Nyt familiemedlem – nr. 3 i rækken og THE RIBOLATOR

 

 

Så kom dagen hvor vores familien fik et nyt medlem. Og det bliver dermed nr. 3 i rækken. Det er ikke børn jeg her snakker om – for der er to nok 😉 Men det er en ny grill 🙂 Jeg kom simpelthen til at gå fuldstændig amok i en webshop. Heldigvis er det her ikke noget at manden bliver sur over. Det var nok værre hvis det var sko eller tøj 😉 Det her køb blev han tvært imod rigtig glad for 😉

Jeg har handlet hos Homeshop. En rigtig fed webshop, hvor der virkelig er mulighed for at gå amok 🙂 Herhjemme har vi længe snakket om at vi gerne vil have en kulgrill. Sidste år købte vi jo vores elskede gasgrill – Outdoorchef Ascona. Som vi i den grad har været glade for, og stadigvæk er det. Den er super god til rigtig mange ting. Men vi har savnet smagen af kød der er grillet på kul. Det har jo en helt igennem særlig smag, som man ikke kan lave på en gasgrill.

Vi har en meget gammel (ca. 15 år) weber kulgrill. Den har virkelig udtjent sin tid og er fuld af buler (efter at være blevet løbet ned af en stor dreng) og ja – den trængte bare til en at blive skiftet ud. Vi snakkede meget frem og tilbage om hvilken kulgrill, vi skulle vælge. Vi var ikke i tvivl om at vi skulle have en Weber igen. Vores gamle grill har tilberedt så mange fantastiske middage og kvaliteten (både på middag og grill) har være upåklagelig. Vores valg faldt på en udgave fuldstændig magen til den, vi havde i forvejen. Måske kedeligt, men vi ved at den fungere perfekt. Vores valg blev derfor en Weber One-Touch® Original. Klassisk, smuk og effektiv. Selvfølgelig i den store 57 cm udgave. weber-one-touch-original-57-cm

Men må indrømme at jeg blev fristet af en del andre ting i webshoppen. Der findes så meget smart, som jeg bare kan lave spændende ting på. Vi griller jo hele året (selvfølgelig er det lidt hyggeligere om sommeren), så synes det er en god investering. Og her prøver jeg så at forklare mig selv at det er ok 😉

Jeg blev fristet af disse lækre ting
Rotisseri
Finmasket kurv til rotisseriet
Støbejernepande
Ribolator
IGrill mini trådløst stegetermometer
Stubb´s marinade – texas steakhouse
Stubb´s wing sauce
Stubbs´s chicken
Weber fruity curry BBQ Sauce

Og som en meget fin service fik jeg fra Homeshop, en ekstra rub med. Den findes ikke i deres webshop, men skønt at smage og eksperimenter. Den rub hedder – Don Marco´s Mafia Coffee rub.
weberDet hele så sådan ud da det ankom i fredags 😉

I vil helt sikkert få meget mere at vide om de ting jeg har købt, for jeg har spændende planer og mange opskrifter har allerede meldt sig i min hjerne 😉 Jeg har faktisk ligge søvnløs i nat, fordi jeg har haft så mange spændende ting at tænke på.

Ribolator
Vi har dog allerede prøvet den tingest der hedder en Ribolator. Det lyder fuldstændig som en terminator, men er dog bare en sjov tingest til grillen 😉 Og lad mig starte med at sige, at det er den mest geniale tingest jeg længe har oplevet.

Jeg må nok hellere forklare at det er et par år siden, at vi har grillet med kul, og har aldrig prøvet rotisseri før. Så lørdag lavede vi en prøvemiddag. Og heldigvis for det. Vi havde købt for billigt kul (så kan vi lære det), som mistede varmen allerede efter 30 minutter. Så stod vi der med alle talenterne. Måtte have mere kul over og havde to meget utålmodige sultne børn. Derfor glemte vi helt at tage billeder af den færdige mad, men det går nok. Her er en lille billedserie om vores første oplevelse med  – The Ribolator

Ribolator 0

Som den garvede grillnørd nok kan se, så begik vi en alvorlig begynderfejl med rotisseriet. Vi satte spyddet så vi ikke kunne bruge lågholderen (det lærte vi så).

Ribolator 1

Man kan ikke sætte låget i holderen.

Ribolator 2

Voksen bakkerne. Lækre bønner, blomkål og squash. Vendt i olie, hvidløg og oregano. Næste bakke er svinefilet (bare billig fra Netto), og pølser med og uden svøb.

Ribolator 3

3. bakke er med kyllingenuggets og pomfritter. Og er børnebakken 😉 4. bakke er halv børnenes og halv vores. Vores er små snack peber fyldt med hvidløgsost. Og kvarte rødløg.

Selvom vi dummede os med et par ting – nok mest med kullene, så var Ribolatoren en fantastisk oplevelse. Det var super nemt at grille, da man ikke skulle stå over det hele tiden (især rart her når det er koldt) og der kan være rigtig meget i bakkerne. Man kan nemt hægte bakkerne af og på, så man kan time at tingene er færdige samtidig. Rengøringen er nem, da de kan gå i opvaskeren.

Jeg var spændt på om tingene tippede af bakkerne, men det gjorde de slet ikke. Og det færdige resultat af de forskellige ting, var upåklageligt. Der var sprøde lækre pomfritter til børnene (som i virkelig sprøde), kødet havde grilskorpe og selv bønnerne blev lækre sprøde. Pølserne knækkede som de skulle og baconen blev sprød.

En ting man skal huske er at man stadigvæk skal vende tingene. Men måske man ikke skal det, når man bruger indirekte grill. Vi bruge direkte. Ribolatoren var nem at montere, så selv jeg kunne finde ud af det. og det hele fungerede bare. Jeg forventer mange lækre middage i Ribolatoren, for vi er allerede forelsket 😉

Jeg glæder mig så meget til at få afprøvet de andre ting jeg har købt. Og jeg glæder mig til at dele det med jer 🙂

Comments

  1. […] færdige lækre lammeculotter. Tilberedt på min nye lækre pande, som stammer fra mit storkøb hos Homeshop.dk Den er jeg godt nok glad for. Og det ser da bare lækkert ud, […]

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *