PCOforeningens kostanbefaling til PCOpiger.

Jeg må indrømme at jeg selv er lettere forvirret i øjeblikket, omkring hvilken kost der er bedst til os PCOpiger. Derfor har jeg skrevet til PCOforeningen for at høre hvad deres holdning er. Derfor bringer jeg hermed et interview med formanden Mai-Britt Andreansen.

Mai-Britt er 35 år og Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Privat er hun mor til Noah på 9 år og venter nu sit barn nr. 2. Begge børn er undfanget naturligt efter en periode med sund kost og mortion.

Mai-Britt fik konstateret PCOS, da hun var i starten af 20´erne og betragter det ikke som en sygdom, men som en tilstand eller en tendens, man kan spise og motionere sig ind og ud af.

Hvis du ønsker at læse mere om PCOforeningen og deres arbejde, så se her – PCOforeningen

foto (4)

 

Interview med formanden for PCOforeningen

Mai-Britt Andreansen.

Hvilken kost anbefaler PCOforeningen til os PCOpiger? KISS, LCHF, PCO i balance eller sundhedsstyrelsens anbefalinger? Og hvorfor denne anbefaling?

 Alt dette med den rette kost for os PCO-kvinder er altid svært at komme ind på uden at der kommer et ramaskrig uden lige fra enten den ene eller anden fløj. Når nu så mange ting omkring denne tilstand er diffuse og forvirrende, vil livsstil, herunder kosten, ofte blive det, som kvinderne nemmest kan forholde sig til, og derfor bliver det en nærmest religiøs tilgang, hvor der kun findes én sandhed. Så nemt er det bare ikke i praksis. Vi er alle forskellige, og hvad der virker for dig, virker måske ikke for mig. Det handler derfor om at finde den kost og den livsstil, der virker for dig. Og så er det ligeledes vigtigt at sætte sig et mål for øje: Ønsker du vægttab, jamen så er det den og den kost, der skal til. Ønsker du graviditet, så er det den og den livsstil, du skal lægge for dagen. Har du andet, du skal tage hensyn til ud over din PCO, så er det en helt tredje kost, der virker for dig. Hvis vi som forening skal anbefale en fælles kost, må det derfor være en der er baseret på den almene dansker, der ønsker en almen og grundlæggende sundhed: Fødevarestyrelsens ”De 10 kostråd”.

Når det så er sagt, så ved vi jo også af erfaring og publiceret viden fra udlandet, at der er nogle ekstra forholdsregler, som vi med fordel kan tage, hvilket helt kort kan koges ned til: Tænk på kvalitet frem for kvantitet. Mad er IKKE gift, og der findes ikke nogle fødevare, som vi dødpine skal holde os fra. Så kan vi altid diskutere, hvorvidt nogle fødevarer er sundere end andre, hvilket ofte leder til en holdningsdiskussion snarere end en evidensbaseret udtalelse. Økologi vs. Konventionelle, fuldkorn vs. forarbejdede råvarer, kunstige og kemisk forarbejdede sødemidler vs. naturlig sødme. Men når alt kommer til alt, så findes der ingen usunde fødevarer. Det hele handler om mængder og hvad der derudover indtages.

Hvilke kosteksperter bruger I i foreningen til at give jer vide og baggrund til anbefalingen?

 Vi bruger som udgangspunkt ikke ”kosteksperter”. Det er slet ikke til at finde hoved og hale i, hvad der er evidensbaseret og hvad der er erfaringsbaseret. Nogle hopper under kategorien ”evidens”, men når man kigger dem efter i krogene, så er der lige rettet nogle tal og udregninger til, så de passer bedre, eller nogle oplysninger er udeladt, for at teorierne ikke vælter.

Vi kigger dog meget på videnskabelige artikler og forskningsresultater fra især USA og Australien, hvor de er meget længere fremme på PCO-området end her i Danmark.

Det virker som om at enkelte personer her i Danmark har dikteret kostanbefalingerne til PCO-piger i lang tid. Det er de typer kurer vi kan finde i div. bøger. Hvorfor vælger I ikke deres anbefalinger?

Vi har flere medlemmer, der har haft succes med at følge en kur igennem et stykke tid og så kører trætte i kaloriesammentælling, energisammensætning eller noget helt tredje. Og som du selv nævner, så er det en kur. Det er IKKE en vedvarende livsstil. De forskellige kure kan være hjælpsomme i starten – og her taler vi højst 3 mdr. – hvorefter man bør tillægge sig en livsvarig livsstil, som Fødevarestyrelsens anbefalinger. Vi ser flere kvinder, der ender med at isolere sig og med tiden få depressioner, m.v., fordi de lever så intenst efter en kur, at de holder sig væk fra alt socialt liv, hvor de kan blive udsat for såkaldte ”fristelser” og ”forbudte fødevarer”. Alt bliver målt, vejet, købt i specialbutikker og intet bliver overladt til glæde, fornøjelse og livskvalitet. Et liv med så stringente regler kan og bør man kun leve i korte perioder, ikke for altid.


Skal vi bruge det glykæmiske indeks?

Det glykæmiske indeks er et nyttigt værktøj i forhold til vurdering af især kulhydraters næringsmæssige kvalitet. Men det er vigtigt at pointere, at dette kun er VEJLEDENDE, og ikke en endegyldig sandhed.

Fødevarer påvirker blodsukkeret forskelligt, og GI kan variere med sort, høsttidspunkt, tilberedning, tilbehør, m.v. Og endeligt, så er GI forskelligt fra person til person, og alle tal og udmålinger, der nogensinde er lavet, er et gennemsnit, baseret på test foretaget på højst 8-10 personer. Har du PCOS eller diabetes vil GI være højere for dig end for en person uden insulinresistens. Er du overvægtig vil GI være anderledes end hvis du er normalvægtig. Tager du særlig medicin, vil GI være anderledes, end hvis du ikke gør. Og så videre, og så videre, og så videre… Der er så mange ting, der påvirker GI, at det udelukkende skal betragtes vejledende.

Samtidig er det ifølge Universitetet i Sydney, som er nogle er de førende med denne forskning, ikke alle fødevarer, der absolut SKAL have en lav GI. Man kan sagtens spise kulhydratholdige fødevarer med høj GI, hvis man bare ikke spiser alt for store mængder. Det er til dette, der er lavet udregninger – igen vejledende – for den Glykæmiske Belastning.


Hvordan anbefaler I at vi spiser i forhold til de fødevarer der er blevet gjort forbudte af nogle diætiser. Tænker her på kartofler, rodfrugter, hvedemel (og div. andre meltyper), pasta, ris osv.? Sundhedsstyrelsens anbefalinger går jo ikke imod disse fødevarer.

Der er INTET, der er forbudt. Det hele handler om mængder og kvalitet. Hvis du sørger for at spise sundt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, så er der også plads til både ris, pasta og mel. Det er klart at fuldkornsvarianten er at foretrække, og at der i disse fødevarer er mange kalorier, så hvis der skal være plads til det sunde fedt og gode protein, så er det nødvendigt at holde lidt igen med disse fødevarer, men fuldstændig afholdenhed er ikke altafgørende for sundheden, heller ikke hvis man har PCOS.

Der bliver i øjeblikket snakket meget om resistent stivelse? Hvordan forholder I jer til det?

I sin naturlige form har det en positiv virkning på kroppen i forhold til mæthed, øget forbrænding og mindsket næringsoptag, så i sin rene form som en del af en given fødevare, der er resistent stivelse en god ting. Når det så kommer til resistent stivelse som en tilsætning/kosttilskud, er det igen en holdningssag. Så vidt vi er vidende om, er der ikke noget skadeligt ved at tilsætte resistent stivelse, men det er da langt sundere at få det i den enkelte fødevare, hvor du så samtidig får en række vitaminer og mineraler.


Hvordan kan det være at PCO Foreningen ikke er mere fremme med jeres kostanbefaling?

Det er der flere grunde til. For det første er det umuligt at sige ”du SKAL spise sådan og sådan”, når nu det er så individuelt fra person til person. Vi skal kende den enkeltes situation og mål for at vejlede bedst muligt.

Dog vil vi alligevel, når den nye hjemmeside bliver offentliggjort, fortælle om vores anbefalinger og argumentere for disse.

Når alt kommer til alt omhandler det tiden, der skal bruges på dette emne, livsstil, for det er helt klart det vigtigste set i relation til PCOS. Alle i PCO Foreningen er frivillige, der foruden foreningen har et liv, en karriere, børn, m.v. der skal passes. Der mangler slet og ret frivillige kræfter, der har tid og overskud til fokus på lige netop dette, nu hvor vi ellers har fokus på det sundhedsfaglige personel, vi PCO-kvinder møder i rundt omkring på klinikkerne og i konsultationerne. Vores fokus er lige nu at få kendskabet til PCOS udbredt, så sætter vi sidenhen ind på behandlingsdelen, herunder livsstil.

pcoforeninge

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *