Mit livs kamp 24 – Udskrevet fra Hospitalet og Oslocruise.

Det er længe siden at jeg har skrevet her og det er et godt tegn 😉 Jeg har en kæmpe potion fantastisk nyheder og har samlet energi på et super skønt Oslo Cruise.

 

Oslo
Lad os starte med Oslofærgen. Hvor havde vi bare glædet os alle 4, og tirsdag i sidste uge, blev det endelig DAGEN. Børnene havde ikke sovet i flere dage og var helt elektriske. Vi sendte far af sted på arbejde om morgenen og hyggede os med at pakke, bade osv. Robert kom så hjem og hentede os alle og nu startede turen.

Vi fandt Oslofærgen og skulle lige hente vores parkeringsbillet. Det gik dog ikke helt som ventet 😉 Vi havde ikke købt turen direkte hos DFDS, men gennem en anden arrangør, da vi der fik et rigtig godt tilbud. Vi havde tilkøbt parkering, det havde arrangøren dog glemt at bestille hos DFDS. Så der var ikke plads til vores bil (hvor lille den end er). DFDS var dog søde at løse problemet ved at lade os have bilen gratis med til Oslo og hjem igen. Flot service. Men må indrømme at det var meget stressende. Vi fik det dog klaret. Og kom om bord.

Om bord blev børnene slået helt bag over. Med guld trapper, elevatorer, barer, diskotek, swimmingpool osv. De var virkelig imponeret. Vi fandt vores kahyt – og her blev vi bare skuffet. Det var den mindste kahyt på færgen (håber jeg). Med 4 køjer og absolut intet plads. Vores kuffert kunne ikke engang være der. Den måtte ligge i benenden af Nicolai´s seng (godt han er så lille). Jeg forsøgte at få en anden kahyt, da det ikke var det vi havde bestilt. Men her kunne DFDS ikke hjælpe. Eller det kunne de godt det ville bare koste os næsten 4000 kr. at få noget bedre. Og det var ikke lige en mulighed for os. Så vi måtte få det bedste ud af det.

Vi kunne jo slet ikke opholde os i kahytten, så vandrende rundt på færgen, hvilket også var hyggeligt nok. Vi spiste buffet i den store restaurant. Der var en kæmpe børnebuffet, som børnene bare var vilde med. Der var jo pomfritter og kyllingenuggets. Der var også en masse andre gode ting til dem og selvfølgelig en softicemaskine 😉 Vi voksne havde også en stor buffet at vælge imellem. Ikke det mest imponerende, men vi blev mætte 😉 Den buffet som jeg huskede for sidst vi var af sted (ca. 10 år siden), var helt fantastisk. Der må man sige at de var faldet lidt af på den 😉 Især på kød området, som jo er det jeg bedst kan lide. Men vi hyggede os og prøvede at smage (især børnene) sjove ting. Især Laura var super modig og smagte en masse skaldyr.

Så modig var Laura. Musling, reje osv. godt gået når man er 9 år

Efter aftensmaden var der børneunderholdning, hvor der bla. var skattejagt på færgen. Bagefter var der hestevæddeløb på diskoteket – også en børneaktivitet. Børnene hyggede sig virkelig meget. Især på diskoteket, hvor vi blev længe og fik massere af børnedrinks. Børnene dansede og følte sig meget store 😉 Trætte gik vi i kahytten for at sove. Det blev dog ikke meget søvn til mig, da jeg fik et vildt angstanfald. Tror det var den lille minikahyt, hvor jeg ikke kunne få vejret. Robert og børnene sov dog heldigvis fint. Børnene synes det var så hyggeligt med køjerne 🙂De lækre drinks vi fik på diskoteket.

 

Indsejlingen til Oslo er smuk og fredfyldt

Næste morgen var vi tidligt oppe og nød indsejlingen til Oslo. Oslofjorden er så smuk. Vi nød en dejlig morgenbuffet med alt hvad hjertet kan begære og kiggede på klipperne, de sjove huse, de små både osv. Imens familien nød indsejlingen prøvede jeg igen at snakke med DFDS om vores kahyt situation. Heldigvis var der en anden i skranken, som var noget mere forstående for min situation. Jeg kørte hele linen ud, brugte (for første gang) min kræft og hentede medynk hos den forstående dame 😉 Vi fik 2 kahytter med dobbeltsenge og skulle kun betale 500 kr. ekstra. Jeg var så taknemlig og glad. Vi flyttede i de nye kahytter inden vi gik fra borde i Oslo. Og det var ren luksus. Laura og jeg tog den ene kahyt og drengene tog den anden kahyt der lå lige ved siden af. Kahytterne var meget større, der var fjernsyn, køleskab osv. Virkelig dejligt.

Se lige hvor meget luft og plads her er i vores nye kahyt

Oslo 😉

Lækker burger i Oslo

Så blev det tur til at se Oslo. Da jeg stadigvæk ikke er så mobil, valgte vi bare at gå en tur, og spise lidt frokost i Oslo. Det var super hyggeligt. Vi så Kongeslottet, købte souvenirs, spiste burgere og gik bare og kiggede. Skønt. Vi var tidligt om bord på færgen igen og kunne nyde vores nye kahytter. Så den stod på fjernsyn-, sodavand- og slikhygge. Robert tog børnene med i swimmingpoolen, så jeg kunne få hvilet mig lidt, inden vi igen skulle sejle. Vi nød igen at sejle ud af Oslofjorden, spiste buffet, børnehyggede på diskoteket og var faktisk rimelig tidlig i seng. For Robert blev søsyg, det gyngede nemlig helt utroligt meget 😉 Jeg var lykkelig for vores nye kahyt, for jeg endte med at se fjernsyn det meste af natten pga. gyngeriet 😉 Da vi vågnede næste morgen var vi allerede tæt på Sjælland. Vi spiste den lækre morgenbuffet og ellers stod den på hygge på dækket. Hvor vi så Kronborg, Eremitageslottet og København. Smukt var det.

Vi havde en rigtig dejlig tur. Selv med vores små ting. Så var det dejligt at være sammen og ikke mindst at se børnene så glade. 3 dage med hyggeligt samvær, var lige hvad vi havde brug for i vores lille familie.

Fantastisk billede af to spændte og glade børn, der bare glæder sig. Det er solnedgangen over Sverige, da vi sejlede ud fra København

Udskrevet fra Hospitalet.
Så til noget helt andet. I tirsdags var jeg til tjek på hospitalet og nu er mit sår endelig vokset sammen. Det betyder at jeg ingen plaster, klister eller forbindinger har på mere (dog stadigvæk mit mavebælte). Så jeg er blevet udskrevet fra Gynækologisk afdeling, efter at have været tilknyttet der i over 7 måneder. Sikke dog en fantastisk følelse. Jeg er så pisse (sorry) stolt over at have kæmpet mig igennem det helvede, som det har været. Stolt over at jeg helt alene har gjort det og nu endelig er hel og kræftfri igen. Jeg græd mange tårer i tirsdags. Både af lettelse og lidt af sorg. For det er også lidt skræmmende at give slip på hospitalet (ja, hvem skulle tro det). Jeg er dog stadigvæk tilknyttet Onkologerne, hvor jeg bliver CT-scannet hver 3. måned.

Det betyder jo også at det er slut med hjemmesygeplejerskerne. Det er så vildt befriende at de ikke skal komme her mere. Dagene er igen blevet mine egne og jeg kan bestemme og gøre lige hvad jeg vil. Det er så fedt. I morges blev den seng, som vi har haft stående i stuen hentet. Så nu er der ingen tegn på sydom i vores hjem mere. FANTASTISK.

Så jeg græd igen i morges. At se den seng rulle ud herfra var den største lettelse jeg nogensinde  har oplevet. Den har været symbolet på alt det møg jeg har været igennem. Nu skal pladsen fyldes (bogstavligt) med skønhed. Jeg vil have et lille skrivebord, med plads til mine maleting, så jeg igen kan male skønhed og finde ro 😉

Træerne gror dog ikke ind i himlen
Selvom jeg gerne ville skrive at nu er alt vel, så kan jeg desværre ikke det. Jeg har stadigvæk en lang kamp foran mig, for at få min krop tilbage. Den er så svækket at man tror det er løgn. De forskellige læger siger at det kan tage 1/2 – 1 år endnu. Det er jeg nød til at acceptere og det er svært. Jeg vil det hele og kan ingenting. Men jeg ved der er kun en vej og det er frem. Træning, træning, træning. Ja, altså ikke det I forstår med træning, for det kan jeg ikke endnu. Men at gå bare 10 meter længere i dag end jeg gjorde i går. Vi er helt dernede. Men det kommer 🙂 Og jeg glæder mig til at kunne skrive at nu kan jeg gå en tur, uden at ødelægge mig selv. Det bliver godt og jeg kæmper for det.

Den smertestillende medicin skal jeg jo også fortætte med at trappe ud af. Det er sejt, men det kommer også stille og roligt. Nu er jeg af med det hurtig virkende morfin og det har været sejt. Resten skulle være lettere (håber jeg).

Det sværeste er nok at jeg skal begrænse mig. På Osloturen fik jeg overanstrengt mig alt for meget. Det har kostet en uge i helvede her efter vi kom hjem. Store smerter og ingen søvn. Det var dog det værd og gjorde det gerne igen 😉

Psykisk synes jeg heldigvis at jeg er godt med. Jeg føler mig stærk – hvilket jo er godt at være stærk i hjernen når kroppen er sådanne noget møg. Kæmper dog en del med at det smertestillende medicin, gør at jeg ikke kan huske. Føler jeg har mistet 7 måneder af mit liv. Jeg kan ikke huske samtaler, episoder, og ting. Børnene synes det er vildt sjovt, meeeen det gør jeg nu ikke. Men det kan jo også kun blive bedre.

Den næste tid
Nu er jeg gået i gang med det bedste jeg ved – julen. Jeg elsker at planlægge hvad børnene skal have i gave, hvad drillenissen skal lave, hvad vi skal lave juleaften, pynte op osv. Det er et par fantastisk måneder som vi har nu 🙂 Den bedste tid på året 🙂

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *