Mit livs kamp 16 – Dejligt veninde besøg og update på hospitalet

Selvom der kun er gået lidt over en uge siden sidst, så er der sket meget  i mit liv 🙂 Faktisk så meget at jeg slet ikke har tid til at føle, mærke og fornemme noget. Det skal der arbejdes med, som min psykolog siger 🙂 For ja, jeg er startet til psykolog. Jeg har været der en gang og skal igen i dag.

Psykolog
Den psykolog jeg har fundet er rigtig sød. Jeg synes vi har en god kemi og jeg er især ærlig fordi hun siger tingene lige ud. Hun er lidt hård, men det kan jeg bedst lide. Det sparer en masse tid. Vi har som skrevet mødtes en gang. Der gik tiden mest med at fortælle om mit liv og mit sygdomsforløb. Vi snakkede om min ensomhed, familie, venner, kræft, døden, børnene osv. Ja, vi var faktisk omkring rigtig meget. Jeg fik et par ting at tænke over. Især at jeg ikke giver mig selv tid til at være syg og føle det. For det gør jeg vitterligt ikke. Jeg har stort set aldrig en stund hvor jeg bare er – bare kigger ud i luften og tænker. Her er hele tiden nogen omkring mig og er der ikke det, så venter jeg på nogen, skal ordne noget, “arbejde” på Facebook, bloggene, rengøring, vask osv. Der er hele tiden noget. Jeg giver mig aldrig tid til at tænke.

Selv om natten er jeg i gang. Jeg sover måske 10-15 minutter af gangen, for så at vågne badet i sved og vejrtrækningsproblemer. Jeg ved jo godt hvorfor jeg holder mig beskæftiget. Jeg kan ganske enkelt ikke rumme alle de følelser. Jeg flygter og det er bare rigtig skidt. Det gør at jeg reagere uhensigtsmæssigt i andre situationer. F.eks over for Robert eller børnene. Men jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal rumme det hele.

Psykologen siger at det er godt at græde – måske. Det gør jeg bare ikke. Har måske grædt 3-4 gange kortvarigt efter kræftdiagnosen, for det gør så ondt inden i. Psykologen vil gerne have at jeg giver mig selv plads. Laver mindfulness (som jeg plejede før i tiden) eller finder ro på anden måde. Og det har jeg så slet ikke gjort siden jeg så hende sidst, så det skal vi vist have en snak om i dag.

De pokkers følelser, jeg hader dem og vil bare være stærk.

Angstanfald
Som skrevet, så sover jeg stort set ikke. Jeg har de værste angstanfald om natten. Det har jeg haft siden den store operation. Væmmelige billeder, situationer osv. strømmer ind i mig. Det kan være mord, forfølgelse, uhyrer osv. Det giver ingen mening, men alt vælter frem og fylder mig med angst. Jeg vågner fuldstændig gennem våd – man kan se mine ben aftryk på lagnet og min hovedpude kan vrides. Det er så voldsomt. Det sker også hvis jeg lægger mig om dagen.

Jeg har faktisk kun fred når jeg tager en sovepille. Det har jeg bestemt mig for at gøre 2 gange om ugen, for at kunne hænge sammen. Lægerne er meget bange for at jeg skal blive afhængig af sovepiller, men jeg kan bare ikke finde anden løsning. Jeg håber at tiden løser det for mig. Men har mine tvivl. Alle de værktøjer jeg fik sidste år i mit forløb på Skt. Hans virker slet ikke. Min OCD og angst kører virkelig på højtryk.

På hospitalet
Var på hospitalet igen i sidste uge til tjek. Det var fuldstændig spild af tid. Det var to læger der aldrig havde set mit sår, så de kunne ikke vurdere om det gik bedre eller dårligere. De rodede rundt i min mave og havde slet ikke tid til mine spørgsmål. Det var så kritisabelt. Det eneste jeg fandt ud af er, at jeg lider af stress (NÅ). Jeg spurgte nemlig overlægen om hvorfor jeg taber mit hår (det er blevet så tyndt og pjasket). Det tog hun sig dog tid til at svarer på. Når hun også hørte at jeg tisser konstant om natten (minimum hver time), var hun ikke i tvivl om at min krop er i stress. Men en løsning havde hun ikke.

Lægerne mente i øvrigt ikke at der var sket det store mht. mit sår, hvilket virkelig var nedslående. Men jeg har valgt ikke at lytte til dem, for de vidste bare ingen ting. Sygeplejerskerne der ser det hver dag, siger at der sker store fremskridt, så dem lytter jeg til 🙂

Fik svar på mine blodprøver. Jeg har jern-, B12- og D-vitaminmangel. Så det er noget jeg skal have gjort noget ved. Har netop bestilt Kräuterblut, og B12. Så håber de kommer hurtigt, så jeg kan komme i gang  med det 🙂 Jeg tager faktisk Dvitamin tilskud i forvejen, så det må jeg skrue op for. Jeg har fået tid om to uger igen.

 

Hvordan har jeg det?
Tjoooo, det er så her jeg ikke helt ved hvad jeg skal svare. Jeg har stadigvæk smerter og er præget af ikke at sove. Jeg falder også i dybe triste tanker engang imellem. Men det meste af tiden er jeg ok. Kan snakke, pjatte, lytte, gå lidt osv. Men jeg er træt.

Er ofte fanget i situationer, hvor jeg må gøre ting jeg ikke burde og faktisk ikke kan. F.eks at aflevere børnene om morgenen. Jeg kører grædende hjem på cyklen når jeg har afleveret dem. For det gør ondt at cykle og det burde jeg slet ikke endnu. Jeg har slet ikke kræfter til det og mit ar gør så ondt. Men hvad skal jeg gøre, når der ikke er andre løsninger? Robert kan ikke aflevere børnene. Laura kan selv gå, men det kan Nicolai ikke. Så valgmuligheden er at køre ham af sted på cyklen eller have ham hjemme. Og de situationer er der så mange af hver dag. Robert knokler med fuldtidsarbejde, børn, rengøring, haven, madpakker, indkøb osv. Madlavningen kæmper jeg mig igennem, selvom jeg nok også her burde kaste håndklædet i ringen.

At skulle de her ting har som regel store konsekvenser for mig. Det betyder f.eks at jeg ikke har overskud til at gå en lille tur, hvilket ville være så godt. Eller jeg mangler overskud, så jeg bliver hidsig. Det er ikke optimalt og jeg håber sådan at vi finder en løsning snart. Ikke at jeg kan se hvad det skulle være.

I kan nok fornemme at jeg engang imellem virkelig kører ned i et hul, hvor det på ingen måde er hensigtsmæssigt at være. Hverken for mig, mine omgivelser og slet ikke min helbredelse. Der vil jeg ikke være. Og det er kun når jeg er alene at det går så galt.

Stress
For at komme det her stress til livs og virkelig gøre en indsats og finde ud af noget håndværk. Jeg vil til at male igen. Det plejede at fjerne mine tanker og tømme mit hoved. Så de sten vi fandt i Asserbo, skal nu males 😉 Jeg har også tænkt over at begynde at hækle. Ved ikke om mine hænder kan holde til det, men det kunne være sjovt at prøve. Synes man kan hækle så mange sjove ting. Enten må jeg i gang med Youtube videoer eller måske er jeg så heldig at nogen kan lære mig at hækle?????

Den næste tid
Nu skal jeg have fokus på psykologen senere i dag, og i morgen kommer sårsygeplejersken tilbage fra 3 ugers ferie. Jeg er virkelig spændt på hvad hun siger og om hun kan se en forbedring. I morgen er det også første skoledag. Laura skal starte i 3. klasse og Nicolai i 1. klasse. De glæder sig så meget og synes det er skønt at sommerferien er slut (mærkelige unger). Jeg skal med Laura i morgen tidelig og se hendes nye klasselokale. Det glæder vi os begge til.

Lørdag har jeg en overraskelse til børnene som jeg ikke vil afsløre, men jeg glæder mig 🙂

Besøg
I sidste uge havde jeg besøg af en veninde. Det var så hyggeligt. Børnene var i SFO og vejret var super godt. Så vi sad i haven, nød solen, lidt hjemmebag og fik snakket rigtig godt i et par timer. Det gav mig så meget. Hvor jeg dog elsker det 🙂 Tak til dig for at give mig så meget 🙂 Vi  må snart gøre det igen……..

Hvordan går det med stjernestunderne?
En vigtig del af min helbredelse, har jeg bestemt mig for, skal være de her stjernestunder. Jeg skal huske på hvor dejligt livet er og hvor dejlig hverdagen er. Huske alle de ting der gør, at jeg føler mig levende.

  • Ovennævnte besøg skal helt sikkert med her 😉
  • Så har vi yderligere været på Vig kræmmermarked i lørdags. Børnene fik prøvet ting, fik pølser og vi fik alle shoppet ting 🙂 Jeg gav mig selv en ny taske (jer der kender mig ved at det stort set aldrig sker).
  • Jeg har indført at fredag skal være hyggeaften her i familie. Så det startede vi i fredags. Vi fik hyggemiddag (børnemad), og spillede Matador (og her må ikke glemmes at vi fik en skål slik til, hvilket bare er for vildt i følge børnene, for det får vi aldrig). Det var super hyggeligt og vil glæder os alle til fredag 🙂
  • Hyggeaften med Laura alene. Det er så sjældent at vi har børnene alene. Nicolai vil altid det som Laura vil. Men denne gang lykkes det, da Nicolai spiste hos en ven. Vi fik rigtig snakket sammen og havde sådan en voksen aften (meget vigtig ifølge Laura). Vi lavede Mexicansk mad og hyggede bare igennem
  • Havde alene aften med Nicolai, da Laura overnattede hos farmor og farfar (hun elsker det bare). Vi hyggede en del og især Robert og Nicolai lavede hyggeting sammen. I øjeblikket er de vilde med et eller andet spil, som de kunne spille uden at Laura forstyrrede 😉

Små stjernestunder og der har sikkert været andre, men kan bare ikke huske dem. Jeg må blive bedre til at skrive dem ned 😉

Og så vil jeg slutte med en rigtig stor tak 🙂

Tak til alle jer der sender mig små beskeder, med hilsner, kærlige ord og gode råd. Jeg værdsætter hver en hilsen og de varmer mit hjerte så meget. Det er virkelig sødt af jer.

 

japan-2061395_1280

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *