Ned i vægt med LCHF – anmeldes med en mærkelig følelse af genkendelighed.

ned i vægt med lchf

 

Endnu en bog har fundet vej til min postkasse. Og faktisk en bog, som jeg har bedt om at anmelde, for titlen er interessant – Ned i vægt med LCHF. Bogen er skrevet af Diana Kaiser, der er autoriseret klinisk diætist og hun arbejder i Kostklinikken Immanuel i Hellerup. I den klinik arbejder Charlotte Hartvig også ,der har skrevet spis dig gravid, knæk sukkertrangen, Hold maven flad, Spis maven flad osv. Charlotte har skrevet forord til bogen, så ja, mine forventninger var skyhøje.

Alt hvad der udkommer med LCHF, Palæo, Dukan osv har min interesse, da jeg elsker at blive inspireret til min egen kost. Men må indrømme at jeg sidder med en noget mærkelig følelse, når jeg kigger i denne bog. Jeg vil så gerne give den gode anmeldelser for at støtte op om udgivelser i denne genre. Desværre er bogen fyldt med kopieret opskrifter (ikke mindst fra min blog) og virkelig idefattige udgaver af LCHF opskrifter. Se her hvad jeg mener.

Vaflermin udgave som er 100% identisk med bogen og er postet 1/11-2010
Røræg og bacon – hvor svært er det? og jeg behøver ingen opskrift 😉
Cocktailpølser med blødkogte æg – den kan alle vist lave, da pølserne er købte.
Hytte-alamande – en “risalamande” lavet på hytteost. Den har jeg set her hos Madbanditten
Røget laks med hytteost og avocado – Alt taget direkte ud af pakkerne
Wraps lavet af ægmin udgave postet i 2011 og allerede dengang var det en gammel nyhed
Tunsalat med hytteost – den idé har jeg i min nyeste bog – Low carb frokost
Oopsies – ok, det er nok noget af det ældste inden for LCHF. De er med i Madbandittens bøger. Jeg har dem ikke engang på bloggen, da alle kender dem.
Grøntsagsbrød – både jeg og Madbanditten har dem med i vores bøger
Lasagne med kylling og spinat – næsten identiske med pladerne som jeg bla. har her fra april 2013
Meatzamin udgave fra 2011 og den findes 1000 steder på nettet.
Rødspætte paneret i flæskesvær – vist ingen nyhed i  juni 2013 brugte jeg det til kylling og jeg var bestemt ikke den første.
Squashspaghetti med kødsauce – ok tror det var en af mine allerførste opskrifter i 2010
Bøf stroganoff – er med i en af  Madbandittes bøger
Kinaradisse i fad – ja, det smager skønt 😉
Blomkålsris det har jeg sørmer også på bloggen 😉 og endda i flere udgaver end den fra 2011

Hvordan skal jeg anmelde det? De spændende opskrifter har jeg selv lavet eller set før, og at anmelde færdigkøbte pølser og røræg – ja, det er altså ikke værd at bruge tid på.

Hvorfor skriver jeg så i det hele taget om bogen? Det er fordi jeg er gal. Jeg modtager ofte kogebøger til anmeldelse og jeg er bare træt af at forfattere kan ændre lidt på allerede eksisterende opskrifter og så kalde dem sine egne. Jeg er træt af at blive kopieret og det går uheldigvis ud over denne bog. Selvfølgelig er det smigrende at folk finder mine opskrifter spændende og vil udgive dem i bøger 😉 Jeg ønsker ikke at hæve mig op over alle andre der laver denne slags opskrifter. Men da jeg startede med det i sin tid var der absolut intet på dansk, ingen blogs, ingen bøger eller andet. Jeg har arbejdet hårdt på mine ideer og opskrifter. Nu er det bare nemt for folk der vil udgive en kogebog om kost med lavt kulhydratindhold. Det er bare at kopiere. Men sjældent er det gjort så direkte og dårligt, som i denne bog. Vi finder jo alle inspiration hos hinanden og sådanne skal det også være, men når man udgiver en bog, burde det da være ens egne opskrifter. Når jeg kan gå ind og finde en 100% magen til på min blog, som jeg postet i 2010, så er der da noget galt.

Ok, nok om det og nok om at jeg er gal 😉

Men hvad stiller jeg op med bogen og anmeldelsen? Normalt anmelder jeg bare ikke bogen, hvis jeg føler den falder udenfor vores område (PCO), eller hvis den er kedelig. Denne bog rammer meget godt til os, så……………….

Der er noget tekst med i bogen også, men må ærlig talt sige at jeg bare har skimmet hurtigt igennem, for heller ikke her fandt jeg noget nyt eller interessant. Alt er tidligere skrevet. Jeg kigger altid madbilleder først, når jeg får en ny bog – det gør I sikkert også. Det er jo en bog der koster 250 kr. og hvis jeg havde betalt det og set opskrifter på røræg, omelet, røget laks med avokado osv, så ville jeg altså føle mig snydt.

Jeg forstår ikke meningen med bogen. Ganske enkelt. At kopiere opskrifter, ideer og skrive en bog om vægttab med LCHF, som allerede er skrevet (Madbandittens Mæt og slank med LCHF), det giver ingen mening. Jeg synes at det er en letkøbt måde at komme med på en modebølge.

Som skrevet er jeg faktisk ked af at give bogen denne hårde medfart, men mine forventninger var høje og jeg er godt og grundigt skuffet. Er man helt nybegynder på LCHF og ikke har internet, vil jeg dog tro at man kan få lidt ud af bogen, men faktisk er Madbandittens Mæt og slank med LCHF langt bedre.

Forlag: Politikens forlag
Forfatter: Diana Kaiser
Antal sider: 178 sider
Pris: 250 kr.
Udkommer: 22-8-2014

9 thoughts on “Ned i vægt med LCHF – anmeldes med en mærkelig følelse af genkendelighed.

  1. Hej.

    Har lige fået en sms om, at du har anmeldt min kommende bog – og tænker, at jeg da lige vil knytte en kommentar til den. Jeg vil ikke skrive tak for anmeldelsen, for jeg er helt ærlig ret ked af den og temmelig rystet over den…

    For det første, er jeg rigtig ked af, at du føler at jeg har kopieret dine opskrifter. Jeg vil sige, at det har jeg ikke – jeg var slet ikke klar over, at du havde en blog. Jeg vidste, at der var noget der hed PCOliv, fordi jeg ved at du har haft et samarbejde tidligere med en konkurrent. Jeg har selv udviklet opskrifterne – der hvor jeg ikke har – skriver jeg, hvor jeg har dem fra, netop for, at ingen skal føle sig trådt over tæerne.

    Derudover er jeg ærgerlig over, at du ikke har læst tekstdelen. Hvis du havde, ville du vide, at bogen er skrevet til dem, der gerne vil starte med LCHF og ikke kender til det i forvejen. Det vil sige, de kender ikke klassikere som oopsies, flæskesværspanering, wraps, tunsalat mm – og det synes jeg ikke, at de skal snydes for. Mine opskrifter er udarbejdet, så de er nemme at gå til uden alt for mange dikkedarer – de er enkle, så alle kan være med.

    Jeg er rigtig ærgerlig over, at du ikke brød dig om bogen, især fordi rigtig mange pco piger har god gavn af LCHF og måske kunne få glæde af bogen. Jeg håber dog, at du på et tidspunkt får tid og lyst til at læse tekstdelen, så du får set, hvor det er mit udgangspunkt er….

    Mange hilsner og god torsdag fra Diana

    1. Hej Diana

      Tak fordi du giver dig tid til at skrive her. Som jeg har skrevet er jeg meget ked af at give bogen en dårlig kritik.

      Jeg har nu læst teksten fuldt ud i bogen og det ændre desværre ikke på min mening. Jeg beklager meget. Jeg kan se at du får fine anbefalinger andre steder, så det er nok bare mig der føler mig lidt trådt på.

      Vi er enige om at mange PCOpiger kan have glæde af LCHF kosten:) Det er en fantastisk kost 🙂

      De bedste hilsner
      Nina

  2. Jeg har ligesom dig anmeldt bogen på min blog. Jeg kendte også en del af opskrifterne før – men sådan er det jo ofte med opskrifter. Vi har dem oftest et eller sndet sted fra.
    Til gengæld er forklaringen til, hvordan man kan tabe sig vha LCHF noget af det bedste, jeg hidtil har læst. Der er enkle anvisninger, ligesom ugeplanerne og byttelisten er fin og overskuelig. Selvom jeg har spist low carb/ LCHF siden 2009 følte jeg mig faktisk ganske beriget efter at have læst bogen.
    Mange hilsner Kathe

    1. Hej Kathe

      Jeg læste godt din anmeldelse og synes faktisk at det er sjovt, hvor forskelligt at man kan opleve tingene 🙂

      Det er som med teaterstykker. Nogle anmeldere finder dem gode og andre knap så gode 🙂

      Dbh
      Nina

  3. Anmeldelsen af denne bog er et typisk eksempel på at ”rette smed for bager”. I betydningen ”at anmelde en lærebog i diætetik, som om det var en kogebog”. Det sker desværre somme tider – og det er så ærgerligt. Fordi: det en lærebog skal kunne, er: at udstyre læseren med viden og motivation til at gennemføre en given diætbehandling. Ordet ”diætbehandling” lyder måske lidt hospitalsagtigt, men det betyder egentlig bare, at man skal opnå en behandlingseffekt af kosten. I dette her tilfælde, at blive slank. Mange har den erfaring med LCHF, at det er dejlig mad, men det vægttab (de havde håbet på) udebliver. Og netop HER er det, at de bøger, som skrives af diætister gerne skulle gøre deres gavn. Den kombination af pædagogik og psykologi på den ene side – og biokemi og levnedsmiddelkemi på den anden – er der ikke andre faggrupper, der er ”beregnet til” at være eksperter i. Det betyder i praksis, at der, hvor bogen skal stå sin prøve er det tekst, som kun er blevet skimmet..
    Tiden vil vise, om læserne får de vigtige aha-oplevelser under læsningen, som der skal til for at få LCHF-maden til at give vægttab. Opskriftkapitlet i en vægttabsbog skal ikke være opvisning i fantasifuld gastronomi. Tværtimod. Et eksempel er, at én af de bedst virkende (slankende) bøger, jeg kan mindes bragte en opskrift på ”Dyrlægens natmad” – og den skal man nok lede længe efter en læser, som ikke selv kunne i forvejen. Men læseren vidste ikke hvor mange gram salt kød, sky, leverpostej og rugbrød, der skulle på tallerkenen for at retten passede ind i det anvendte regime.
    Det var i øvrigt diætist Kirsten Poulsens bog fra firserne. Der var ikke nogle billeder i og de fleste ”retter” var af samme kaliber, men hendes læsere og patienter slankede sig for fulde gardiner.
    Nu kan det lyde, som om jeg agiterer for at vægttabs håndbøger bør være lidt anti-kulinariske. Det skal de naturligvis ikke. Men de skal først og fremmest være oplysende, underholdende og motiverende. Og så må deres opskrifter gerne være gamle kendinge nu blot i en udgave, hvor de er designet til matche det regime, de skal indgå i.

    1. Hej Charlotte

      Også tak til dig for at skrive herinde. Lad mig lige starte med at skrive at jeg har læst teksten efterfølgende, for at se om det kunne ændre min holdning til bogen. Det gjorde det desværre ikke. Beklager.

      Men du har fat i noget med at jeg har anmeldt den som en kogebog, for det har jeg. Men bestemt også som en bog der skal inspirer mig. Jeg finder ikke inspirationen. Som jeg skriver, så er jeg ked af at give bogen en dårlig anmeldelse, for jeg havde sådan glædet mig til din. Heldigvis er der jo lidt bedre anmeldelser at hente andre steder på nettet 🙂

      Jeg ændre dog ikke på min opfattelse af at bogen er en bog der hopper med på storhittet LCHF. Beklager meget.

      Diana er helt sikkert god til at vejlede sine klienter, for det har jeg hørt 🙂 Og jeg er ikke stødt ind i andre diætister der vejleder i det. Så hatten af for det 🙂 Dejligt når nogen brænder så meget for det :)og når man kan mærke deres energi og vilje. Og det skinner fantastisk igennem i bogen 🙂

  4. Jeg har købt bogen Ned i vægt med LCHF. Jeg har en del bøger om dette emne. Jeg må sige, at denne bog er et hit. Alletiders bog, hvis man gerne vil hurtigt i gang med en kur… Nemme enkle opskrifter som er nemme at gå til. Det er muligt at der ikke er en hel masse nyt og anderledes i opskrifterne, men det er vel ikke et kriterie. Og tradutionel omelet eller alm. æggekage, der er samtlige opskrifter vel alle ens, bordet kommer til stykket. Jeg synes det er total uberettiget kritik der har været fra visse indlæg. Diana,Jeg håber du snart udgiver en ny bog. Venlig hilsen Annie

  5. Jeg har med undret læst din anmeldelse. Du beskylder en forfatter for at kopiere dig- men hvem har du selv kopieret? LCHF-opskrifter ligner hinanden til forveksling, og svenskerne har været ude længe før os, så mon ikke du har fundet inspiration der? Det tror jeg.

    Det kan man jo sige gælder mange opskrifter, der bliver udgivet i dag – også ikke-lchf. Det er jo ofte bare variationer over gamle kendinge.

    Og ja, det kan godt være, at nogle opskrifter ikke kræver det store – men i en travl hverdag savner mange bare inspiration.

  6. Jeg synes at det er den bedste kogebog som jeg er stødt på om LCHF til at tabe sig på…. Og, jeg er ikke prof indenfor LCHF kogekunst. Jeg glæder mig til at få lavet nogle brød til fryseren og jeg glæder mig til at lave lasagne imorgen.

Skriv et svar til jenny rytter Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *