Brunede “kartofler”. (Karamelliseret kålrabi)

Sidste juleaften, må jeg indrømme at jeg savnede brunede kartofler. Så er er lykkelig for at jeg nu har fundet ud af denne opskrift, så juleaften i år, kan blive lidt mere spændende:-) Jeg synes de smagte rigtig godt – mærkeligt nok bedst kolde:-) Når de er varme kommer kålsmagen lidt mere frem, men det kan du jo selv prøve:-) Jeg fik dem til stuvet spinat og det smagte fantastisk:-)

Julen kan være en svær tid for os med PCO. Især julemiddagen, hvor man er så hængt op på traditioner kan være hård at komme igennem, uden at man føler afsavn. For mig  handler det om enten at være ligeglad denne ene aften og vælge at spise normalt. Eller at tage et valg om ikke at blive syg. Sidste år valgt jeg det sidste og da valget var taget, var det faktisk ikke så svært. I år er det nok endnu nemmere, da jeg har fundet gode erstatninger for næsten alt. Men tag valget for enten det ene eller det andet – og føl god omkring dit valg:-)

 

Kålrabi har en GI på 72. Her er hvad Netslank skriver om  grøntsager med højt GI.
Visse grøntsager har højt GI og skal derfor ikke være den foretrukne grøntsag. Men det er OK at spise dem en gang imellem i et måltid, hvor der samtidig er masser af protein og fedt. Det kan f.eks. være, hvis de serveres, når du er ude at spise.

 

Brunede “kartofler”

1/2 Kålrabi
50 g. Sukrin (eller anden sukker er statning, som kan brunes)
10 g. Smør

Skræl kålrabien og skær den i tern på ca. 1½ x 1½ cm. Ternene koges til de er møre. Hæld vandet fra og afkøl kålrabien. Smelt sukrinen på en pande og tilsæt smøret. Pas på at det ikke bliver for mørkt.  Steg kålrabiternene i sukkeret i ca. 6 minutter til de er gyldne og lækre.

Kålrabi afgiver en del væde, når man steger dem i sukkeret, så det er lidt anderledens end at lave det med kartofler. Men resultatet er super godt.

.

2 thoughts on “Brunede “kartofler”. (Karamelliseret kålrabi)

  1. Jeg er lykkelig for at have fundet denne opskrift! Så skal jeg bare have fundet ud af, hvor jeg kan købe kålrabi 🙂
    Den kommende jul, er min første med PCO-venlig kost, og jeg har taget stilling til IKKE at hoppe over, bare fordi det er jul. Og i dette sekund, er det blevet lidt lettere at acceptere 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *