Adoption – en vej mod ønskebarnet.
En vej mod ønskebarnet.
I forbindelse med Karoline´s fantastiske indlæg, har jeg tænkt meget over hvor lidt, der bliver talt om adoption i forbindelse med fertilitetsbehandlinger. Derfor vælger jeg at lave dette indlæg, for adoption er jo også en mulighed for at få ønskebarnet. Ofte føler mange kvinder at de skal gennemgå fertilitetsbehandling, for at prøve at få deres eget barn. Press fra familie, venner, mand og ikke mindst dem selv, gør at vi kvinder måske udsætter os selv for alt for meget. Og det har jeg utrolig stor respekt for, men vil gerne udbrede kendskabet til adoption.
Jeg synes at man burde blive oplyst om adoption, når man er til fertilitetsudredning. Sammen med de forskellige former for fertilitetsbehandlinger, burde man også oplyses om adoption. Da vi selv i sin tid var igennem fertilitetsudredning, fik vi ingen muligheder. Kunne ikke vælge noget som helst og fik ingen oplysninger. Fik bare at vide. Det er ikke noget problem, vi gør bare sådan. Nå, virker det ikke – jamen, så gør vi bare sådan osv. Jeg bød min krop alt for meget og måtte til sidst sige stop. Heldigvis kendte jeg til adoption. Og vi valgte at undersøge lidt mere om det.
Vi besøgte en familie, der havde adopteret to skønne børn fra Korea. Vi så at de var en helt almindelig familie (ved ikke hvad jeg havde ventet). Vi så kærligheden som familien havde til hinanden. Og derefter vidste vi at vi skulle være forældre på den måde. Det var det, der var meningen:-)
Nu er adotion jo ikke nogen nem måde at få børn på. Godkendelse og ventetider kan være svære at komme igennem, men hvor er det bare det hele værd. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at være blevet mor på en anden måde:-) Når jeg kigger i min datters smukke brune øjne, og ser hende smile – ja, så smelter jeg af moderfølelser.
Nogen kan måske tænke, om man kan elske et barn, man ikke selv har født og som ikke har ens gener. Til det kan jeg kun svare, at det man i aller højeste grad. Første gang jeg så min datter, følte jeg så stærk en kærlighed, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg ville bare beskytte hende og sørge for at hun havde det godt. Kærlighed ved første øjekast.
Not flesh of my flesh,
nor bone of my bones
But still miraculously my own.
Never forget, for just one minute
you didn’t grow under my heart – but in it.
-ukendt forfatter.
Det tog over 7 år, fra vi mødte hinanden, til vi blev forældre første gang. Jeg ville ønske at vi havde valgt adoption et par år før. Det havde sparet os for meget smerte. Så til alle jer der gerne vil være forældre – overvej adoption. Det er fantastisk.
Andre gode links man kan kigge på hvis man søger information om adoption er:
Debat forum med ca. 1200 medlemmer http://www.adoptionsverdensforum.dk/
Adoption og samfund http://www.adoption.dk/
Danmarks eneste adoptionsformidlingsorganisation http://www.d-i-a.dk/
.
er jeg den eneste der er stødt på det faktum at vi med pco har 60% større chance for livmoderhalskræft og meget stor chance for at udvikle diabetes på et tidspunkt og derfor ikke kan godkendes til adoption?? hørte et par på brædstrup fertilitetsklinik snakke om at de skulle skilles for at manden kunne adoptere og så kunne de blive gift igen bagefter…
Jeg kender mange par, hvor kvinden har PCO og som har adopteret, eller er blevet godkendt.
At man har PCO, er umiddelbart ikke gund til afslag til adoption!!!!!