Farverig Rødkålssalat


I denne kolde mørke tid er det fantastisk at få mad med massere af farver:-) Jeg blev helt glad da jeg spiste denne udgave af rødkålssalat. Farverne mindede mig om sol og sommer:-) Børnene synes det var sjovt med frugt til aftensmad og spiste lystigt, dog pillede de rødkålen fra (ja, ja). Vi fik frikadeller til – GUF.

 

Farverig Rødkålssalat
2 personer

200 g. rødkål
1 stor appelsin
50 g. valnødder
2 store gulerødder

Dressing
1 appelsin
2 spsk. Valnøddeolie (eller rapsolie)
1 spsk. Sukrin+

Snit rødkålen fint, riv gulerødderne groft og bland det sammen. Skær appelsinen i meget tynde både og bland det i salaten. Bland saften fra 1 appelsin i en lille skål og tilsæt valnøddeolien, samt sukrinen. Smag den til. Den skal være sød. Tilsæt evt. lidt mere sødestof. Bland dressingen godt og hæld den over salaten. Bland det hele godt godt. Lad det stå koldt i et par timer og trække. Når salaten skal serveres drysse de hakket valnødder over.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *