D-vitamin og calcium – Af Ida lysdahl Fahrenholtz©

Ida har her skrevet lidt om D-Vitamin og Calcium. Du får også en lækker opskrift.

D-vitamin

Godt for:
D-vitamin er nødvendigt for kroppens omsætning af kalk og fosfat, så du har stærke knogler og tænder.

Mangeltegn:
Træthed, tandforfald, knogleskørhed, engelsk syge hos børn.

Findes i:
Solens stråler. Fiskeleverolie, laks, ål, ørred, hellefisk, ansjoser, sild og sardiner. Æg samt mælkeprodukter i mindre grad.

Anbefalet daglig dosis:
Anbefalet daglig dosis er 7,5 mikrogram (milliontedele gram) for mænd og kvinder op til 60 år. Ældre, gravide og ammende bør indtage 10 mikrogram pr. dag.

 

 

Calcium

Godt for:
Calcium (kalk) er vigtig for knoglevævets styrke, muskelsammentrækningen, impulsledning i nerverne, størkning af blodet samt blodtrykreguleringen.

Mangeltegn:
Muskeltræthed og knogleskørhed. Øget risiko for forhøjet blodtryk, nyresten og tyktarmskræft.

Findes i:
Mælk, ost og andre mælkeprodukter. Grønkål, spinat, broccoli og grønne bønner.

Anbefalet daglig dosis:
Anbefalet daglig dosis er 900 milligram for børn og unge. Vokse mænd og kvinder kan nøjes med 800 milligram pr. dag. Gravide og ammende bør indtage 900 milligram pr. dag.

 

 

 

 

Grillet laks og grønt med tzatziki

Højt indhold af D-vitamin og calcium

 

Ingredienser til 4 personer:
4 laksefileter
1 squash
1 aubergine
2 store peberfrugter
1 bundt forårsløg
½ dl olivenolie
Salt og peber

Tzatziki:
400 g kvark
1 groftrevet agurk
1 fed presset hvidløg
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
½ tsk salt

Fremgangsmåde:
Lav en tzatziki af kvark, revet agurk, hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt. Skær aubergine og squash i skiver og peberfrugterne i kvarte. Kom alle grøntsager i en frostpose sammen med olie, salt og peber. Ryst posen godt, så olien bliver fordelt. Læg grøntsager og laks på grillen i ca. 4 minutter på hver side. Alternativt kan du grille det i ovnen eller på en grillpande.

450 kcal pr. person

 

-Af Ida Lysdahl Fahrenholtz,
www.netslank.dk. Personlig vejledning af PCO specialisterne

 

4 thoughts on “D-vitamin og calcium – Af Ida lysdahl Fahrenholtz©

  1. Synes anbefalet vitamin og mineral er for lavt sat i Danmark. D vitamin er desuden godt for immunforsvar hvis man tager rigeligt.
    Herudover vil jeg anbefale at man tager magnesium sammen med Calcium og D-vitamin.
    Vitamin, mineraler og kosttilskud er uundværlige for mig.
    Som PCO pige bør man desuden tage chrom for blodsukker.

    1. Jeanette, det lyder som om at du har godt forstand på det med vitaminer og mineraler:-) Hvor har du din viden fra? Bare for en god ordens skyld:-)

      Vil også lige skrive at D-vitamin også afhænger af hudfarve. Hvis man har mørk hud skal man tage D-viramin hele live. Men synes faktisk at det er svært det med vitaminer og mineraler. Alle har forskellige bud;-)

      1. Jeg har læst mig til en del viden om vitaminer og mineraler, og blevet anbefalet selv at ta tilskud, bla af diatist… Har ingen uddannelse heri 😉 derudover har jeg erfaret på egen krop hvor stor gavn jeg har af tilskud.
        Min Datter på 13 som begynder at udvikle tegn på PCO få også tilskud…stærk vitamin & mineral, kalk, magnesium, D.vitamin og chrom….og fiskeolie selvfølgelig 😉 Det hjælper også hende…

        Men ja der er en del viden om dette emne og mange bud…men jeg tror på det er nødvendigt….og nogengange højere doser end anbefalet selvom man ikke må sige det..;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *