
Er du ny med PCO?
Har du lige fået konstateret PCO eller er det bare nu at du har besluttet det skal være – du skal til at spise PCOvenligt, og det hele virker en smule uoverskueligt? Det kan være svært, og derfor skal du vide at der er rigtig stor hjælpe at hente.
For det første handler det om at tage en beslutning. Det synes jeg faktisk er det sværeste. Man skal grave dybt i sig selv og virkelig beslutte at det her VIL jeg. Det er især svært, hvis man kommer fra en helt normal kost og skal finde ud af hvad PCOvenlig kost egentlig er for noget. Heldigvis kan jeg og mange andre fortælle dig at det er det hele værd. Der er så mange fantastisk oplevelser med din krop, når du har fået et stabilt blodsukker.
Her er nogle af goderne og hvorfor du skal overveje at spise PCOvenligt. Du vil opleve; mindre sult, bedre humør, stabil mave, mindre hårvækst, måske vægttab, mindre træthed mindre hovedpine, mindre mavepine, mindre luft i maven, måske få stabil cyklus osv. Faktisk kan man spise sig fra rigtig mange af de symptomer man har på PCO. Det virker selvfølgelig forskelligt fra person til person. Men det er helt sikker et forsøg værd:-) Prøv at skriv dine symptomer ned og kig på din liste om 2 måneder. Du vil helt sikkert opleve en ændring.
Hvad skal man så spise som PCOpige? Ja, det er desværre ikke helt til at give et klart svar på. Der findes tre kosttyper som mange har gode erfaringer med virker for os. Måske er det en blanding af disse tre der virker for dig. Du skal mærke efter i din krop hvad der fungere for dig. Ens for alle anbefalinger er at man skal skære ned på kulhydraterne. Læs mere om kosten her – PCO og kost
Her på bloggen finder du opskrifter til alle tre typer kost:-) Almindelig vægttabskost ligger også under “PCO i balance” kategorien. Da de i bund og grund minder meget om hinanden. Dog har jeg sagt kulhydrat indtaget ned til maks 33%.
10 gode tips
Tip 1: Læs her hvad du kan spise og hvordan.
Diætisthuset har lavet denne gode beskrivelse af PCO kosten – PCO og kost
Tip 2: Meld dig ind i PCOliv.dk
Her får du adgang til over 800 gode lækre opskrifter. Se her hvordan du medler dig ind – Indmeldelse På bloggen bliver der hver dag postet nye opskrifter og spændende relevante indlæg.
Tip 3: Tag på kursus
Sammen med Diætisthuset afholder jeg flere spændende kurser. Der er bla. kurser der giver dig viden om kosten og du kan også komme i køkkenet med PCOliv. Kurserne vil give dig viden om PCO, erfaringer og ikke mindst vise dig at du ikke er alene. Se alle de spændende kurser her – Kurser med PCOliv.dk
Tip 4: Den sociale del – PCOliv-forum
Et stort gratis forum der ligger her på PCOliv med over 743 medlemmer. Der er en åben del og en lukket del. Du skal melde dig ind hvis du vil deltage i debatterne og se hele forummet. Her har vi bla. en ugentlig vejedag til dem der vil være med i det:-) Det er selvfølgelig gratis. Se her hvordan du tilmelder dig – Meld dig ind i PCOliv-forum
Tip 5: Start dit køkken op.
Det kan være svært at finde de lidt specielle ingredienser som bliver brugt i det PCOvenlige køkken. Derfor har jeg sammen med Viivaa lavet en kategori i deres webshop, hvor du kan finde alle de PCOvenlige produkter. Du kan kan finde de PCOvenlige varer i kategorien – Spis dig I balance.
Tip 6: Brug brevkassen
Diætisthuset svarer på stort set alle spørgsmål ang. PCOkosten. Læs mere her – Brevkassen
Tip 7: Læs om andre der har PCO
Det er rart at vide at man ikke er alene. Her kan du læse andre PCOpigers historie – Gæstebloggere Skulle du selv have lyst til at fortælle din historie, så hører jeg meget gerne fra dig:-)
Tip 8: Diætist hjørnet
I Diætist hjørnet kan du læse spændende og aktuelle indlæg fra Diætisthuset, om alle nyhederne ang. kosten.
Tip 9: Fortæl om PCOliv
Hvorfor så det, tænker du nok. Men ved at fortælle dine familie og omgangskreds om PCOliv, vil du give viden videre. Mange oplever også at få serveret mad der er lavet ud fra PCOlivs opskrifter, når de kommer ud. Og det er da en glæde. Ofte skal folk bare vide hvordan, så vil de gerne hjælpe.
Tip 10: Kontakt en diætist
Er du i tvivl om din kost, kan jeg kun anbefale at du får vejledning af en diætist der ved noget om PCO. Det er virkelig gode penge at give ud, så du får basisviden i orden. Jeg anbefaler Diætisthuset Der finder du den rigtige viden og eksperthjælp.
Et ekstra lille tip er mine E-koge bøger. Dem finder du her – Kogebøger. I dem finder du mange lækre opskrifter. Alle egnet til os PCOpiger.
Held og lykke med det hele:-)