Tag med på PCOweekend på Fyn – tilbud på de sidste pladser.

PCOweekend

 

En weekend med madlavning, kostundervisning, samvær, workshop og ikke mindst hygge. Alt sammen selvfølgelig PCOrelevant. Er det noget du har lyst til? De sidste pladser kan købes billigt:-) Så læs med her.

Du får nu mulighed for at deltage i en helt unik weekend, hvor du kan møde andre med PCO, dele erfaringer, lære at lave PCOvenligt mad, få diætist undervisning og fordybe dig i PCO. Og det til og med på et meget smukt sted.

Kurset kommer til at finde sted lørdag. d. 22. til søndag d. 23 marts, på det smukke Lille Grynborg på Fyn. Det ligger lige ved motorvejen uden for Odense (se billederne under indlægget). Er transport et problem kan vi lave en afhentning på Odense station:-)

Til og med søndag d. 9/2 eller så længe der er plads, kan du få hele 200 kr. i rabat på kurset:-) Køb kurset her –  PCOweekend

Planen for kurset er at I bliver opdelt i smågrupper. Jeg vil forsøge at sammensætte jer, så I passer bedst muligt sammen.

Program

Lørdag.

Kl. 10,00 Vi mødes, finder vores værelser og hilser på hinanden.

Kl. 10,30 Gruppe 1 går i køkkenet for at lave frokost. Resten går i workshop

Kl. 12,00 Frokost og oprydning

Kl. 13,00 Klinisk Diætist Trine Klindt fra Diætisthuset kommer og holder kursus om PCO/S og fysisk aktivitet.

Hvilken kost skal man spise, når man har PCO/PCOS? Hvilke kosttyper findes der, hvordan virker de og hvordan sammensætter man bedst sine måltider med fedt, protein og kulhydrat? Hvordan tager man hensyn til energiindholdet i kosten, hvis man vil tabe sig eller holde vægten? Hvorfor er fysisk aktivitet vigtigt, hvor meget og hvornår?

Med et kursus om PCO/PCOS, kost og fysisk aktivitet kan du få professionel vejledning om alt i relation til den rigtige kost og aktivitetsniveau i forhold til de symptomer og behov, som du oplever i hverdagen. Klinisk diætist Trine Klindt kan give dig den nødvendige baggrundsviden og vejledning til, at du bedre selv kan kontrollere din kost og din krop.

Kl. 15,00 Vi holder kaffe og kage pause:-)

Kl. 15,30 Trine fortsætter

Kl. 17,00 Gruppe 2 går i køkkenet og laver aftensmad og snack til aften. Resten går i workshop.

Kl. 19,00 Vi spiser aftensmad, rydder op og hygge os.

 

Søndag

Kl. 7,00 Gruppe 3 går i køkkenet og laver morgenmad. (til dig der er tidlig sulten vil der være lidt smør selv)

Kl. 8,00 Resten går i workshop

Kl. 9,00 Vi spiser  morgenmad og rydder op.

Kl. 10,00 Gruppe 4 går i køkkenet og laver frokost. Resten går i workshop

Kl. 12,00 Vi spiser frokost, rydder op og siger farvel.

Kl. 14,00 Kurset slutter

 

Workshop vil bestå af at snakke om specifikke emner, og løse små opgaver om PCO sammen i grupperne. Jeg forsøger at være lidt over det hele. Altså både i køkkenet og rundt i grupperne:-)

Dette bliver en weekend hvor der er massere af plads til det sociale, men også til at fordybe sig i PCO. Dele erfaringer, få tips, lære køkkentips og…… Ja, i det hele taget bare til at koncentrere sig om PCO. Om du er ny med PCO eller har været med et stykke tid betyder ingenting på dette kursus. Der er plads til alle.

Du vil inden kursuset modtaget et spørgeskema, om din alder, hvor du er i dit forløb, hvilken kost du spiser osv. På den måde kan jeg sammensætte grupperne bedst muligt:-) og ikke mindst koordinere maden på kursuset.

Kursuset er i denne omgang kun for kvinder. Så kan vi snakke mere frit og snakke om andre ting end når der er mænd med;-)

Kursus stedet har 8 enkelt værelser og resten (6) er dobbeltværelser. Der er altså mulighed for at sove alene eller sove med en anden. Hvis du har specielle ønsker med hensyn til værelse, så skriv det når du bestiller.

Jeg hører også gerne fra dig hvis du har ønsker til maden.

Det bliver en spændende, lærerig weekend og jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med jer:-)

(I tilfælde af at du ønsker at give dette kursus som gave til en du holder af, så send mig en mail på nrebdahl@mail.dk, så sender jeg gerne et flot gavekort)

Her kan du købe plads til  PCOweekend

Billede-010_w991_h469_crop

Smukke Lille Grynborg

hjemmeside-2010-007

Køkken/alrum

 

Import_16-02-2013-069

Et af værelserne. Alle værelser er forskellige. Dobbeltværelserne er med fritstående senge.

Comments

  1. Hej
    Er der flere pladser til PCO weekend?
    og hvad koster det?

    MVH
    Tina Adsersen

    1. Nina Ebdahl says:

      Hej Tina
      Dette kursus var for to år siden, så det kan jeg desværre ikke klare 😉 Men tak for forespørgsel.

  2. Årh du ved det med øjnene :o)

    Kommer der et andet kursus omkring kost og PCOS?

    MVH
    Tina

    1. Nina says:

      Ha, ha – kender det 😉 Desværre holder jeg ikke kurser mere. Men jeg kan anbefale dig at kontakte Maria Dior om det. Måske kan hun lave noget 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *