Dette skal du undgå hvis du gerne vil tabe dig – Af Maria Dior

Kender du ikke det – du har forsøgt alt, for at tabe dig, og det lykkes bare ikke? Maria har her skrevet lidt om, nogle af de ting du skal undgå. Det er ganske interessant at læse 🙂 Der er da nok et par ting, jeg selv gør galt 😉 Jeg kan i øvrigt også varmt anbefale, at du læser det her indlæg om hvor da du succesfuldt kan ændre dine vaner 😉

Dette skal du undgå hvis du gerne vil tabe dig

 

 

Det er starten på det nye år, du, ligesom halvdelen af landet kæmper for at komme af med julemaden, butikkernes udvalg af frugt og grønt er større end nogensinde, det er til gengæld også tomt tidligere på dagen end før, og ved kassen er proteinbarer skiftet ud med julemarcipan. Fitnesscentre er overfyldte og udenfor er der flere løbere end biler, efterhånden. Ja, det er det samme hvert år.

Som jeg skrev sidste gang handler det om at lave små ændringer i sin livsstil, hvis man ønsker at bibeholde sit nytårsforsæt, men det handler i aller højeste grad også om at spise rigtig. Derfor har jeg lavet denne korte guide til dig, der gerne vil tabe dig.

  1. Undgå kure der lover et vægttab på 10 + kg på under en måned, ved at spise bestemte fødevarer såsom; ananas i dåse, æbler og kiwi – som det eneste hele dagen. Frugtsukker (fructose) er faktisk værre end alm sukker, men til gengæld indeholder frugt meget større næringsværdier per gram, som jeg ikke kan sige det samme om chokolade, eksempelvis. Du skal nok tabe dig, men at spise 1 pose chips, for at holde dig under sølle 1200 kalorier, er bare dumt, på så mange måder.
  2. Lad være med at drikke dine kalorier. Saftevand, juice, sodavand, mælk, proteinshakes, drikkeyoghurt osv., er det jeg kalder usynlige kalorier. Det flyder ned i maven på ingen tid, og lige pludselig har du drukket det samme som du skal spise på en dag, uden at tænke mere over det, sluk derfor tørsten med vand.
  3. Undgå for al del følgende fødevarer hvis du gerne vil opnå resultater hurtigt; kage, slik, chokolade, chips, popcorn, saltstænger, kiks, muslibars, overdrevne mængder frugt, lystbrød, pizza, burgere, fritter, is, friteret mad og det andet du kan komme i tanker om der smager lækkert. Din portion ovenstående fylder for meget på kalorie kontoen kontra noget rigtig mad, med et lavere glykæmisk indeks, mere næringsindhold per gram, og som er grønnere, mørkere eller generelt, mere ”naturligt”. Du kan sagtens lave sund mad der smager godt, nettet flyder med overdrevet mange opskrifter du nemt kan prøve af i køkkenet, som samtidig smager himmelsk, uden at vælte dit kalorie budget eller øge din sult fornemmelse.
  4. Lad være med at hoppe på en kur der gør dig sulten konstant. Så ender det typisk med at du kun kan fiksere på mad, og især det usunde af slagsen, da kroppen higer noget hurtigt energi, som du bla. Får ved at spise sukkerholdige fødevarer. Du kan faktisk spise næsten ubegrænsede mængder mad, så længe det er det rigtige du putter i munden.
  5. Ikke tro at et hurtigt vægttab giver bedre resultater end et langvarigt, holdbart vægttab. Jeg ved det godt, man ønsker kiloerne væk NU, helst i går, men alternativet er så meget bedre. Så slipper man nemlig for at være på kur hver 3. måned, også kan man bibeholde den flotte krop man har spist sig til, uden at skulle veje og måle enhver mad bit der skal ned i maven. Det handler jo
    faktisk om at opnå en sund balance.

Hvis du vil vide mere om hvilken kost du skal vælge, hvis du ønsker at tabe dig en gang for alle, kan du lede dig frem til mine gratis webinars. De bliver annonceret her på bloggen.

Held og lykke med vægttabet!

 

Venlig hilsen
Maria Dior
Ernæringsfysiolog
Personlig træner
Massør
Coach
www.fitfamily.dk

Diet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *