Cecilies osteboller
Cecilie har sendt os denne opskrift på lækre LCHF osteboller:-) Jeg synes de ser meget fristende ud. Cecilie skriver at dejen egentlig er en opskrift på en Pizzabund, men at hun laver dem som boller og at det smager fantastisk. Det må jo prøves;-)
Cecilies Osteboller – Cecilie Mathilde Eriksson
200g revet ost
3 æg
2 spsk. fiberhusk
1 tsk. bagepulver
Salt efter smag.
Bland alle ingredienserne godt sammen og lad dejen hvile til den bliver fast. Den er meget klistret..
Hvis du laver boller skal du dele dejen i 4 lige store klatter.. Rul dem rimelig fladt ud da de hæver..
Bag dem i 10-15 min ved 200 grader til de er lysebrune..
Skal dejen bruges som pizzabund plejer jeg at lægge dejen mellem to stk bagepapir når jeg ruller den ud. Så giver jeg den ca 5 minutter i ovnen så dejen er fast, putter fyldet på og sætter den i ovnen til den ser færdig ud.
Her hjemme er de et kæmpe hit og vi synes ikke man kan smage forskel på vores i forhold til dem man køber på Pizzaria.
De boller jeg havde tilbage lagde jeg i en pose og smed dem i køleskabet..
Dagen efter var de lige så fantastiske… 🙂
På billedet har jeg brudt bollen som sandwich.
Lækkert, både som boller og pizza, tak 🙂