Entrecote med svampepuré

Denne lækre bøf fåes ikke bedre:-) Svampepuren er så lækker og passer perfekt til bøffen. Det er faktisk noget af det bedste jeg har smagt længe:-) Og her var det en “lille” sag på 300 g. Mums – det var godt:-) Jeg fik en lille salat til, men kunne faktisk godt have undværet den;-) Dette er en super perfekt middag at lave til manden. Han vil med garanti ikke mangle kartoflerne:-)

Den smukke tallerken er fra Ib Laursen

Entrecote med svampepuré
2 stk. Entrecote

Svampepuré
250 g. champignons
1 hvidløg
1 dl. piskefløde
frisk timian
salt og peber
olivenolie

2 store løg

Pynt: friske koriander

Skær løgene i halve skiver og steg dem på en pande. Når de er brune, hælder du lidt vand ved og lader dem stå og simre.

Rens og skær svampene i skiver. Steg dem i godt med olivenolie i en lille gryde, sammen med hvidløg. Tilsæt fløde, timian og lad den kog ind. Blend det til en tyk masse, med en stavblender. Smag til med salt og peber.

Steg bøfferne efter hvordan du kan lide dem. Husk at krydder med salt og peber. Anret ved at lægge lidt svampepuré på en tallerken, bøffen oven på. Derefter løgene og top med lidt frisk koriander.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *