Anmeldelse af bogen “Protein”

9788740011760_20000_550

 

Så blev det endelig dagen hvor jeg kan poste denne anmeldelse 😉 Nye spændende bøger er altid velkommen her på matriklen og en bog med titlen “Protein” må da bestemt nærstuderes 🙂 Bogen er skrevet af Pia Andreasen, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Måske kender I hende fra ugebladet “Ude og hjemme” hvor hun står bag de meget populære Dukan opskrifter.

Bogen er stor og flot. Fyldt med flotte billeder af alle 80 opskrifter opskrifter, hvilket er et must for et en kogebog i mine øjne. I pressebrevet til bogen står der “Savner du lækre og sunde opskrifter, der udover at være nemme at lave også øger forbrændingen, giver stabilt blodsukker og mætter godt? Eller mangler du inspiration efter at have prøvet Dukankuren, eller andre slankekure? Så er bogen Protein noget for dig.”

Det lyder jo rigtig godt og vækker bestemt også min nysgerrighed, for vi piger kan jo dårligt få protein nok. Jeg spiser selv rigtig meget protein. Mest fordi jeg kan lide det, men føler også at jeg  har brug for det, når jeg ikke kan spise mig mæt i kulhydrater.

Der er lidt tekst i starten af bogen. Om hvad protein er, hvorfor man skal holde igen med kulhydraterne, hvad fedt er, hvor meget protein vi har brug for, hvor gavnligt protein er osv. Der står bla. følgende.

  • Protein giver fast hud, kraftigt hår og stærke negle
  • Protein giver mere energi og overskud
  • Protein giver styrke til dine knogler
  • Protein kan være med til at reducere risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes 2

Især det sidste er jo interessant for os PCOpiger.

Bogen indeholder også to kure, hvor man bruger opskrifterne fra bogen. Dem har jeg ikke nærstuderet, da kure ganske enkelt ikke interessere mig 😉

Så når vi frem til opskrifterne. Der er hele 80 af slagsen. Og jeg synes faktisk at de er gode. Ikke så revolutionerende, da det er opskrifter tæt på dem man har kunnet finde på min blog og på madbandittens blog i flere år, men gode fordi de er fotograferet flot, har energifordeling og de fleste indeholder meget protein. De fleste ligger på omkring 50% protein. Så har man svært ved det med at få protein nok, så er det en meget inspirerende bog. Med gode forslag til morgenmad, frokost, aftensmad og snacks.

Hvis man som mig er PCOpige, så er der kun få ting man lige skal være opmærksom på at et af de punkter er sødemidlerne der er brugt i bogen. Der bliver brugt dadler, rosiner og  honning, men det er jo nemt at skifte ud. I bogen bliver der også brugt Quinoa og Quinoamel et par steder. Der er jo delte meninger om det er PCOvenligt eller ej. Så vær opmærksom på det 🙂

Jeg har kigget opskrifterne godt igennem og må indrømme at jeg tvivler lidt på om man bliver dækket ind med vitaminer og mineraler af den kost der foreslås i bogen. Jeg synes der mangler grøntsager. Nogle af opskrifterne består kun af kød og f.eks skyr. Personligt ville jeg mangle grøntsagerne. Men jeg er ikke diætist og ved ikke nok om det. Det er bare en tanke. Men vi PCOpiger skal jo have meget protein og jeg ved at mange synes det er svært at få ind i kosten. Så måske kan man bruge denne bog som inspiration dertil og følge til nogle af måltiderne om dagen:)

Som jeg har skrevet synes jeg at bogen er god, hvis man mangler inspiration til at spise mere protein. Eller har svært ved at finde ud af det med protein. Det er god hverdagsmad, uden mærkelige ingredienser og dikkedarer. Lige til at gå til.

 

Titel : Protein
Forfatter: Pia Andreasen
Forlag: Politikens forlag
Udkommer: 20-08-2014
Antal sider: 222
Pris: 250 kr.

1 thought on “Anmeldelse af bogen “Protein”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *