Bamse chokoladekage med kakaocreme og hindbær.

Lidt til børnene skal der jo også være. Begge mine er vilde med denne bamsekage. Og den er så godt fyldt med MUFA;-) Jeg lavede den også en dag vi fik gæster. Der pyntede vi med cakaocreme og hindbær. Virkelig et hit hos både børn og voksne. Jeg har også lavet dem som minimuffins, en dag vi var på tur. Og igen blev de spist. Børnene synes det var sjovt at få dem som små kager.

Denne kage har også vist sig at være rigtig god til at putte i fryseren. Så nu er det også blevet fast inventar der, så jeg altid kan tage et stykke ud, hvis jeg er i krise. Når krisen indtræffer, så har jeg brug for noget blødt, klisteret og CHOKOLADE – det får jeg opfyldt med denne kage;-)[password-protect]

 

Bamsekage

2 Æg
2 spsk Sukrin+
25 g. Kamutmel
100 g. Cashawnødder
25 g. Kakao
1 spsk. Skallin/Husk
2 spsk. Rapsolie
1/2 dl. Mælk
1 tsk. Vanilije
1 tsk. Bagepulver

Kakaocreme
1 flaske milda til piskning
2 spsk. Kakao
1 tsk. Vanilje
lidt sødestof.

Pisk æggene og sukrinen luftige. Tilsæt skallin, mælk og kamutmel.  Blend cashawnødderne til helt fint mel og hæld det i. Tilsæt resten af ingredienserne. Lad det trække i 10 minutter. Hæld det i en form – jeg brugte jo her en bamseform, for børnenes skyld. Bag kagen i en 180 grader varm ovn i ca. 20-30 minutter (den må ikke få for meget).

Pisk milda til skum. Tilsæt vanilje, sødestof og kakao.

Tip: Da jeg lavede dem som minimuffins, fik jeg 24 stk. Det giver 44 kcal pr. stk:-)[/password-protect]

 

Energifordeling (uden creme) – hele kagen
1056 kcal

14% Protein
31% Fedt
31% Mufa
24% Kulhydrat

Engerifordeling (med creme) – hele kagen og alt cremen
1440 kcal

11% Protein
47% Fedt
22% Mufa
19% Kulhydrat

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *