Mit livs kamp 15 – to stjernestund af de bedste.

Lige som jeg mest behov for det, kom der et par stjernestund dryssene 🙂 Dem kan jeg virkelig leve længe på og det glæder uendeligt at mærke livet på den måde. Livet er skønhed og at se mine børn så glade og lykkelige. Det er alt hvad jeg behøver 🙂

Familiebesøg i Asserbo
Lørdag var vi i Asserbo for at besøg dejlig familie. Familie hvor jeg virkelig føler mig hjemme, elsket og velkommen. Det er de dejligste mennesker og et sted hvor jeg er kommet siden jeg var barn. Så bare det at træde ud af bilen og dufte, fylder mig med ro og tryghed 🙂

Vi havde en helt fantastisk dag. Først med en dejlig frokost og massere af snakken. Det var bare så hyggeligt. Børnene legede og de elsker også bare at være der. Så kørte vi til Liseleje og børnene badene selvom det måske ikke lige var det bedste vejr.

IMG_0389 - Kopi

Badetur i Liseleje. Jeg synes det var kooooldt, men børnene var vilde.

Vi besøgte legepladsen med Havtyren og fik selvfølgelig også jordens største is 😉

 

IMG_0401Havtyren i Liseleje

Det skal man. Så kørte vi hjem i sommerhuset igen og hyggede videre. Ved aftensmads tid var jeg ved at bære brugt. Jeg var så fyldt med gode oplevelser og det passede med at værtsfamilien skulle i cirkus. Vi var inviteret med, men valgte at det blev for meget for mig. Så vi sagde farvel til familien og takkede for en absolut skøn dag i Asserbo.

Da børnene var sultne, kørte vi til Liseleje for at få en bid mad. Vi købte fish & chips i en madvogn og spise dem på Liseleje strand. Vi fandt en bænk oppe i klitterne og det var super perfekt. Det var så hyggeligt at sidde der og kigge ud over havet og få god mad 😉 Trætte og mættet af oplevelser kørte til Vestsjælland igen. Vi har dog taget en masse sten med hjem som vi skal have malet her, de næste uger 🙂 Det er så hyggeligt og sjovt at lave.

IMG_0420Smukke Liseleje

IMG_0424Nicolai i klitterne

IMG_0426Modellen Laura posere foran livredderhuset 😉

IMG_0432Og så måtte vi da lige sige farvel til Liseleje med en soppetur.

Legeaftale og veninde hygge
I dag har så budt på endnu en skøn oplevelse. Vi havde besøg af en veninde og hendes datter. Så der var både underholdning til mig og børnene. Vejret har vist sig fra sin bedste side og vi startede med frokost i haven. Der var ikke den store appetit, da gæsterne medbragte både jordbærtærte og slikposer – og det slå jo altså en rugbrøds mad 😉 Så det var totalt hygge i børnehøjde 🙂 Børnene fik efter et par timer, overtalt os voksne til at kører til stranden og bade. Vi har en lille strand her i byen, så der kørte vi ned. Børnene badede i det alt for kolde vand, fandt muslinger, tang og andet godt. De blev fulde af sand, våde og kolde, men de elskede det 🙂 Tror altså ikke at de mærke kulde på samme måde som os voksne 😉

Vi kørte hjem og afsluttede en rigtig hyggelig dag. Den har været fuld af gode oplevelser og dejligt samvær. Tak til jer for at komme og underholde os. Håber vi ses snart igen 🙂

IMG_20170726_200139Gæsterne havde 20 smukke kæmpe roser med. Fløjels røde og virkelig smukke.

Den pokkers kommune
Ja, positiviteten kan være svær at holde i længere tid her i huset. Jeg har været i resourceforløb i et stykke tid og har der en sagsbehandler. Hun er lidt af mundfuld og jeg må indrømme at vores kemi, ikke er så god. Siden jeg blev syg har jeg skrevet løbende til hende og orienteret hende om hvordan det går. Jeg har flere gang efterspurgt et møde og hjælp til  min situation. Eller bare et telefonopkald. Men hun holder stædigt på at kommunen på ingen måde kan hjælpe mig. Hverken økonomisk, med rengøring, babysitning, psykolog eller andet. Jeg ingen information fået af hende og absolut ingen hjælp. Det er ellers hendes opgave at være koordinator for mig. Jeg har været lettere chokeret over behandlingen og manglende hjælp.

Noget modvilligt gik hun dog med til at få en  visitator til at kontakte mig ang. rengøring. Denne visitator ringede til mig allerede dagen efter. Min første tanke var “fantastisk, her er endelig en der forstår nødvendigheden”. Men nej, hendes første kommentar var, at så længe jeg har en rask ægtefælle, så er der ingen hjælp at hente. I øvrigt kunne man bare købe en robot støvsuger, for her i kommunen fik man ingen hjælp til støvsugning. Tænk engang, det var godt nok en fræk kommentar. Ligegyldigt hvad jeg sagde, blev hun ved med at sige det med at Robert jo var rask, så man forventede at  han tog sig af tingene. Jeg var dog velkommen til at søge. Ok, det har jeg så ikke overskud til, når det alligevel bliver et nej. Jeg er virkelig chokeret over at stå i den situation (som godt nok er midlertidig), og absolut ingen hjælp kan få. Hvad pokker betaler man skat for? Jeg har arbejdet, betalt skat hele mit liv. Nu hvor jeg har brug for hjælp, så er der bare ingen hjælp at hente. Det er sgu´ utroligt.

Jeg er ikke et menneske der forlanger al verden. Jeg forlanger og forventer intet af kommunen og ville så gerne klare mig selv hvis jeg kunne. Lige nu er det desværre ikke en mulighed og vores familie, kunne så godt bruge hjælp til det praktiske. Robert har i de sidste 4 måneder måtte klare alt med børnene, arbejde, hus og have – alt. Han kan snart ikke hænge sammen og jeg er grædefærdig over bare at sidde og kigge på. Desværre er den periode jo ikke slut endnu. Og jeg er bange for at Robert ganske enkelt ikke kan holde til det. Han gør et kæmpe arbejde og jeg elsker ham så højt for det. Men det er ikke rimeligt. Jeg er sikker på at hvis jeg lavede en sag ud af det. Fik en uvillig sagsbehandler på sagen og klagede til højere steder, kunne det måske findes en løsning. Det magter jeg bare ikke. Mine kræfter og min meget lille overskud skal gå til at pleje mig selv og mine børn. Ikke til at køre sager på den måde. Så nu har jeg givet op. Jeg magter simpelthen ikke de kampe. Hvordan vi så skal klare os ved jeg ikke.

Fonde
En af de ting jeg dog vil forsøge er at søge fonde. Kræftens Bekæmpelse har været så søde at sende mig en liste på fonde, som de mener kan være gode at søge for mig i den situation jeg nu er i. Og jeg er så heldig at en sød bekendt har valgt at hjælpe mig med ansøgninger. Hun har en del erfaringer i det og det gør det forhåbentligt nemmere. Så jeg krydser fingre for at nogle af de ansøgninger giver pote. Tak for dem der hjælper mig her 🙂 Dejligt at møde mennesker der gerne vil hjælpe. Det varmer virkeligt 🙂

Mit sår
Det går faktisk rigtig godt med mit sår. Sygeplejerskerne er ikke i tvivl om at det er meget tæt på at lukke sig helt. Og jeg jubler, hver gang de må lægge mindre stykker honning ned i mig 🙂 Jeg er faktisk begyndt at kunne se en ende på det her møg sår. Så glæder mig meget til i næste uge hvor jeg skal på hospitalet. Tænk hvis jeg ikke skal skylles og rodes i hver dag mere – kan næste vente 🙂

Det går også godt med nedtrapning af medicinen. Jeg er stort set stoppet med det ene smertestillende produkt (så er der kun de 3 tilbage). Det er faktisk gået nemt og jeg er optimistisk. Vil så gerne kunne køre bil igen.

Psykisk er det hårdt. Blev i går ramt af et kæmpe angstanfald. Magter ikke at skrive om det, så det bliver en anden dag. Anfaldet sidder stadigvæk dybt i mig (det tager nogle gange flere dage).  Jeg har valgt at tage 1/2 sovepille i aften, så jeg kan få en afslappende nat. Sad op hele natten til i dag.

Skal i øvrigt starte hos en psykolog i morgen. Det er jeg spændt på. Håber hun er sød og at jeg kan få et godt forløb med hende.

 

 

 

Comments

  1. Rosa says:

    Har lige læst hele beretningen om dit livs kamp. Og sikke én😣 … man sidder tilbage med stor medfølelse💖 og stor respekt for at have klaret det👍👏
    Hvis jeg boede i nærheden af dig, ville jeg med glæde komme og drikke kaffe☕ medbringende masser af håb og positivitet😍 Men det gør jeg ikke🙄 … altså bor i nærheden.
    Vi kan maile lidt, hvis du vil?
    Ellers ønsker jeg dig rigtig god bedring🌼
    Mange kærlige hilsner fra Rosa🌹

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *