Pulled pork the LCHF way og mors nye legetøj ;)

Familien har fået nyt medlem – en super lækker Landmann røgovn. Jeg har længe villet prøve at røge, men har faktisk været lidt bange for at prøve. Nu var der imidlertid et tilbud (spar2596 kr. ), som jeg ikke kunne sige nej til, og så er det jo i gang 😉 Weekenden har derfor stået på projekt røgovn 🙂

Hos Gasgrill.dk fik jeg at vide at den var super nem at samle. Det er en måske også for en handymann, men ikke for mig. Jeg måtte derfor indhente forstærkninger hos Hr. Spinat. Han var heldigvis i sit handyhjørne og  at få samlet det hele i løbet af en times tid. Og det var ikke så slemt skulle jeg hilse og sige 😉 Og flot blev den 🙂

Røgning 2

1 stk. røgeovn der skal samles. Her gav jeg så op og handymanden måtte tage over 😉

Røgning 3

Og flot blev den.

Røgning 1

Fredag lavede jeg stegen klar og satte den i køleskabet.

Lørdag morgen vågnede jeg kl. 4 og listede mig ud i køkkenet uden at vække hele familien. Her greb jeg bakken med træflis (havde ligget i blød i vand natten over). Jeg havde valgt Hickory træflis. Nok mest fordi der ikke var andet, der hvor jeg var 😉 Jeg ville gerne have haft æble, men jeg må finde et sted hvor det har hele udvalget og ikke kun som sæsonvare.

Nå, bakken med flis blev sat i den nederste skuffe. Derefter greb jeg kameraet om halsen, og bakken med vand, samt kødet. Og det var nok lige i overkanten. Jeg fik hældt bakken med vand ned over kameraet og fik ødelagt det (ikke smart). Så måtte jeg finde reservekameraet frem 😉 Jeg satte vandet i den øverste skuffe og dernæst lagt kødet på. Så skulle ovnen tændes. Og det er jo heldigvis meget nemt.

Røgning 4

Lørdag morgen kl. 4. Det hele er klart og der skal bare tændes.

Da det var første gang jeg skulle bruge ovnen, var jeg meget usikker på hvordan det hele skulle fungere. Skulle udluftningen stå helt åbent? Hvor høj skulle varmen stå osv. Jeg havde læst mig frem til at jeg skulle ramme 100-110 grader. Og  hold da op hvor jeg kæmpede. Jeg kunne simpelthen ikke få graderne langt nok ned. Nu skal vi huske at klokken var 4 om morgenen, jeg stod i nattøj, morgenhår og havde ikke fået min morgente endnu. Jeg bandede og svovlede indtil det endelig gik op for mig at termometret viste Fahrenheit. Celsius står med små bitte tal under (med det havde jeg slet ikke set uden mine briller). Tror nok lige at jeg følte mig temmelig dum der, og var glad for at der ikke var skjult kamera 😉 Da jeg havde fået styr på temperaturen (for det var super nemt, da jeg fandt ud af det), så smuttede jeg ind i seng igen 😉

Hele dagen gik vi og duftede til det lækre kød, der stod der i haven og hyggede sig. Jeg var klar til pulled pork allerede kl. 8 😉 Men vi ventede og ventede. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle lægge mere træflis i skuffen, men valgte ikke at gøre det. Med røg har jeg det sådan at hellere for lidt end for meget. Og det passede perfekt til min smag. En let røget smag.

Endelig blev det tid til at tage kødet af. Jeg tog det med stegegaflen – men det kan man så ikke 😉 Det faldt helt skilt ad. Det kunne jeg så godt have tænkt mig til. Nå, men med hjælp fik jeg listede kødet over i et fad. Dækkede det af med sølvpapir og lod det stå i 20 minutter (så måtte vi bare have mad). Jeg trak det fra hinanden med to gafler og så blev der guffet. Nej, hvor var det lækkert. Mørt, fuld af smag og så den her let røget eftersmag som bare var helt fantastisk. Det var hele ventetiden værd.

Røgning 5

Færdig (termometerne er der pga. det fjolleri jeg lavede i starten)

Røgning 6

Ser det ikke bare for lækkert ud?

Jeg valgte denne gang at familien fik det lækre kød i en købt burgerbolle (ved det er for dårligt), men sådan blev det. Til gengæld fik vi lækker salat og guacamole til. En super lækker kombination. Den frisk smag af lime, var rigtig god til kødet. Jeg selv erstattede burgerbollen med en LCHF bolle.

Jeg må også hellere skrive at der er massere af kød. Vi spiste det i to dag, 4 mennesker og vi har stadigvæk en god potion liggende i fryseren 😉 Kødet var selvfølgelig fra TP netmarked som jeg altid handler hos.

Det var min første oplevelse med min Landmann røgeovn 🙂 En god oplevelse og jeg skal helt klart lege mere med min Landmann 😉 Det var slet ikke så farligt, som jeg havde fået gjort det til. Jeg har helt sikkert gjort en masse forkert og ikke efter bogen, men det er jeg ligeglad med. Det var det bedste pulled pork jeg har fået 🙂

Man kan jo røge på flere måder. Jeg har forsøgt at læse mig lidt til det hele og vil i den næste tid forsøge mig lidt frem. Har planer om hjemmerøget bacon, laks, vildt og flere andre lækre ting. Det kunne da være meget sjovt at sætte hjemmerøget laks på julebordet 😉

Røgning 7

Pulled pork i en almindelig grov burgerbolle – kan spises af dig der spiser almindelig vægttabskost.

Røgning 8 Pulled pork the LCHF way 😉 Kan spises af dig der spiser LCHF, KISS, Spis dig i balance og Din PCO-kost

Her er opskriften på min Pulled Pork

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *