Svinekæber i rødvinssauce

Svinekæber i rødvinssauce

Svinekæber har været på mode længe, men det har taget mig evigheder at få det købt og tilberedt. For jeg synes det lyder helt vildt ulækkert 😉 Men mange har forvisset mig om at det er lækkert, så nu måtte det prøves. Jeg købte nogle da jeg handlede på Nemlig.com  Og ved I hvad? Det er smager helt vildt godt. Mørt, saftigt og bare godt. Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver at lave det. Tænker de skal tilberedes i øl næste gang;)

Men denne gang blev de tilberedt i rødvin og mums, det var godt.

Svinekæber i rødvinssauce
-4 personer

600 g svinekæber
2 dl rødvin
1 dl piskefløde
2 dl vand
salt og peber
1 svinebouillon terning
evt. 2 tsk. maizena
evt. lidt sødestof
kulør

600 g. hvidkål
1 spsk. olie

200 g. peberfrugt

På den ene side af svinekæberne er der ofte en tynd hinde. Skær den af. Brun svinekæberne på en pande. Tilsæt rødvin og dernæst  fløde og vand. Tilsæt salt, peber og bouillon. Læg låg på panden og lad dem simre til de er møre. 2-3 timer. Tag kæberne op af saucen og smag den til. Tilsæt evt. lidt sødestof hvis vinen har være meget tør. Hvis du ønsker lidt tykkere sauce kan du koge saucen lidt mere ind eller tilsætte maizena. Til sidst tilsættes kulør.

Snit kålen fint og svits den i lidt olie på en pande til den er mør. Peberfrugten snittes fint. Anret flot og indbydende. Velbekomme 🙂

LCHF tip: Undlad maizena og erstat vandet med piskefløde.

Energiberegning pr. person
427 g, 388 kcal, 18% kulhydrat, 43% fedt, 39% protein

4 thoughts on “Svinekæber i rødvinssauce

  1. Jeg laver ofte svinekæber, og det smager super godt.

    Jeg starter med at brune kæberne i en gryde, herefter svitser jeg løg, tomat og rød peber med. Putter herefter en øl og vand i indtil kødet er dækket og lader det simre ca 1,5 time 🙂 sidst blændede jeg sovsen og jævnede med lidt maizena (da ungerne ikke er så meget til synlige grøntsager) smag til med salt og peber. Vi fik blomkålsris og bønnefritter til 🙂

  2. Hej 🙂 det her pcoliv, er lidt nyt for mig, men de gange vi har lavet kæber herhjemme, har det også været med selleri og svampe, jeg tænker at jeg godt må tilsætte det uden at der sker noget? Og kan man bruge madlavningsfløde i stedet for piskefløde, eller er piskefløde bedst i forhold til pco’en?

    Mange hilsner og tak for hjælpen. (Fra en nystarter)

    Stine

    1. Det er lidt efter hvilken kost du kører efter 🙂 Du skal tænke på at spise en kost der giver stabilt blodsukker. Og du skal se på måltidet i helhed. Svampe er helt perfekte, dem kan du bare spise løs af. Selleri kan påvirke blodsukkeret, men i mindre mængder i et måltid er det fint. Mth. madlavningsfløde, så indeholder det hvedemel og det ikke godt for blodsukkeret. Så brug piskefløde 🙂 Velbekomme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *