Fiber sirup – nye spændende produkter til os.

fibersirup(Desværre er det gået op for mig pr. dags dato – 30-9-2015, at vi ikke kan bruge disse fibersirup alligevel. Se den tekniske forklaring her i Maria Dior´s indlæg om sødemidler https://pcoliv.dk/information-omkring-soedemidler-til-pco-kost/).

I dag havde posten en spændende pakke med til mig 🙂 Den indeholdte to lækre flasker sirup fra Sukrin. Jeg vidste slet ikke at de var på vej, så det var da en glædelig overraskelse.

Jeg måtte straks smage på varerne 😉  Og må da sige at jeg er jublende glad – der er ingen bismag. Hurra! Sødemidler (naturlige) har altid en eller anden bismag, som  jeg ikke er glad for.  Og da jeg ikke kan tåle kunstige sødemidler, så er det altid svært. Faktisk er det eneste jeg tåler og virkelig kan lide, Yaconsirup. Så jeg er rigtig glad for at få nogle alternativer 🙂

Da jeg lige har modtaget dem i dag, så har jeg altså ikke prøvet at bage med dem endnu, men det må jeg da prøve her i næste uge. Jeg er især vild med den mørke udgave. Den  har en lidt krydret smag, som f.eks mørk agavesirup.

Jeg forventer mig en del af de her sirup udgaver og er virkelig spændt på at få afprøvet dem. Tænker allerede at jeg må ud i en isudgave i morgen 🙂 I skal nok høre nærmere om det 😉 Læs her hvad Sukrin selv skriver om produkterne 🙂 Du kan også læse mere her http://sukrin.com/dk/

———————————————————————————————

 

FiberSirup

Endelig en sundere sirup! FiberSirup er en sød sirup med nyttige fibre. Den smager godt og tilfører sødme og struktur i din madlavning. Siruppen består af et plantefiber, som hedder isomalto-oligosakkarid (IMO-sirup). Vi kalder den FiberSirup, og lancerer den i to varianter:

FiberSirup Clear er en anvendelig bage ingrediens som udover at søde, også kan give kiks og cookies en blød kerne og sprød yderside. Fremfor alt er FiberSirup Clear et vidundermiddel i hjemmelavede barer, da den giver barrene både sødme, perfekt blød konsistens og en god portion fiber. FiberSirup Clear har en sødningsgrad på 60 % i forhold til almindeligt sukker.

FiberSirup Gold er tilsat en lille mængde maltekstrakt og steviolglykosider (et ekstrakt udvundet fra steviaplanten), har en mørkere farve og en fyldig smag og sødme. FiberSirup Gold er et sundere alternativ til honning og sirup, og den er ideel over pandekager, yoghurt, grød, is og desserter.
Sødningsgraden er 1:1.

  • Hele 70 g fiber og kun 5 g sukkerarter pr. 100 g
  • En sund erstatning til sirup og honning
  • Vidundermiddel i hjemmelavede barer

Næringsindhold

Clear: Energi: 160 kcal  |  Fedt: 0 g  |  Kulhydrat: 5 g  |  Sukkerarter: 5 g  | Kostfiber: 70 g  |  Protein: 0 g
Gold: Energi: 161 kcal   |  Fedt: 0 g  |  Kulhydrat: 6 g  |  Sukkerarter: 5 g  | Kostfiber: 69 g  |  Protein: 0 g

Indhold pr. 100 g sammenlignet med alternativer på markedet:

FiberSirup_sammenlikningstabeller

fibersirup_loop1

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *