
Anmeldelse af Slankekassen fra Årstiderne
Så nåede jeg igennem alle 5 retter fra Slankekassen fra Årstiderne🙂 Det har været rigtig spændende og sjovt at prøve kassen. Vi har fået spændende retter, som jeg synes har været interessante at smage.
Det har uden tvivl også været en udfordring for mig. Især fordi jeg bare er ganske elendig til at følge opskrifter:-) Så her har jeg virkelig måtte tage mig sammen;-)
Jeg har været meget positiv over kvaliteten af råvarerne. Grøntsagerne har været super friske og kødet var lækkert og mørt. Dog var kalkunkødet til linsedal knapt så godt, da der var en del sener i det. Men alt det andet var super lækkert. Der var et opskrifthæfte med, hvor alle retterne var nemt beskrevet (det er dem I også har fået her). Selv min kære mand ville kunne lave mad ud fra disse opskrifter:-) Yderligere var der energiberegninger med på alle retterne.
Det har også været ret dejligt at slå hjerne fra mht. madplanlægningen. Jeg har bare skulle åbne køleskabet og lave det der stod i opskriften. Det kunne man jo godt blive lidt forvent med;-) Lige netop det her med planlægning af aftensmåltidet er noget jeg bruger meget energi på herhjemme. Hvad skal jeg lave (især hvis jeg har glemt at lave madplan), har jeg råvarerne, osv. Og så lige den værste – at have glemt at tage kød ud af fryseren. Den kender I nok:-) Nej, her er det hele blevet serveret for mig i 5 dage.
Det jeg har nydt alle mest ud over planlægningen er også at få nye retter. Synes ofte at jeg kører i det samme. Om ikke andet de samme smage. I de 5 dage vi har fået maden fra slankekassen, så har maden smagt af noget andet. Andre krydderier og sammensat på en anden måde. Det har været rigtig lækkert.
Slankekassen får topkarakter her fra mig. Og jeg vil uden tvivl bruge Årstiderne i fremtiden. Især i travle perioder, hvor det vil være skønt at få det hele serveret uden at skulle tænke:-)
Se her hvad de 5 dage har bragt.
Det hele ankom godt pakket. En meget tidlig morgen
Den første dag var det Fiskekarbonader med bagte rødder og citron Der lavede jeg lidt andet tilbehør til mig selv.
2. dag var Oksekødssalat med koriander og hoisinsauce. Der kunne jeg spise det hele:-)
3. dag var Grillede koteletter og rodfrugtmos Tilbehøret måtte jeg lave om.
4. dag stod den på Linsedal med kalkun, korma karry og tomat Her kunne jeg også spise det hele, på nær gulerødderne.
5. og sidste dag stod den på Hokkaidosuppe Den eneste dag hvor jeg måtte lave noget helt andet.