Mit livs kamp 7 – Nu med honning og billeder fra mit hospitalsophold ;)

Ja, nu med honning – måske en lidt mærkelig overskrift, men det er faktisk rigtig nok. I går på sygehuset (var til tjek), bestemte lægerne sig for at bruge honning til mit sår. Det er vildt mærkeligt og dufter underligt. Men de siger at det skulle være rigtig godt. Og jeg tænker, at det vel ikke skader. Honningen skulle fremskynde at såret healer. Såret ser stadigvæk pænt ud og det som det skal. Det er jo rigtig dejligt at vide. Mine blodprøver er også i orden. Så nu skal jeg først på hospitalet igen om en uge. Det er bare så skønt. En hel uge hjemme 🙂

I går var en dum dag på sygehuset. Jeg var der kl. 9 og fik taget blodprøver. Havde så en tid kl. 10 med lægen, men det blev først kl. 14. Så sad der i næsten 5 timer. Jeg var så ødelagt bagefter og er det stadigvæk. Kan slet ikke sidde i så lang tid endnu. Plejer at veksle meget med hvad jeg laver – går, står, sidder  og ikke mindst ligger. Så i dag går bare med at sove mest muligt og komme ovenpå igen. Heldigvis var det så gode nyheder.

Min sindsstilstand
Sidst jeg skrev, var jeg virkelig et dårligt sted. Heldigvis har jeg det langt bedre i dag. Nu kan jeg fornemme at det går fremad og det giver mig en lille smule energi. Det giver mig også ro at være hjemme. Selvom jeg stadigvæk bliver meget frustreret over alle de ting jeg ikke kan, så er det fantastisk at være her hjemme i ro og fred. På hospitalet var jeg hele tiden i alarmberedskab. Der var hele tiden en alarm der ringede (patienter der skulle have hjælp), sygeplejersker der kiggede ind på stuen osv. Der var aldrig ro. Så det nyder jeg virkelig meget. Og så nyder jeg selvfølgelig mine dejlige børn. Nyder når de kommer hjem fra skole og fortæller om deres oplevelser – store som små. Og jeg elsker at kunne sige godnat til dem. Hvor jeg dog virkelig savnede det på hospitalet.

Mentalt har jeg altså fået det bedre. Og jeg arbejder hårdt på den sag. For ellers tror jeg heller ikke at min krop kommer sig. Jeg får også sovet lidt mere. I går var jeg helt op på 4 timers sammenhængende søvn, hvilket er flere måneder siden jeg har fået det. Så jeg tænker det går godt 🙂 Jeg har også kontaktet Kræftens bekæmpelse, og venter på at en vejleder kontakter mig. Jeg vil nemlig gerne finde en god psykolog, som kan hjælpe mig. Tror det er vigtigt at få snakket det hele igennem, med en der lytter. Det er voldsomt det som jeg er igennem nu. Det med at have været så tæt på døden og fremtiden skræmmer mig stadigvæk voldsomt. Og det skal jeg helt sikkert have hjælp med.

Hver morgen vågner jeg med smerter. Det er så sejt. Så inden de smertestillende virker er jeg bare ikke noget værd. Står ofte op før familien, for at få det til at virke, til de små vågner. Men det gør også at jeg ikke får nok natte søvn. Heldigvis kan jeg sove i løbet af dagen og det gør jeg. Jeg ligger jævnligt på sengen, da det er det eneste sted  jeg finder en lille smule smerte ro. Jeg sover 2-3 gange i løbet af dagen og det er ok. Jeg ligger også nogle gange bare på sengen og kigger. Det er godt at ligge ned 🙂 Jeg er så småt ved at finde min rytme herhjemme og det er virkelig godt. Glæder mig til at kunne lave mere og mere 🙂 I weekenden har vi planer om at tage til fjorden og gå en lille tur. Med Robert under armen og når det bare bliver en kort tur, så er jeg sikker på at det bliver godt. Glæder mig 🙂

Jeg bruger meget af min tid på at tænke. Hvad vil jeg med mit liv? Det er vist meget naturligt i min situation. Jeg vil ikke bruge en eneste dag mere på at være utilfreds og bare have dagene overstået. Nu skal der leves og nydes. Som sagt noget jeg har tænkt rigtig meget over. Faktisk så meget at det kræver et helt indlæg for sig 😉 Men at tænke på fremtiden er gode tegn siger alle. Det betyder jeg har livsvilje – og det har jeg i den grad!

Det økonomiske
Her er jeg udfordret. Havde aldrig drømt om at det skulle koste penge at være syg, men det gør det. Jeg bruger en formue på medicin (se billede). Hvis jeg skal have nogen form for alternativ behandling skal det selvfølgelig også betales. Og det har jeg brug for. Jeg bruger en Homøopat, som jeg er så glad for (men ved det er selvvalgt). Vi bruger også ekstra på hjælp til børnene, da jeg ikke kan hente eller bringe dem. Vi bruger ekstra på hjælp til haven, da Robert ganske enkelt ikke kan nå det hele og jeg slet ikke kan hjælpe (må højst løfte 1 kg. og kan ikke bukke mig).

Yderligere er der udfordringer med min mands arbejde. Da jeg fik konstateret kræft, fik min mand at vide at hans fravær bare blev regnet som sygdom. Han skulle bare tage den tid der skulle til. Den besked har de så efterfølgende trukket tilbage. Så nu er der 12 dage, der er uenighed om. Firmaet vil give Robert de 3 dage og så står vi selv med 9 dage, vi skal betale (de vil ikke engang modregne feriedage, eller fordele det over længere tid. De 9 dage bliver trukket over de næste to måneder). Det er rigtig meget. Jeg er dybt chokeret over den behandling må jeg indrømme. Robert stod med en kone der var ved at sætte træskoene og virkelig havde brug for at han var der, så meget som muligt. Samtidig stod han med 2 mindre børn, med voldsomme reaktioner, som også skulle passes. Det var et helvede for ham, hvad skulle han have gjort anderledens. Tingene er heldigvis blevet bedre, nu da jeg har fået det bedre, er hjemme og kan deltage lidt.

Desværre har vi ingen løsning fundet på de 9 dage, andet end at vi må betale dem. Det samme gælder når Robert fremad rettet, er nød til at køre mig til div. undersøgelser og være deltagende der. Kan slet ikke forstå man ikke kan få kompensation for de ting. I vores tilfælde (og nok i de flestes), er det virkelig tæt på at smadre økonomien. Jeg siger ikke at det er firmaet der skal betale (selvom det ville være rart, at de betalte det, som de havde sagt), men der burde findes en eller anden form for kompensation i sådanne tilfælde. Som firmaet eller vi kunne søge.

Der er hele tiden ting der skal findes ud af og ordnes. Der skal ringes rundt osv. Det er faktisk meget stressende og irriterende at bruge min lille smule energi på, men det skal jo til. Det er også dybt bekymrende for mig og jeg bruger alt for meget energi på de ting. Energi som jeg skulle bruge på at passe på mig selv.

En ting har jeg lært
Og nok også flere. Men hvor er det vigtig at man i rast tilstand, har styr på alt hvad der hedder forsikringer, pensioner osv. At man ved hvor man har sin arbejdsplads og at man har penge på sin konto i tilfælde af sådanne nød situationer. Når man er alvorlig syg, skal man ikke bruge sin tid på pengeproblemer. Så ligegyldigt hvor kedeligt det er – så få tjek på det 😉

Diverse Billeder
Mens jeg har ligget på hospitalet har jeg fået taget nogle billeder. Det blev dog ikke til så meget, da jeg slet ikke havde overskud til det. Jeg ville faktisk godt have lavet en hel reportage om kosten, men desværre var overskuddet der ikke. Men lad mig sige – hospitalsmad er ganske elendigt. Er man ikke syg, så bliver man det 😉 Det er det første billede her vist et godt eksempel på. Og det var endda på en god dag 🙂

IMG_20170610_200034Godmorgen. Første rum indeholde 14 piller og det er til morgenmad 😉 og det er ikke engang det hele. Her i mangler bla. sympioflor, sovepille og flere smertestillende (som ikke tages fast med ved behov). Det er godt nok vildt. Glæder mig til at lægge nogle af de piller væk.

 

IMG_20170605_180954Aftensmad på Roskilde. Og det var en god en af slagsen. Men svært at blive mæt af. Ofte var jeg grædefærdig over maden. Det er så vigtig en del, når man er syg i længere tid. Og i min situation skal jeg spise meget protein (120-140 g om dagen). Det var svært at finde kød nok. Her kombinere jeg det med et æg. Men det var bare slet ikke nok

IMG_20170423_180310Her lå jeg i mange dage på Rigshospitalet

IMG_20170423_180324Udsigten fra mit værelse. Jeg kunne også se op på helikopter landingspladsen. Det larmede helt vildt hver gang de lettede og landede.

IMG_20170502_050802

Jeg fangede en smuk solnedgang over København 😉 Der var så lidt glæde og det kunne varme mig lidt

IMG_20170506_114847

Denne fik jeg af en af sygeplejerskerne på Rigshospitalet. Det var så sødt af hende. Hun var en af de gode og gjorde så meget få at få livet tilbage i mig. Min egen lille norske løber 🙂 Der var en sygeplejerske mere, som var fantastisk. Det var Johanne i skoven (jeg gav dem små øgenavne for at kunne huske). Jeg var jo ikke glad for Rigshospitalet, men disse to damer hjalp mig meget og fjerne på deres vagter, min følelse af at være til besvær, et stykke kød og bare ligegyldig. De så mig og gav ægte omsorg 🙂 Det er jeg dybt taknemlig for.

IMG_20170515_155352Så blev jeg overflyttet til Roskilde. Fik eneværelse og med denne fantastiske udsigt fra sengen 🙂 Det var virkelig smukt. Domkirken, fjoden og byen. Station lige i forgrunden, som jeg har brugt mange timer med at se på 😉

IMG_20170515_155405Vi snupper da lige et mere. Der var bare så lyst og dejligt

IMG_20170512_103248For første gang i mange uger – sodavand. Jeg kom helt i himlen. Kunne slet ikke drikke den hele, men hvor var det dejligt at få 🙂

IMG_20170605_154630Og et billede af en af de smukke buketter som jeg fik, mens jeg lå på hospitalet. Hvor jeg sætte stor pris på dem.

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *