Mit livs kamp 28 – 1. kemo overstået og Glædelig Jul

Julefreden er ved at finde vej, selvom det er hårdt i år. Min første kemo er overstået og jeg er sikker på at det virker. Jeg er sikker på at 2018 bliver et godt år. Det vil helt sikkert blive hårdt at komme igennem 5 kemobehandlinger, men det vil blive godt for min krop når det er overstået. Jeg vil slå kræften i 2018 og jeg vil leve. Leve helt igennem og være der for mine børn.

Overstået kemo
Hvis vi lige starter med det mindre sjove. 1. Kemobehandling er nu overstået. Også bivirkningerne. Allerede i mandags havde jeg det ok. Så det tager mig altså 5-6 dage at komme over behandlingen. Det kan så blive værre kan jeg forstå 😉 Jeg har skrevet om hvor dårligt jeg havde det, så det gider vi ikke bruge mere tid på. Men mandag  forsvandt kvalmen og jeg synes at det går ok. Faktisk må jeg indrømme at jeg har det bedre end jeg har haft det i flere år. Det lyder måske mærkeligt, og det har jeg ikke hørt folk sige før. Det kan også hænge sammen med noget alternativt som jeg er startet op.

Men det giver faktisk mening, når jeg kigger på min krop. For min mave er blevet meget mindre end den har været de sidste par år. Der er også røget over 8 kilo. Vil regne med at det er væske, da de første 7 kilo jo røg de første par dage efter kemoen. Men det har en vild effekt på min krop. Jeg kan nu bukke mig, bliver mindre forpustet, har mindre smerter, tisser normalt osv. Ting som jeg helt havde vænnet mig til, kan jeg nu se har været unormalt og det er en stor glæde 🙂 Når man tænker på at de jo også lige har hevet over 3 liter væske ud af mine lunger, så snakker vi over 11 kilo væske, der er væk fra fortrinsvis min mave. Det er helt vildt.

Billeder fra før og nu
Hvorfor jeg egentlig også hæfter mig så meget ved hvad der er sket med min mave, de sidste par år, er fordi jeg er ved at ordne billeder til fremkaldelse. Og der er billeder helt tilbage fra 2015 (ja, det er ikke noget så ofte får ordnet). På de helt tidlige billeder i 2015 ser jeg normal ud. Jeg kan jo ikke løbe fra at jeg ser tyk ud, men min mave ser meget normal ud. Jeg ser rimelig frisk ud og ja, bare normal. Nå man så kigger på billeder fra start af 2017 (før operationen), kan man se hvor kæmpe stor min mave er. Især den øverste del af maven. Det ser helt unaturligt ud. Jeg kan virkelig godt forstå at det har gjort ondt.

Jeg kan også huske at jeg de sidste par år har snakket med en del læger om problemet. Jeg tog nemlig 25 kilo på i løbet af ingen tid og jeg synes faktisk ikke at jeg spiste mig til dem. Men ingen lyttede, ingen reagerede og syntes noget skulle undersøges nærmere. Jeg var bare tyk og spiste for meget. Men det var jo så ikke sandheden. Det var ganske enkelt kræften der ødelagde mit system, og gjorde så jeg hobede væske op.

Jeg er faktisk lidt chokeret over at der ikke er noget sundhedspersonale der har reageret. Jeg har virkelig rendt meget til diverse læger, da jeg jo er blevet udredt fysisk og psykisk (også af kommunen). Ingen har lyttet eller undret sig. Jeg var hypokonder, tyk og doven.  Der er virkelig læger der har fejlet her.

Ingen hjælp
Noget andet der undre mig, er manglen på hjælp fra kommunes side. Jeg forstår ikke at de ikke træder til med en eller anden form for hjælp. Jeg kan stadigvæk intet lave. Robert kører virkelig hårdt spændt for (og har gjort det siden april – og lang tid før). Han kan snart ikke mere og er så træt af det hele. Jeg forstår ham så godt. Jeg kan ikke yde mine 50% af de fælles opgaver herhjemme. Før i tiden tog jeg mig nok at de 80% af alt herhjemme, med børn, rengøring, indkøb, madlavning, planlægning osv. Nu er vi måske på 10% og det er ikke ok. Jeg har spurgt kommunen om hjælp, men de griner nærmest bare af os. Kan slet ikke forstå at vi ikke bare kan få lidt rengørings hjælp eller økonomisk hjælp til babysitter (hente og bringe børnene). Jeg får hele tiden den med “når, du har en rask ægtefælle, så forventes det at han udfører de ting“. Ja, tak men jeg er sgu bekymret for hvor længe han er rask. Han passer og plejer jo også mig.

Jeg har nu bedt om at komme til at snakke med hospitalets socialrådgiver. Der er dog ventetid. Hun om nogen, burde kende til sager som vores og vide hvad og hvor jeg kan søge. Der må være muligheder. Hvor pokker har jeg ellers betalt skat i alle de år? Ved jeg har brokket mig over det før så tilgiv mig, for at jeg gentager mig selv. Jeg er bare brugt. Jeg håber at det nye år bringer gode nyheder på den front.

Fejl i medicin
Jeg ringede til smerteklinikken for at få fornyet en del medicin. De har sørget for at jeg nu har gratis medicin, hvilket er en kæmpe hjælp for os. Det skulle jeg have haft for længe siden, men ingen har informeret om den mulighed. Heldigvis er min kontakt på smerteklinikken bare fantastisk og klarede det for mig. Hun ringede så tilbage, da de fandt ud af at jeg fik forkert medicin. Det viser sig at det blodfortyndende jeg får efter blodproppen ikke harmonere med noget af det smertestillende. Jeg spurgte ellers flere gange ude på onkologisk afdelingen, da de udskrev det blodfortyndende til mig. Bliver bare så sur over sådanne noget. Især når jeg spurgte ind til det. Jeg læste jo selv indlægssedlen og kunne se at der kunne være nogle problemer. Jeg skal simpelthen til at holde op med at stole på de pokkers læger.

I det nye år
Jeg starter året med en masse undersøgelser. Skal bla. til samtale på smerteklinikken om at starte op på cannabis olie. Det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig til det. Jeg skal også til en ultralydsundersøgelse af min underarm, hvor jeg har en stor knude. Der er også en mammografi, blodprøver og d. 10 står den så igen på kemobehandling. Så regner med at være nedlagt mellem d. 10-15 januar 😉

Selverkendelse
Men jeg har lært en del,  her efter kræften er kommet tilbage. Jeg har lært at erkende hvor meget (nok nærmere lidt) jeg kan overkomme. Jeg forsøger virkelig at prioritere børnene før alt andet. Jeg finder nemme (og ofte usunde) madløsninger. Der sparer jeg virkelig kræfter. Jeg er begyndt at købe Knorr saucer, færdigsteg kylling, frost kartofler osv. Usundt og møg irriterende mad, men det gør at jeg sparer kræfter. Jeg kan også lige nævne at vi skal have brunede kartofler lavet med glaskartofler juleaften. Det er ALDRIG sket før. Men igen sparer jeg kræfter 😉 Andre steder sparer jeg også på kræfterne. Rengøring er en by i Rusland. Her er simpelthen så møg hammerende beskidt, da her ikke er gjort ordenligt rent i et års tid. Vi får støvsuget, ordnet badeværelse og køkken. Men støvet af, vasket gardiner, støvet paneler af osv. Det bliver bare ignoreret. Sørgeligt men sådan må det være. Det er alligevel ikke om der ligger en cm støv på hylder, børnene husker 😉

Mit hår
Flere af jer har spurgt ind til mit hår. Og ja, det er stadigvæk mit ægte hår 😉 Den kemo jeg får, skulle ikke få mig til at miste håret. Jeg kan blive tyndhåret, men det skulle altså ikke falde. Jeg blev meget tyndhåret efter operationen og mit hår så forfærdeligt ud. Jeg blev som I måske kan huske, farvet og klippet korthåret. Det fik det kun til at se endnu mere dumt ud 😉 Nu er jeg blevet klippet ganske kort og mit hår er begyndt at vokse ud igen, så det ser ok ud. Så må vi se hvordan det reagere på kemoen. Jeg håber selvfølgelig på at beholde mit hår, da man så ser lidt mindre syg ud.

Hyggeting
Jeg har lavet en aftale med børnene. Hver gang en kemobehandling er overstået, så skal vi lave en hyggeting sammen os 4 herhjemme. Denne gang skal vi i Tivoli 🙂 Børnene skal være med til at vælge tingene. Det skal være en god oplevelse. Så kan vi rigtig fejre, at vi har klaret endnu en omgang og jeg er blevet det mere rask 🙂 Børnene var selvfølgelig helt med på den idé. Der kom gode forslag, som Legoland, København (spise Græsk mad og komme i Rundetårn), Den blå planet osv. Det lyder bare som gode forslag og jeg glæder mig. Ikke at jeg kan så meget, men bare der er siddepladser og vi kan tage det stille og roligt, så klarer jeg mig 🙂 Jeg har også et kæmpe ønske om at komme ind og se Disney on Ice i Forum i Februar. Det håber jeg så meget at vi kan komme 🙂

Julen
December er gået lidt i en rus for mig. Jeg har ikke været helt mig selv og jeg har været noget trist. Men et eller andet sted, så har vores drillenisse Julius alligevel lavet sjov hver dag, fyldt sokkerne og vi har julehygget. Fatter stadigvæk ikke helt at jeg har kunnet klare det, men det kunne jeg heldigvis 🙂 Og nu er det jul lige om lidt. En aften der betyder så uendeligt meget for mig. Jeg glæder mig så meget til at se børnene glade og lykkelige. Uden tanker om sygdom og tristhed. En aften i børnenes tegn, hvor vi bare skal have det sjovt og hyggeligt. Det bliver så skønt. Robert har juleferie nu og bare det giver lidt ro i familien.

Vi fik også taget et julebillede i år 🙂 Det plejer vi hvert år og i år skulle ikke være undtagelsen. Jeg elsker det billede fordi børnene bare ser ud til at hygge sig 🙂

De er så skønne mine to engle.

 

Mere perfekte børn findes ikke (som enhver mor siger). De har været så meget igennem, men de formår stadigvæk at gøre mit live til en glæde hver dag. I dag har de været så søde og hjulpet med indkøb, oprydning og rengøring, så vi kan få en god jul. Fantastisk børn 🙂

Jeg er sikker på at næste år bliver et godt år. Det er året hvor jeg slår kræften og bliver mere frisk end jeg har været længe. Det føles så rigtigt. Som skrevet bliver de næste måneder, uden tvivl super hårde at komme igennem, men det skal jeg nok klare. Til sommer er det overstået og jeg er frisk igen. Jeg er super optimist 😉

Jeg vil gerne slutte af med at takke for i år. Til alle jer der stadigvæk følger mig her på bloggen, jer der skiver søde ord til mig, sender mig tanker og kærlighed. Jeg kan mærke hver og en af jer og det betyder rigtig meget for mig. Jeg vil også gerne takke, af hele mit hjerte, de af jer der er til stede i mit liv. Jer der hjælper mig hver dag, ringer, skriver og besøger mig. Jeg sætter så meget pris på det, og jeg elsker jer af hele mit hjerte. Uden jer ville jeg ikke klare det. Det er så skønt når telefonen ringer og jeg kan få en snak om andet en mig selv og min sygdom. Jeg elsker at høre om jeres liv, hverdag og gøremål. I øjeblikket lever jeg lidt gennem jer, så det betyder rigtig meget. Og så bare det at se nogle mennesker engang imellem, det får mig til at føle mig lidt normal og det er så skønt 🙂 Tak for alt hvad I gør for mig 🙂

Min kære dejlige Robert – du skal have den største tak af alle. For du er der altid. Jeg ved at jeg ikke altid viser det, men hvor jeg dog elsker dig og alt det du gør for mig. Jeg sætter virkelig pris på det. Jeg håber at kunne give tilbage i det nye år og sørge for at du også har det godt. Tak fordi du er dig.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår. Må alle jeres ønsker og drømme blive opfyldt 🙂

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *