konkret beder om hjælp og håber det bliver modtaget på en god måde. Så her er mine ønsker og hvad jeg kan bruge hjælp til.

  • Gode veninde snakke. En hyggelig kop the/kaffe og en snak om børn, stort, småt, grin og hygge
  • Hyggeaftner med godt selvskab, hvor der bare hygges, grines og snakkes
  • På café med en god veninde og bare snakke og hygge – når mit sår er healet og jeg har fået det lidt bedre, vil jeg rigtig gerne ud 🙂
  • Ud at spise med en god veninde – altså når mit sår er healet.
  • Hjælp til at handle om fredagen, gerne med kørsel – Jeg må ikke løfte noget så længe mit sår ikke er lukket. Men elsker at komme i Netto eller et andet sted og selv finde mine vare 🙂
  • Børnene får gode oplevelser. Jeg kan ikke selv, så det vil glæde mig hvis andre kunne tage børnene med i skoven, til strande, på museum, Bakken, Tivoli, Zoo, biffen eller andet sjov (vi betaler selvfølgelig det der skal betales). De kommer ikke på ferie i år og kunne rigtig godt bruge gode oplevelser. Især i uge 28 (næste uge) og uge 30 (ingen SFO) hvor jeg er alene med dem.
  • Telefonsamtaler med nærvær og interesse
  • Hjælp til at få lavet lidt i haven. Vi har et hegn der skal bygges færdigt, et par buske der skal graves op og flyttes, vores hegn skal males, terrassen skal renses.
  • Hjælp til at få bygget havelåge.
  • En bil, gavekort til en frisør, penge – Ok, sidste linje er bare en joke 😉

 

Som I  kan se er det både praktisk og samvær jeg har brug for. Men især den sociale del er virkelig et kæmpe ønske for mig. Jeg føler mig meget ensom og har brug for jer. Det praktiske er fordi jeg elsker min have og får rigtig meget energi af at være i den. Så når der er pænt, giver det mig ro og fred. Robert knokler meget når han er hjemme. han har jo også alt husarbejdet, da jeg stort set intet kan lave. De ting jeg har skrevet på listen vil lette ham meget.

Lige nu er mit sår ikke lukket og det binder mig meget til mit hjem. Jeg kan f.eks køres i Netto eller ned i byen og handle, men ellers skal jeg være hjemme, men I er meget velkomne til at besøge mig her 🙂 Når mit sår er healet og jeg er kommet af med det smertestillende medicin, så kan jeg komme mere ud og det glæder jeg mig meget til 😉 Jeg snakker og er åben om min sygdom, men kan bestemt også snakke om andet, så det behøver ikke at blive kedeligt 😉

Jeg ved at det for mange er svært at være omkring en person der har kræft. Men jeg er stadigvæk den Nina som I kender. Måske 20 kg. lettere, uden underliv, fyldt med medicin, men jeg kan stadigvæk kramme, lytte, grine, fjolle og være der 🙂 Måske kan du byde ind med noget fra min liste og det vil glæde mig så meget.

Nu har jeg blottet mig fuldstændig og håber at I tager imod det på en positiv måde.

butterflies-1655657_640

 

Comments

  1. Linda says:

    Godt Nina, det er svært at bede om hjælp. Men hvornår gør man det? I set sydlige Europa og mange andre lande er det en selvfølge, men her i Norden er mange overladt til sig selv og sine nærmeste. Det er nærmest tabubelagt at bede om hjælp. Men Du er fantastisk. Din livsglæde kan ingen tage fra dig, selvom der er dage hvor den kan svinge, så er det den hjælp fra nær og fjern, der kan gøre en forskel…
    Du er fantastisk 😘

    1. Nina Ebdahl says:

      Tak for de søde ord 🙂 Indlægget har allerede medført et par skønne dejlige beskeder og en kaffeaftale 🙂 Skøønt 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *