Mit livs kamp 21 – indlæggelse og hængt ud på Facebook.

En ekstra indlæggelse, svinet til på Facebook og ny bil. Det er hvad der er sket siden sidst 😉

Indlagt igen
Så har jeg været indlagt igen 🙁 I sidste uge opstod der en byld mere. Hjemmesygeplejerskerne sendte mig fredag på hospitalet. Her kiggede man bare på bylden og grinte nærmest. Blev sendt hjem igen. I weekenden begyndte den så at væske og gøre rigtig ondt. Den er lige under operationsarret. Jeg fik også feber. Hjemmesygeplejerskerne sendte mig på hospitalet onsdag, og der sad jeg så det meste af onsdagen. De ville gerne dræne bylden. Men havde ikke tid. Jeg fik så en tid i går, hvor jeg skulle møde ind kl. 7,45 til indlæggelse.

Jeg mødte ind som planlagt. Fik det lækre hospitalstøj på og fik en seng. 8,30 blev jeg kørt ned på ultralyd. Her drænede de bylden og lagde et dræn i bylden, så den kunne skylles. Dette blev lavet uden bedøvelse og var ikke så sjovt. Men jeg overlevede da 😉 Kl. 9,30 lå jeg igen på stuen. Nu skulle jeg så bare vente på at en læge skulle kigge på mig. Og det havde de så slet ikke tid til. Først kl. 15,00 kunne jeg komme hjem. Desværre kom der ikke rigtig noget ud af pineriet i går. Der blev renset lidt i den byld, men der kom ikke rigtigt noget du. Og den læge der udskrev mig, vidste ikke rigtigt noget om noget. Så hvad nu?

Jeg vil forsøge at ringe til afdelingen her lidt senere og høre om det videre forløb, for jeg synes da, at der skal holdes øje med det. Og ikke kun om 14 dage. Men hvad ved jeg. Jeg er dog sat lagt tilbage igen. Kan næsten ikke sidde eller bukke mig. At gå er også problematisk. ÆV. Men som jeg siger til mig selv hele tiden – det er ikke kræft. Dette er kun småtterier som vi hurtigt klare 😉

Facebook mareridt
Det kan man vist roligt kalde det. Mandag bliver jeg af flere bekendt gjort opmærksom på at en admin i en madgruppe har kopieret en af mine opskrifter. Jeg skriver en pb til den admin der lagt opskriften op. Da det ikke er første gang hun “låner” en af mine opskrifter og at vi flere gange har skrevet sammen om det, er min tålmodighed lille. Men jeg skriver pænt til hende om hun ikke nok vil holde op med at kopiere mine opskrifter. Det korte af det lange er at denne admin så vælger at svine mig og en af vores blogs til offentligt i gruppen. Jeg er dybt chokeret over det. Hun nægter at slette opslaget. Det starter en kæmpe debat i gruppen. Mange medlemmer sviner mig til. Jeg vælger så at poste vores pbér i gruppen, da jeg jo ligesom må forsvarer mig, når jeg står der med fuld navn 🙁 Det affører at mange ændre mening om hvad der er sket og beder admin om at slette indlægget. Det passer tydeligt ikke admin og jeg bliver udelukket fra gruppen og at mit indlæg bliver slettet.

Jeg har nu fået admin til at fjerne mit navn, men nu står der så NTE. Og alle kommentarerne hvor jeg nævnes med navn står der stadigvæk. Det er virkelig ubehageligt. Opslaget er anmeldt til  FB, men de er så lang tid om gennemgå sådanne sager.

Det som altid og også nu undre mig er, at folk synes det er så forfærdeligt at tjene penge på en blog. Det bliver ikke accepteret som et job og folk får ondt et vist sted, hvis der er mistanke om at man skulle tjene penge. Lad mig slå fast her. De store bloggere i DK tjener penge. Nogen af dem rigtig mange penge. Men for os små bloggere er der ikke meget at hente. Her på PCOliv.dk er der absolut ingen indtjening. Alt er gratis og jeg får ingen penge nogen steder fra. Det er et valg, da jeg ikke arbejder med bloggen mere. Nu er det hygge et par gange om ugen for at holde mig i gang. Men dengang jeg tjente penge på bloggen her, fik jeg ikke engang en halv månedsløn dækket. Så det skal man ikke have ondt af.

For ikke så længe siden kom der regler på området. Nu skal der stå højt og tydeligt, hvis bloggeren tjener penge på indlægget. Der kan f.eks stå “Reklame” eller “Sponsoreret”. Det er godt med regler, for det anderkender vores arbejde og viser at vi er seriøse 🙂 Nå, men noget af kritikken er selvfølgelig også gået på bloggere (især mig) og indtægter. Jer der kender mig ved hvor kæmpe luksus liv jeg lever fordi jeg tjener så meget på bloggen 😉 Det er så meget ironisk kan jeg sige til jer der ikke kender mig 😉

Her er nogle af de udsagn jeg har måtte finde mig i.

  • ” Smut nu bare”
  • “Undskyld men ærligt hvis du ikke vil ha folk bruger dine opskrifter så lad være med og ligge dem op?! Så svært kan det da heller ikke være”
  • Kan I overhovedet bevise, at det oprindeligt er Nina’s opskrift?”
  • “skidt med om dit navn bliver nævnt og andre tager æren, du bliver nok alligevel ikke den nye bloggerstar… ellers havde du vel ikke været i sådan en lille hyggelig husmoder/fader gruppe som denne
  • “Hvornår blev madlavning så kompliceret? Den dag pænt anonyme kvinder, ude i det ganske land, så deres snit til 5 min of fame &
  • “status” som madbloggere 😉 DER startede balladen … hahahaha ”
  • “Nina Theil Ebdahl: har du overhovedet krævet din “ophavsret” på din blog? Ellers har du ikke nogen. Retten til at eje et billede kræver en copyright statement. Og helt ærligt… Det er billeder af mad. Mad, du som blogger burde dele med andre.”
  • “Gid folk bare kunne være medlem uden at tænke forretning…”
  • “stik piben ind Nina eller forlad gruppen.”
  • “Vi var ganske klar over, at dette opslag ville skabe en del ‘turbulens’ – and so be it.
    MEN vi er nødt til, ALLE, også bloggere, at erkende, at opskrifter sjældent er 100% ens egne…..det vil ALTID være en eller anden videreudvikling på en allerede eksisterende opskrift……” (skrevet af admin i gruppen og JO, jeg har udviklet en det der er 100% mine)”
  • “kan jeg/vi være sikre på, at når I bloggere poster noget så er det 1000% JERES opskrift??? – UDEN inspiration andre steder fra??? – det tror jeg end ikke de største kokke i denne verden kan, eller vil sige….. (skrevet af admin i gruppen)”

Ja, I forstår vist meningen nu 😉 Jeg føler mig ramt på så mange områder. Især fordi det så tydeligt viser at folk ikke regner det for at blogge som et rigtigt arbejde. Jeg valgte ikke at gå ind i de her kommentarer. Jeg holdte mig til i pbér at skrive til admin, at jeg ønsker indlægget slettet. De nægter desværre. Så der hænger jeg nu:( Det tager lidt på humøret må jeg sige. Heldigvis gik en god gruppe bloggere ind og hjælp mig, og svarede på en del af disse fornærmelser.

Facebook kan være et farligt sted, det ved jeg. Man kan være uenige, men man skal nu stadigvæk skrive pænt til og om hinanden. Det er min holdning. Jeg afventer at FB går ind i sagen ellers må jeg tænke mig lidt om hvad jeg skal gøre. Jeg kunne køre sag mod admin i gruppen. Men jeg gider ærlig talt ikke. Der er ikke så meget mere at kæmpe med.

Har desværre lige fået at vide at Facebook ikke ser anledning til at gå ind i sagen. Men har også fået at vide at det gør de aldrig med mindre det er en sag om nøgen hud 😉 Jeg har vurderet frem og tilbage med hvad jeg kan gøre. Not-Allowed (Firmaet der køre mine sager om stjålet billeder) mener faktisk, at jeg har en god sag og vil gerne tage den. Det er en mulighed. Men jeg har faktisk ikke overskud til det og synes ikke det er det værd. Jeg er som menneske ikke en der bare sagsøger alle og enhver. Det kræver også en del overskud.

En anden mulighed er at køre “kamp” mod gruppen. Altså nævne deres navne på vores blogs, osv. Men jeg nægter at nedværdige mig selv til det niveau. Jeg er ikke sådan og det vil bringe så meget møg med sig.

Tredje mulighed er at glemme sagen. Det er ikke nemt, det indrømmer jeg, men nok nemmere end de to andre muligheder. Så jeg må i gang med at dyrke den indre fred  Det bliver sejt at finde fred i det, men det vil uden tvivl den rette løsning lige nu 😉

Nå, det var en lang smøre om en masse negativt. Så lad os få vendt skuden 😉

Min nye bil
Ja, jeg fik den i weekenden 🙂 Men helt egen skønne bil. Jeg er vild med den. Den er så god at køre og synes faktisk også at den er ok pæn. Leonline (som den allerede er døbt), mangler dog lidt styling. Det kommer her til d. 1. Der kommer betræk med pinke blomster og ikke mindst kommer der blomster på bilen. Jeg kører linen helt ud og Robert hader mig for det 😉 MEEEEEN det er min bil, så det bestemmer jeg heldigvis selv 😉 Da det så er den eneste bil vi har med træk, så kommer Robert jo også til at køre i den. Det bliver yndigt 😉 Her er den, min skønhed 😉

IMG_20170917_125714 - KopiJeg er lykkelig for den og det er bare så skønt at have fået den. Lige nu må jeg kun køre om morgene pga. min medicin. Men den bliver justeret, så jeg kan køre hele dagen snart 🙂 Så vil jeg bare kunne komme omkring. Skønt. Jeg skal nok vise et billede igen af bilen når den er blevet pimpet lidt op 😉

Robert hentede i øvrigt bilen sidste lørdag sammen med en ven (mange tak for hjælpen). Børnene og jeg ordnede så bilen. Den blev støvsuget, vasket og poleret indvendigt. Desværre kunne den ikke komme i vaskehallen, da Robert ikke kunne få antennen af. Det må vi så lige se hvordan vi får klaret. Den skal nemlig også være ren, før jeg kan sætte mine blomster på – mistænker kraftigt Robert for, bare at sige det ikke kan lade sig gøre. Men lad nu den ligge 😉

Stjernestunder
Uden tvivl det største at få min bil og ordne den sammen med børnene. Men et andet et af dem var da denne bil, trillede ind i min indkørsel

Fiat

Den er så absolut fed. En Fiat 500 i Pink (Nanna jeg ved du drømmer om den i nat 😉 ). Det er også pink indeni og bare super flot. Den slår u til hver en tid min nye bil, og det er helt i orden. Engang imellem ser man bare noget der er for skønt og det er det der sker her. Må viser jer den 😉  Bilen havde så også min dejlige veninde med, så det var jo en kæmpe bonus 😉 Min veninde og jeg havde et par rigtig hyggelige timer og fik snakket om hele verdens situationen. Elsker bare at være sammen med dig min ven 🙂

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *