
Diætisthuset – Din PCO-Diæt.
DiætistHuset
Kostvejledning og PCO/PCOS
En klinisk diætist er autoriseret af Sundhedsstyrelsen til at vejlede om ernæring og aktivitet i forhold til sundhed og sygdom. I DiætistHuset er vi eksperter i at vejlede omkring sund kost. Vi giver enkle og effektive værktøjer, der skaber rammerne for en sund hverdag uden løftede pegefingre, med fokus på den enkelte og med redskaber til en holdbar ændring.
DiætistHuset er med 14 klinikker Danmark største og eneste landsdækkende kæde af kliniske diætister. Vi har eksisteret siden 2005 og har på indeværende tidspunkt tilknyttet 15 kliniske diætister.
Første konsultation hos DiætistHuset indebærer en afdækning og analyse af dine kostvaner og en individuel vejledning i forhold til din aktuelle situation. På 1½ time gennemgås din hverdag nøje i forhold til kost og aktivitet samt i forhold til, hvordan du mærker PCO/PCOS i din hverdag. Vi har ikke nogen koncepter eller standarder, som du skal passe ind i – vi lytter til dig! Til første konsultation kan du desuden få målt vægt, fedtprocent, muskelmasse og meget mere.
De fleste har brug for et godt redskab til at styre kosten. En kostplan er næringsberegnet ud fra samlet energiindhold samt fordeling af fedt, protein, kulhydrater og indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Kostplanen laves ud fra 1. konsultation, så det er en skræddersyet plan til dig tilpasset dine ønsker, dine behov og din hverdag – og din PCO! Til opfølgende samtaler kan du evaluere med diætisten og få yderligere vejledning.
Din PCO-diæt
Der er mange bud på, hvordan kosten skal sammensættes, når man har PCO/PCOS. Det kan blive meget forvirrende og frustrerende – det er en sundhedsjungle! Skal man på kur, følge KISS-kosten, lave mad efter LCHF-konceptet, når man har PCO/PCOS? Hvor meget skal man spise af protein, fedt og kulhydrater? Alle har forskellige erfaringer og holdninger til dette. Dette er for så vidt en god ting, for behovet for en særlig kost og livsstil er meget individuelt. Der er dog ikke noget, som kan gøres til en generel sandhed for alle – vi er jo alle forskellige! DiætistHusets vigtigste budskab er derfor, at der ikke findes noget endegyldigt svar på, hvad løsningen er og hvilken kostform, man skal vælge, når man har PCO/PCOS – man skal lytte til sig selv!
Vi er glade for, at der her på bloggen også har været et godt input fra PCO-foreningen, som netop sætter fokus på individuel kost og livsstil for den enkelte. Fødevarestyrelsens 10 kostråd er et godt grundlag for enhver kost, og ud fra dette kan der laves individuelle justeringer efter behov.
Hos DiætistHuset har vi grublet meget over, hvordan vi kan komme ud med dette budskab bedst muligt. Normalt bevæger vi os nemlig ikke i koncepter, da vi netop ønsker at tage udgangspunkt i den enkelte. Derfor har vi valgt en tilgang, som har grundlag i at lytte til sig selv, tage stilling med sund fornuft og med øje for sammenhæng og mængde. Den er ikke bygget på en vis procentfordeling af protein, fedt og kulhydrat eller endegyldig udelukkelse af enkelte fødevaregrupper. Der er intet, som er forbudt. Ikke fordi at dette er forkert, men egentlig fordi at det bare ikke er for alle. Vi har valgt at kalde denne tilgang for ”Din PCO-DIÆT”.
Med denne tilgang ønsker vi at hjælpe dig til at finde rundt i de konstant omskiftelige budskaber, så du kan træffe det valg, som er det rigtige for dig!
Heidi Rydahl Jensen
Klinisk Diætist
Diætisthuset
Diætisthuset og PCOliv afholder kurser, der giver dig en bedre viden om din kost. Ny med PCO er et kursus hvor du får mulighed for at hører lidt om kosten fra Trine (Diætisthuset) og hører mine egne erfaringer og liv med PCO. PCO/PCOS – kost og fysisk aktivitet er et kursus hvor du kommer mere i dybden med kosten. Her underviser Trine fra Diætisthuset. Der er stadigvæk pladser på begge kurser:-)
Jeg er godt klar over der ikke er forskning i forhold til PCO og kost.. Men der er lavet noget i forhold til insulinresistent (som folk med PCO jo har).. Så hvordan kan det være I vælger at se bort fra denne viden?
Jeg kan selv spise alt uden at mærke noget.. Men mine blodprøver viser KISS kosten har en effekt.. Så selvom man ik mærker en synlig effekt kan den jo godt være der? Det er jo de færreste som render og får taget blodprøve hver mdr.
Kære læser.
Tak for dit indlæg.
Med “Din PCO-diæt” ønsker vi netop ikke at se bort fra noget, men at tage alt i betragtning. De fleste kvinder med PCO reagerer meget forskelligt på kosten.
Som Trine tidligere har skrevet i et indlæg på bloggen her, har anbefalingerne for kost til PCOS og Type 2 Diabetes meget tilfældes, netop også i forhold til tendensen til insulinresistens og øget blodsukkerniveau.
Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at undgå simple kulhydrater/sukkerholdige fødevarer mest muligt, spise groft, have omtanke for den rigtige fordeling af fedt, protein og kulhydrat samt mængden af mad.
Hvis du har haft en god effekt med energifordeling og sammensætning svarende til KISS-kosten, er dette jo blot et udtryk for, at du har fundet en god balance der. For andre vil den være anderledes. Og det er netop den balance, som vi ønsker at hjælpe den enkelte med at finde.
Med venlig hilsen
DiætistHuset
Heisann.
Kan dere tilby hjelp til oss som bor i Norge også???
Jeg har undersøkt og finner ikke noen som kan hjelpe og kan godt nok som dere.
Diætisthuset læser ikke med på bloggen, da de ikke er tilknyttet her mere. Men vores nye diætist Maria Dior er faktisk nordmand 🙂 Så prøv at kontakte hende. Du kan læse om hende her http://www.mariadiorfertility.com/