Mit livs kamp 20 – Ingen kemo

Så er jeg netop hjemvendt fra hospitalet og min aftalte tid hos onkologerne. Jeg har det meget mærkeligt. Har lyst til at skrige af glæde og samtidig fylder angsten mig helt op.

Svar på Scanningen
Måske skal jeg lige starte fra begyndelsen. I sidste uge var jeg på hospitalet – hos gynækologerne. Her fik jeg resultatet af CT scanning og af mine blodprøver. Det er så glædeligt at der absolut ingen kræft er at spore og det er så vildt vidunderligt. Det der driller mig og blodprøverne er en blærebetændelse og en byld. Bylden ligger under navlen (ca 10 cm. ned ad) og i ca. 6 cm. dybde. Den er ca. 5 cm. Jeg ville blive sendt til en ultralydsscanning, hvor de skulle forsøge at dræne bylden.

Gynækologerne kunne ikke rigtig hjælpe med så meget andet. De kiggede på mit sår og det lukker pænt og ser flot ud. Så det er jo godt. Jeg må dog fortsat ikke løfte eller lave for meget. De kunne ikke hjælpe med hvorfor jeg fortsat taber hår. Jeg har snart ikke mere tilbage, og jeg er faktisk rigtig ked af det. Ikke at jeg nogensinde har haft jordens smukkest hår, men nu er det da helt elendigt. Nå, men det vidste de intet om.

Ultralydsscanning
Torsdag blev jeg indkaldt til scanning allerede om fredagen. Det var hurtig, men også godt at få det overstået. De kunne sagtens se bylden, og ville gerne dræne den. Men indholdet var for tykt. Så det blev til at de skulle tage en prøve. Det gjorde de så uden bedøvelse og lad os bare være ærlige – det gjorde godt nok ondt. Nå men efter et par forsøg, fik de prøven og jeg blev sendt hjem igen.

Lørdag havde jeg det så utrolig dårligt. Jeg var helt rundtosset og så træt at jeg kunne stå op og sove. Jeg rendte på toilettet 700000000000000 gange og var bare skidt. Vi ringede til hospitalet og de udskrev noget til blærebetændelsen. Efter 4 forsøg på apoteket lykkes det endelig Robert at få medicinen med hjem. Hospitalet kunne ikke finde ud af at udskrive og apoteket kludrede hele tiden i det. Heldigvis virkede medicinen så hurtigt og allerede søndag var jeg i bedring.

Hos Onkologerne
Så når vi frem til i dag. Robert og jeg var opsat til mødet og ikke mindst på at få en plan for hvornår jeg skulle starte kemobehandlingen op. Det vidste sig så bare at jeg slet ikke skal have kemo. Det skal nemlig gives seneste 8 uger efter operationen og det har jeg jo ligesom overskredet. Nu vil det ikke give nogen mening. Jeg blev helt rundtosset af den besked. Især beskeden om at det desværre giver mig en ganske forhøjet risiko for at kræften vender tilbage. Det er en svær melding.

Jeg er rask nu og skal “bare” komme mig helt over operationen. Men der er stor risiko for at kræften kommer tilbage. Derfor skal jeg i CT scanning hver 3. måned i det første år. Derefter bliver det hver 6. måned i 5 år. Hvis kræften dukker op igen, så skal jeg ikke opereres, men starte i kemo. Jeg er selvfølgelig glad for ikke at skal have kemo, men det har også ligesom været min sutteklud (hvis I forstår hvad jeg mener). Min sikkerhedsventil. Nu skal jeg selv klare det.

I dag starter jeg dog på ny medicinkur. En heftig en i 14 dage. Det for den byld og blærebetændelsen. Det første jeg fik var ikke nok. Og det er vigtigt at bylden kommer væk. Jeg skal helst undgå al sygdom i den næste periode, men det er altså svært med to skolebørn 😉

Jeg har en masse følelser inden i, som køre rundt med mig. Både glæde og angst – det er en svær cocktail 😉 Men tror at når jeg har sovet på nyheden, så vil den vende sig til hovedsagelig at være glæde 🙂 Lauras første kommentar var “så kan vi jo komme ud at rejse”. Og hvor har hun ret. Nu kalder Grækenland til foråret og måske kan vi fejre det med en tur til Berlin eller Oslo, hvis ellers jeg skulle få et legat eller vinde en retssag snart 😉 Hvor er det dog stort.

Endelig kan jeg se fremad. Jeg skal ikke være syg mere, bare hele, blive stærk og komme mig. Forude venter dog en operation hvor jeg skal have fjerne brysterne, men det kan jeg tage når jeg er stærk nok til det 🙂 Så nu sættes der ind med god kost, motion (det jeg nu kan) og pleje af mig selv. Det bliver så godt.

Og så er der en skøn nyhed på vej. Måske får jeg bil i weekenden 🙂 Det kommer til at betyde så meget for mig. Jeg skal godt nok lige ud af morfinpillerne, men jeg er godt på vej. Så kan jeg køre igen. Er ikke afhængig af Robert, hans job eller andet. Jeg kan bare tage min bil, handle, besøge veninder, køre ud at gå spændende steder osv. Jeg glæder mig så meget. Det er godt nok en meget gammel lille bil, men det er min hvis alt går vel. Pengene er fra de forlig der er indgået med dem der har “lånt” mine billeder. Ikke mange basseøre, men nok til med hiv og sving at købe denne bil 🙂 Et nyt liv venter – og pas på derude. Nina er løs 😉

Stjernestunder
Den absolut bedste dag var uden tvivl vores spilleaften i fredags. Jeg lærte børnene at spille Meyer (med terninger), og kære gamle ungdomsvenner – i am still the best 😉 Selvom der ikke blev spillet om shorts her, så kunne jeg stadigvæk slå alle. Om det så er godt eller skidt at kunne snyde og lyve ved jeg ikke 😉 Men mindes mange gode spil med mine skønne dejlige ungdomsvenner fra folkeskolen, EFG, læreplads, Grækenland osv. Ja, I ved godt selv hvem I er 😉

Selvfølgelig var det også en stjernestund at få at vide at jeg var kræftfri. Tror måske bare ikke helt at det er gået op for mig endnu. Jeg har ikke rigtigt sådan jublet over det. Måske fordi jeg aldrig rigtigt har følt kræften og fordi såret stadigvæk er der. Men det varer ikke længe endnu. Den dag at såret lukker, tror jeg at jeg kommer til at juble, så I kan høre mig i hele Danmark 🙂

japan-2061395_1280

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *